Årtiers gåde i familiens slægtsforskning løst med DNA-test

[Helle Rau Hartmann]

Jeg har tidligere her på DIS haft en eller flere tråde kørende vedrørende en af mine slægtsgrene, som måske, måske ikke, var af adelig og royal herkomst.

Min afdøde farbror og min farfar mente bestemt, at linien var rigtig nok, men de kæmpede i årtier en forgæves kamp for at dokumentere det ad traditionel vej. Jeg selv har brugt måneder på det, uden held.

Nu har jeg så endelig fået svar på gåden, og fået opklaret, om min farfar, min far og jeg stammer fra Elisabeth von Deden og Alexander Nygaard i Timring, via parrets ældste søn, Christen Linde Alexandersen Nygaard.

Og JA, det endelige svar er positivt. DNA-testen løste omsider den drilagtige gåde.

Jeg valgte at gå den utraditionelle vej, ved at bestille en autosomal DNA-test for både min far, mig, samt en kendt efterkommer af lillebroderen til Christen (Johan Christian Alexandersen Nyaard).

Da denne helt nye teknologi kun formår at fastslå sikkert slægtskab i direkte linie op til 6 generationer tilbage i tiden, havde jeg et lille problem, idet der ganske vist netop er 6 generationer mellem den anden testede person og de potentielt fælles aner, mens der er hele 7 generationer ned til mig.

Derfor fik jeg også testet min far, da det i så fald ville være på hans side, at matchet skulle findes.

Resultatet er netop kommet for en halv time siden, og vupti, min far optræder fint placeret på listen over DNA-matches med Johan Christian Alexandersen Nygaards efterkommer!

Mængden af delt DNA svarer fint til det forventede niveau som 6. fætter/kusine.

Så vupti - gåden er løst én gang for alle med et snuptag, og jeg kan med sindsro beholde min aneliste.

Derfor kan jeg sige til andre slægtsforskere med et lignende dilemma, at jeg roligt kan anbefale denne metode til opklaring af svage led i anekæden.


/Helle Hartmann Nielsen
Jerlev, Vejle

[Hans Poulsen]

Til lykke, Helle - det glæder mig, at du er tilfreds med resultatet.

Kan man ikke glæde sig over andres succes, bør man tie.

End ikke det kan jeg, men måske om føje år ser jeg anderledes på metoden.

Det hævdes, at visse profesionelle slægtsforskere for en god sum penge kan producere anetavler, der viser, at vedkommende spørger stammer direkte fra Gorm den Gamle eller det, der er endnu *værre*.

Jeg har lidt af samme skepsis siddende i kroppen i relation til den metode, som du beskriver.

Et godt råd: Tag dig ikke af en gammel gnavpot som mig. Ignorer staklen!

Venlig hilsen
Hans

[Helle Rau Hartmann]

Haha, ja det er da også bare helt i orden.
Man har lov at være skeptisk over for det nye.

Men for mig er et klart genetisk match, som svarer til det forventede slægtsforhold, et definitivt svar.
Det er ikke noget der har været 'bestilt' eller fabrikeret eller manipuleret af menneskehånd.

Jeg har ikke bestilt en test af eller vurdering af, hvorvidt jeg og en anden person er beslægtet eller ej.

Det jeg har gjort, er at bestille 3 individuelle DNA-tests.
En af mig selv. En af min far. En af Johan Christian Alexandersen Nygaards efterkommer.

Testene er bestilt fra 3 forskellige e-mail-adresser og udgør 3 forskellige, helt uafhængige køberes DNA-profiler, uden nogen som helst angivelse af en forventet relation.
Resultaterne kommer blot til at indgå i én stor, fælles og international gen-database.

I denne gen-database vil der så være DNA-profiler, der matcher med hinanden.

Hver kunde har sin egen profil at gå ind på.
Når jeg går ind på min fars profil, har han der en liste over de personer i databasen, som matcher ham.
Ud af mange tusinder, har han 20-25 matches.

Én af disse er mig, en anden er efterkommeren af Johan Christian Alexandersen Nygaard.

Listen viser kun de sikre matches.

Så nej, jeg har ikke 'bestilt' en bekræftelse af slægtskabet. Det viser sig bare helt ad sig selv :-)

Så ja du kan roligt begynde at file lidt på din skepsis.
Hehe.


Mange hilsener
Helle

[Bjørn Marcher]

Hej Helle,

og godt du er tilfreds med resultatet.

Jeg har lidt samme reservationer som Hans  - som jeg iøvrigt ikke regner som en gammel gnavpot. Der kommer rigtig mange guldkorn fra Hans - jeg læser med fornøjelse hans mange gode og altid velmente indlæg.

Med hensyn til DNA-testen: Jeg mener jo i bedste fald at den sandsynliggør et slægtsskab mellem to personer ude i et antal generationers afstand. Men hvordan kan man være sikker på at det er i dén ganske bestemte gren du nævner? Det kunne jo i princippet være i en helt anden gren for begge personer, at der er en fælles ane. Jeg har nogle (få) personer jeg langt ude er i familie med i flere grene....

Så et resultat som dit kan da sandsynliggøre at det forholder sig som du antager - men det endelige bevis mener jeg ikke at det er. Desværre, der er kun den tunge vej med at dokumentere slægtsskab gennem primære kilder. 
Det kan jeg jo se af en anden tråd, du så er godt i gang med i den aktuelle sag!   

venlig hilsen

Bjørn

[Helle Rau Hartmann]

Hej Bjørn, i princippet har du ret.
Men da både testpersonen og jeg i øvrigt har rigtig godt styr på vores andre slægtsgrene i 2 meget omfattende slægtstræer, ud fra langvarig traditionel forskning - og i dén forbindelse ikke har fundet den fjerneste sandsynlige forbindelse mellem vores slægter på anden vis, så vil vi begge mene, at det genetiske match mellem min far og testpersonen i allerhøjeste grad indikerer, at den fælles DNA-masse stammer fra netop den eneste tænkelige fælles familiegren.

Ikke mindst fordi matchet som forventet ligger på min fars side.
Derudover har gamle familiefotos indikeret med tydelighed for os begge, at et slægtskab var sandsynligt.
Sidstnævnte er ikke noget bevis, men gav os på forhånd en vis forventning om et positivt DNA-match.

Både jeg og den anden testperson har meget forskelligartede slægtsgrene, og kun på denne éne linie kan der ud fra traditionel slægtsforskning tænkes nogen som helst berøring af slægterne.

Et positivt resultat i denne autosomale test (hos FamilyTreeDNA-com), kan UDELUKKENDE vise sikkert genetisk slægtskab inden for de seneste 5-6 generationer bagud.
Det passer fint med det match, som testpersonen og min far nu har fået i systemet.
Systemet foreslår ud fra fælles DNA, at de er mindst 5. fætter/kusiner.
I virkeligheden er de 6. fætter/kusine.
Perfekt.

Jeg selv kommer ikke på listen, men det må man så også forvente, idet jeg er 7 generationer fra Elisabeth von Deden og Alexander Nygaard.

Til gengæld deler jeg mindst én anden match på listen med den anden testperson.
Og samme match deler min far med mig.

Jeg er helt sikker på slægtskabet, og jeg er også ret sikker på, at en person med forstand på DNA genealogisk set vil være enig med mig.

Der ligger adskillige tusinde tests i databasen, og ud af dem matcher jeg, min far og den anden testperson kun et par håndfulde. At vi så også matcher hinanden, kan bestemt ikke være tilfældigt.

Derudover får man i testen 2 slags tal for matchene, samt en grafisk visning af, hvilke DNA-sekvenser man deler med hver af match-personerne på sin liste.

Nogle vil man dele meget spredte, små stumper DNA med. Her kan slægtskabet være spredt på mange grene, og så løbe op i den sidste ende.
Andre - de nærmere beslægtede - vil man dele enkelte store DNA-sekvenser med. Og de vil stamme fra en enkelt eller få grene.

Min far deler ét temmelig stort og ubrudt stykke DNA med den anden testperson, plus en række mere spredte, mindre stykker.
Dét tyder på fælles direkte aner inden for et overskueligt antal generationer på én linie, og udgør et langt sikrere resultat end hvis der havde været tale om kun mange små og spredte sekvenser.

Så alt i alt kan man faktisk overhovedet ikke være i tvivl om denne bekræftelse af slægtskabet.

[Peter Kyhl]

Hej Helle.

Tillykke. Det ser ud som om, at du har fået det opklaret eller er kommet det en hel del nærmere. Jeg har her på Dis læst dine indlæg om FamilyTreeDNA-com og fik blod på tanden og bestilte prøver for min fædrene og mødrene linie til at starte med. Jeg går og venter på resultatet lige nu.

Jeg har selv en meget usikker barnefader i slægten, som jeg tror er et dække for en i Hornemann familien. Måske er der hjælp at hente denne vej.

Mvh. Peter Kyhl

[Mette R Francke]

Hei

 

Ha en flott helg , deres høyhet     

Mette

[Helle Rau Hartmann]

Hahaaaa!!! 
Ja tak i lige måde, jeg havde ikke lige tænkt på titlen, men måske skulle man overveje at blive tituleret som højhed fremover 
Det er der så nok ikke mange, som vil tage sig af - hehe.

Og til Peter Kyhl, rigtig god fornøjelse med dine tests, du kan godt glæde dig, der vil helt sikkert vise sig en række nyttige ting og sager, og måske vil du få dit mysterium opklaret også.

God weekend til jer alle!

Hilsen den nye 'lidt-kongelig-har-man-vel-altid-lov-til-at-være'-Helle fra Jerlev af.

[Bjørn Marcher]

Hej igen Helle,


Når vi nu hører om detaljerne, må jeg sige at det virkelig styrker din sag. En "anonymitet" i afleveringen af prøver, og udredning af den anden persons aner i 6 generationer tilbage, uden andre overlap, styrker din antagelse.  Min reservation gik på, at du ikke kan være sikker på at det netop er i dén gren du har set dig varm på, at overlappet/slægtsskabet findes. Nu har du af andre veje udelukket de øvrige grene, og dét styrker jo bestemt din antagelse.

Dette sammen det det store stykke delte DNA (istedet for mange små) styrker bestemt også din sag.  

Så tillykke med denne utraditionelle tilgang til at opklare en mere kringlet sag.

venlig hilsen
Bjørn

[Helle Rau Hartmann]

Hej igen, tak skal du have, både jeg og den anden testperson er også rigtig glade for resultatet, og som du siger, ligger der mange styrkende detaljer gemt i sagen - der er skam også flere af slagsen, men jeg har nævnt de bedste af dem, tror jeg :-)

Dét som vi tror der må være sket, dengang den kære Christen Linde Alexandersen Nygaard og hans kæreste i Jelling fik lyst for sig i kirken, men IKKE efterfølgende blev gift i første omgang, hvor det ellers var op over med fødslen af deres fælles søn, Christen Christensen (Nygaard), er, at parret mødte stor modstand i familien mod ægteskabet. Der står heller ikke opgivet navne på nogen forlovere..

De blev så som bekendt alligevel gift 5 år senere, hvor det nu klart fremgik af kirkebogsindførslen, hvem Christen var - modsat første gang, hvor han øjensynligt har søgt at sløre sin identitet lidt. Parret må virkelig have VILLET hinanden, men har ikke haft det let med familien.

Jeg antager at der må ligge sådan noget gemt i historien.

Da parret endelig blev gift, står bruden heller ikke anført som fruentimmer eller andet, som kunne indikere at hun havde et barn med en anden uden for ægteskabet.

På landsarkivet i Viborg havde de, da jeg forelagde dem sagen, fortalt mig, at det godt kunne tyde på, at den da 5 år gamle søn var et fælles barn, og at der fra parrets egen side hele tiden havde været intentioner om ægteskab.

De fik ret :-)

Men helt får vi aldrig fat i historiens detaljer. Fx er det mig stadig en gåde, hvorfor min Christen Linde Alexandersen Nygaard havnede i Jelling før sin konfirmation, i stedet for at blive hos moderen og lillebroderen i Timring.

[Inger Buchard]

Jeg synes, Helles beretning ligger meget tæt op ad de eksempler, der er refereret i DIS-Wiki
http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/DNA

Inger

[Helle Rau Hartmann]

Hej Inger, nej overhovedet ikke.
Den artikel er fuldkommen forældet.

De tests der skrives om der, er de gamle, som kun tester mitokondrie-DNA på lige mødrene linie eller y-DNA på lige fædrene linie.

Og her er det ganske rigtigt meget morsomt at se sine overordnede dybe rødder på én og kun én lige linie. Men man vil kun i meget specifikke og sjældne tilfælde kunne bruge resultaterne til noget rent slægtsforskningsmæssigt.

De nyeste tests er kommet til inden for det seneste halve års tid, og er af en helt, helt anden karakter.

Men det vil man kunne læse om andetsteds end på de der wiki-ting, som man jo ikke bør tage alvorligt. Det er brugerstyret og kan for den sags skyld indeholde det mest tåbelige sludder. Hvilket det også gør i dette tilfælde.

I hvert fald er artiklen slet, slet ikke opdateret i forhold til nyeste teknologi på området. Der er sket meget siden.

Vil man læse om autosomale tests og hvad de kan bruges til, kan man eventuelt gøre det på FamilyTreeDNA, men der findes også adskillige seriøse steder på nettet, hvor man kan læse om det. Videnskabeligt og neutralt.

Jeg kan sagtens forstå at mange er skeptiske, men det skyldes jo nok især de mange håbløst forældede skriverier som man kan google sig frem til derude på det stygge internet  

Jeg har uendeligt svært ved at se nogen lighed mellem min beretning og nævnte wiki-artikel.

Jeg har ikke købt en eller anden Anders-And-test, som viser om jeg er i slægt i 35.000de led med Adam og Eva.

Det jeg har købt er en test som påviser slægtskab med andre nulevende personer i samme database, hvis man har fælles aner inden for 5-6 generationer bagud.

Testen går ikke ud på om jeg er relateret til konger og adel. Testen viser hvem jeg deler DNA med i tilstrækkelig grad til, at vi må have fælles aner inden for nævnte horisont. At jeg så åbenbart - som håbet - deler aner med en person, som jeg ved stammer fra samme anepar som mig, nemlig Elisabeth von Deden og Alexander Nygaard, bekræfter blot min og den anden testpersons formodning ud fra vores respektive traditionelt opbyggede slægtstræer.

[Helle Rau Hartmann]

PS: En autosomal test viser overall slægtsskab på samtlige linier under ét.
Inden for et overskueligt antal generationer - typisk 5-6.

Derfor vil man - hvis man kombinerer med traditionel research - bestemt kunne bruge DNA-tests som ekstra værktøj i sin forskning.

Men det vil vel efterhånden gå op for selv de mest skeptiske, når ellers alle de fejlagtige oplysninger forhåbentlig enten forsvinder eller omsider bliver opdateret på nettet.

[Jesper Skov]

Hej Helle.

Det er så foreningens egen wiki, du kritiserer. Hvis du kan skrive en bedre tekst, så opret dig og gør det.

Inger har lagt en del arbejde i den wiki, så at kalde det "tåbeligt sludder" er vist en kende for voldsomt, synes jeg  


Med venlig hilsen

Jesper Skov

[Helle Rau Hartmann]

Ja undskyld, men så forældet da. Det vil jeg stå ved.
Ikke nogen ond mening i det.

Godt ord igen.

Det ændrer dog ikke på, at jeg har ret i min beskrivelse af autosomale tests, og at de i høj grad kan have relevans for seriøs slægtsforskning.
Og det ændrer heller ikke på, at min beretning på ingen måde minder om wiki-beskrivelsen.

Egentlig synes jeg jo sådan set også, at jeg har lagt RIGTIG mange kræfter i at beskrive hvilken test det er, jeg har købt og fået resultatet af. Men det virker som om det ikke helt har været nok  

Jeg kunne godt oprette mig og skrive en artikel selv om emnet, men måske er tiden ikke helt moden til det...jeg er ikke sikker på at jeg helt orker al den modstand og mistro som den nye metode rejser i landskabet.

[Hans Poulsen]

Hej Helle

"Jeg kunne godt oprette mig og skrive en artikel selv om emnet, men måske er tiden ikke helt moden til det...jeg er ikke sikker på at jeg helt orker al den modstand og mistro som den nye metode rejser i landskabet".


Har du kendskab til, om en dansk, videnskabeligt uddannet arvelighedsforsker har skrevet en afhandling eller artikel specielt om *autosomal DNA-test*, og i hvilket tidsskrift hans afhandling er optaget?

Venlig hilsen
Hans

[Kirsten Kjellerup]

Jeg synes, de nye DNA-tests lyder interessante. Hvor henvender man sig, og hvad koster det?

Tidligere har jeg - i forbindelse med National Geographics verdensomspændende undersøgelse - fået lavet en mitocondrietest som viser, at jeg i lige kvindelig linje tilhører en gruppe, som ellers er mest repræsenteret i Baskerlandet i Spanien. Meget sjovt når jeg ved, at mine aner er pæredanske i adskillige hundrede år tilbage, og at den rent kvindelige linje foreløbig er 'landet' på Mors i 1700-tallet.

Med de nye tests kunne jeg måske få lidt mere at vide om mine seneste slægtninge.

Jeg vil også godt lige sige til Hans, at vi jo formodentlig alle stammer fra Gorm den Gamle. Både kongelige og adelige fik jo også mange børn, både i og uden for ægteskabet, og disse har blandet sig godt og grundigt med den 'almindelige' befolkning. Så hvis det ellers var muligt at spore alle anetavler så langt tilbage, vil det sikkert være sværere at finde nogen, der ikke nedstammede fra ham og de andre.

Venlig hilsen
Kirsten Kjellerup

[Finn Holbek]

Myter og postulater, samt et privat amerikansk firma der tjener styrtende på folks gætterier.

Men okay, smag og behag... 

[Hans Poulsen]

Hej Kirsten

Du skriver - og jeg tillader mig som eneste kommentar at sætte ** omkring de ord, jeg hæfter mig særligt ved.

Så har du jo lov at gætte på, hvad jeg mener:

"Jeg vil også godt lige sige til Hans, at vi *jo* *formodentlig* alle stammer fra Gorm den Gamle. Både kongelige og adelige fik jo også mange børn, både i og uden for ægteskabet, og disse har blandet sig godt og grundigt med den 'almindelige' befolkning. Så *hvis* det ellers var muligt at spore alle anetavler så langt tilbage, vil det *sikkert* være sværere at finde nogen, der ikke nedstammede fra ham og de andre".

Venlig hilsen og god søndag

Hans

[Helle Rau Hartmann]

Svar til Hans (jeg skal nok svare I andre også, men har lidt travlt lige nu):

Du skriver:

Har du kendskab til, om en dansk, videnskabeligt uddannet arvelighedsforsker har skrevet en afhandling eller artikel specielt om *autosomal DNA-test*, og i hvilket tidsskrift hans afhandling er optaget?

Jeg ved ikke præcist hvorfra jeg skulle have kendskab til, om en dansk, videnskabeligt uddannet arvelighedsforsker tilfældigvis har skrevet en sådan afhandling. Men skal der da være det, for at noget kan være videnskabeligt korrekt og anerkendt? Vil der altid være en dansk forsker som har skrevet en sådan afhandling om enhver helt ny teknologi?

Jeg kan p.t. kun henvise til at google emnet, og se hvad der dukker op. Det vil utvivlsomt være engelsksproget materiale man finder, og jeg kan ikke forestille mig at man her i Danmark er helt med fremme på området, så hvis dét er kriteriet for at man kan forstå og antage ny teknologi og videnskab, så beklager jeg.

[Inger Buchard]

Det gør nu ikke så ondt, hvis en WIKI-tekst om DNA bliver kaldt forældet, for udviklingen indenfor området går rivende hurtigt, og teksten vil være overhalet af udviklingen, når sidste punktum er sat.

Men: jeg mene, opslaget stadig kan tjene som en øjenåbner, så man ikke falder for de meget opreklamerede tests, der kun kan fortælle noget om menneskehedens urtid, men ikke siger et ord om det, i hvert fald jeg selv har brug for at få at viden om: hvilken region i Europa indvandrerslægten har sin oprindelse i indenfor de sidste skal vi sige 500 år.

Og den udvidede faderskabstest, som jeg i min uendelige uvidenhed om emnet vil kalde eksemplet i Helles tekst for, kan næppe kaldes videnskabeligt set tvivlsom.

Til Helle: jeg stjæler nok din forklaring til DIS-Wiki, hvis du ikke protesterer. Der ligger en usædvanlig god beskrivelse af emnet i den.

Til Hans: Videnskabelige artikler beskæftiger sig næppe med slægtsforskning, og så alligevel: når man i dansk forskning undersøger, hvilke nedarvede genetiske forhold der bestemmer, at personer fra bestemte slægter (eller snarere: deres kroppe) forvalter bestemte medicintyper på en helt specifik måde (eller afviser HIV-angreb, for den sags skyld), så skaber forskerne uvillet forudsætningerne for, at vi andre kan få lavet genealogiske 'for-faderskabstests' - blot vi har et sammenligningsgrundlag fra den slægt, vi tror os i familie med; se Helles og DIS-Wikis eksempler.

Inger

[Helle Rau Hartmann]

Til Hans: Jeg forstår udmærket din skepsis, og ja det er helt rigtigt at en meget stor del af Danmarks befolkning vil stamme fra både det ene og det andet meget langt tilbage.

MEN, jeg må holde fast ved, at dén form for test som JEG har købt, ikke tager stilling til noget som helst i forhold til, om jeg eventuelt skulle have blåt blod i årerne.

Dét eneste som testen giver mig svar på, er, hvem af de andre nulevende personer i databasen, som jeg deler fælles aner med inden for typisk 5-6 generationer - i visse tilfælde længere tilbage, hvis der har været overlap af aner på linierne bagud.

Jeg forklarer her endnu engang:

1. Jeg har fra 4 forskellige brugerprofiler købt en autosomal DNA-test for
       a. Mig selv
       b. Min far
       c. Min mor
       d. En kendt efterkommer af parret Elisabeth von Deden og Alexander Nygaard.

2. Da resultaterne kom op, fik hver af disse 4 personer en liste op med de personer som de matcher, inklusive disse personers gedcom, hvis de har uploadet det i systemet.

3. Min mor fik meget få matches. Det formoder jeg skyldes, at hendes aner er nærmest udelukkende danske, og da ikke mange danskere har købt testen endnu, må hun vente lidt endnu på matches. Min mor fik i alt 15 matches på verdensplan i den enorme database.

4. Min far fik et hav af internationale matches. Spanske, italienske, tyske, belgiske, franske, engelske, skotske, irske, polske, you name it. Min far fik omkring 50 matches. Blandt dem figurerer testpersonen, som vi ved, stammer fra von Deden og mand, vurderet af systemet til at være en 5. kusine til min far.

5. Jeg selv lå et sted midt imellem min mor og far, hvilket ikke burde undre nogen.

6. Listen for testpersonen, som er efterkommer af von Deden og mand, var alenlang og særdeles international. PÅ hendes liste figurerer min far som, hvad systemet vurderer til at være en potentiel 5. fætter til testpersonen.

7. Fra både min egen, min farbrors og testpersonens egen årelange traditionelle slægtsforskning ved vi forud for testen, at vi ikke kender til andre slægtsgrene, hvor vi kan have overlap med testpersonens slægtstræ.

8. Vi ved fra samme traditionelle research, at min far og jeg måske, måske ikke stammede fra Elisabeth von Deden og mand. Det svage led bestod i et barn født uden for ægteskab i 1824, Jelling. Denne dreng hed Christen Christensen og blev begravet som Christen Christensen Nygaard. Hans mor var gårdmandsdatter fra Jelling, og hun var først forlovet med en ung mand da hun ventede barnet, men brylluppet fulgte aldrig. 5 år senere bliver hun gift med Christen Linde Alexandersen Nygaard, som er søn af Elisabeth von Deden og hendes mand.

9. Dét som jeg nu stod for at sandsynliggøre, var, om Christen Linde Alexandersen Nygaard var identisk eller ej med barnefaderen. I så fald burde min far og testpersonen, som stammer fra lillebroderen til Christen Linde Alexandersen Nygaard, være 6. fætter/kusine.

10. Dette slægtsforhold ligger lige præcis inden for grænsen af dét, som en autosomal test kan klare.
Resultatet blev, at min far og testpersonen vurderes til at være 5. fætter/kusine. Den generation som DNA-mæssigt er vundet ind, skyldes med stor sandsynlighed at der bagude findes en del fætter-kusine-ægteskaber på de adelige linier.

11. Derfor vil jeg med sindsro vurdere, at min far, og dermed også jeg, deler aner inden for 5-6 generationer med testpersonen. Og da vi jo kender slægtstræerne og forventede præcist det resultat som kom op, så ER Christen Linde Alexandersen Nygaard far til sin søn, hvilket også fremgår af samtlige folketællinger og ved drengens konfirmation i kirkebogsindførslen (disse dokumenter er jo så ikke et bevis, men en indikation).

12. Da min far altså hermed stammer fra parret i Timring, kan vi beholde vores anerække tilbage til uradel og kongehuse.

[Helle Rau Hartmann]

Hej Inger, du er mere end velkommen til at 'stjæle' lidt fra min beskrivelse, og jeg undskylder mange gange hvis jeg kom til at fornærme dig, det var bestemt ikke min mening :-)

Og som sagt er din artikel helt præcis og korrekt, set i forhold til mtDNA- og Y-DNA-tests, som stadig sælges, men som desværre også ofte overvurderes i forhold til anvendelsen i slægtsforskning.

Så godt ord igen.

[Mette Lund]

Hej Hans (og Helle)

Eske Willerslev er en internationalt anerkendt dansk DNA-forsker. Uden at have læst artiklen kunne denne måske være et bud på hvad du efterlyser:

http://forskning.ku.dk/search/publicationdetail/?id=6d740d9d-6533-4e71-b221-f7d4a3a23826

Og der findes givetvis flere. Eske W. er en meget produktiv herre med publikationer i internationalt anerkendte tidsskrifter. Læs selv lidt om ham her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Eske_Willerslev

[Helle Rau Hartmann]

Til Kirsten:

Jeg synes, de nye DNA-tests lyder interessante. Hvor henvender man sig, og hvad koster det?

Jeg har prøvet 3 udbydere, Ancestry, GeneBase, og FamilyTreeDNA, og jeg kan uden mindste blink konstatere, at sidstnævnte er langt den bedste. Jeg kan ikke vurdere om de 3 udbydere benytter samme teknologi, eller om den ene teknologi er mere avanceret end den anden, men den måde resultaterne præsenteres på, og de værktøjer som man får som bruger at lege med, er langt overlegne for FamilyTreeDNA's vedkommende.

Det er ret dyrt, jeg gav vist 289 dollars for en autosomal test alene.
Den kaldes hos FamilyTreeDNA.com for 'FamilyFinder' (den atosomale test).

Men af og til har de tilbud, det har der netop været i 3 dage sidst i august, hvor testen var 100 dollars billigere. Men bare rolig, de har jævnligt tilbud. Hold lidt øje med deres hjemmeside, det vil altid stå på forsiden, om de har et tilbud. Og pas MEGET på når du bestiller. Der er flere former for tests, og man skal være helt sikker på, at man har valgt FamilyFinder.

Denne form for test er uafhængig af køn.

Du skriver:

Tidligere har jeg - i forbindelse med National Geographics verdensomspændende undersøgelse - fået lavet en mitocondrietest som viser, at jeg i lige kvindelig linje tilhører en gruppe, som ellers er mest repræsenteret i Baskerlandet i Spanien. Meget sjovt når jeg ved, at mine aner er pæredanske i adskillige hundrede år tilbage, og at den rent kvindelige linje foreløbig er 'landet' på Mors i 1700-tallet.

Haha, ja dér kan man bare se. Jeg har også købt denne test hos FamilyFinderDNA, deres mtDNA-test, for da jeg bestilte min test, var FamilyFinder (den autosomale test) endnu ikke kommet på markedet. Og jeg blev lige så overrasket som dig. Jeg ville have forventet sådan noget som 90 % dansk oprindelse og 10 % tysk, ud fra min nuværende viden om min mødrene linie - men det viser sig at jeg er halvt skandinavisk, halvt keltisk. Sjovt nok viser den autosomale test det samme forhold, så denne blanding må i gennemsnit have været den samme blandt mine nærmeste forfædre over hele linien. Jeg tilhører haplogruppe H, den mest almindelige i Vesteuropa. Men herunder tilhører jeg mutationen H1a, som jeg ikke ved noget om.

Nu har jeg vist kritiseret mtDNA- og Y-tests, men selvfølgelig er de sjove og giver også spændende information, men i forhold til at løse slægtsforskningsmæssige spørgsmål fra nyere tid er de ikke så tit brugbare. Kun i nogle tilfælde.

Jeg håber du får rigtig god gavn af den autosomale test, og vi kan jo sige hej til hinanden derinde, hvis nu det viser sig, at vi matcher hinanden ;-)

PS: Jeg har kun 7 danske matches på min matchliste - heraf min mor, min far, min søn og nævnte testperson.

[Helle Rau Hartmann]

Til Finn Holbek: Jeg forstår udmærket din skepsis, og ja, amerikanske websites er ofte lidt overvældende amerikanske i deres retorik, hvilket ikke opfattes som særlig seriøst af de fleste danskere.

Jeg ville have tænkt det samme som dig, hvis man havde spurgt mig for få måneder siden.

Men jeg er ret sikker på, at du vil ændre mening med tiden, efterhånden som resultaterne viser sig, og det bliver bedre beskrevet (på dansk og med dansk retorik), hvordan teknologien fungerer.

:-)

[Helle Rau Hartmann]

Til Mette: Tusind tak for linket. Ser spændende ud.

[Finn Holbek]

Der er, som det hedder, 3 former for løgn: 1) løgn, 2) forbandet løgn, 3) statistik.

Det er langt fra alle adelsslægter som stammede fra Gorm den gamle. I det hele taget er det meget få der overhovedet kan bevise at de er uægte efterkommere af konger og adel, så postanden om at hele Danmarks befolkning har blåt blod holder ikke en meter.

Det er en sejlivet myte, intet andet.

[Helle Rau Hartmann]

Hej Finn, det tror jeg nu ikke, for eksempelvis gode gamle Svend Estridsen havde utallige friller, som han fik børn med, og da vi her er meget langt tilbage, vil der sandsynligvis eksistere utallige efterkommere heraf, hvis gener kan være blandet ind i astronomisk mange slægter sidenhen. Det vil aldrig nogensinde kunne spores genetisk, da de oprindelige gener vil være så udtyndede at de lige så godt kunne være væk.

Uægte børn er der nok af gennem tiderne, og det vil der sikkert også være med adeligt ophav.

Efter et vist antal generationer vil efterkommerne heraf være mange, og spredt ud over det hele.

I min traditionelle slægtsforskning er det min erfaring, at lykkes det mig at komme 7-8 generationer tilbage på en gren, og jeg derefter begynder at bevæge mig frem i tiden igen på alle sidegrenene, så vokser efterkommerne i astronomisk antal, og de match jeg får i systemet med andres slægtstræer, vokser til totalt uoverkommelige mængder (hvis man arbejder online i fx MyHeritage eller andre lignende applikationer).

Så man skal faktisk ikke så forfærdeligt mange generationer tilbage, før man strejfer 'det halve af Danmarks befolkning's slægter.

Statistik skal men ganske rigtigt tage med et gran salt. Men moderne DNA-forskning bør man tage alvorligt.
Der har de seneste par år været mange utroligt interessante og banebrydende nyheder på videnskabens liste over resultater, opnået med samme.

Tænk bare på undersøgelserne af genomet for neanderthalerne og de senest fundne denisovaer.
For blot 3 år siden, mener jeg, at forskerne med bestemthed afviste at der stadig eksisterer intakt neanderthal-DNA i moderne mennesker. Det udsagn har de - med nyere og mere forfinet teknologi - måttet bide i sig.

Det har vist sig, at næsten hele menneskeheden rummer 4 % neanderthal-DNA, dog ikke i Afrika, men navnlig her i Vesteuropa. Nu har det så vist sig, at den nyfundne menneskeart, denisovaene fra Sibirien, har efterladt DNA i nutidens urbefolkninger på New Guinea og i Australien.

Dette er ikke løgn eller forbandet statistik, det er videnskabelige fakta. Og der vil komme mange, mange flere til af slagsen inden længe, tro mig.

[Finn Holbek]

Beklager, jeg tror ikke en døjt på at alle danskere stammer fra "Svend Estridsen og hans friller"