Mosbjerg

Startet af ingrid hvidberg, 24 Aug 2012 - 00:36

Forrige emne - Næste emne

ingrid hvidberg

Skulle der være en klog sjæl, som kan finde andre steder der hedder Mosbjerg, en det der ligger i Horns Herred, Hjørring amt?? Jeg har en Lars Peter (Guldager) Larsen, født 4 okt. 1888 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. På nettet har jeg fundet ud af, at han skulle være gift med Dorthea Katrine Nielsine Hansen født 24/7 1893. De skulle - ifølge den fundne hjemmeside have fået 5 børn, og mindst et af dem i Mosbjerg. (Karna Guldager Larsen, f 18/5 1918) Lars Peter skulle ogå være død i Mosbjerg. Mit problem er bare, at jeg ikke kan finde dem i kirkebogen.
På forhånd tak for evt input :)
mvh ingrid

Vivi Winther

Hej Ingrid ejeren af denne hjemmeside er barnebarn til Karna, hun kan måske give dig svaret, jeg kan ej finde dem i kirkebogen

http://www.geni.com/people/Erik-Guldager-Nielsen/6000000013999316990

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Anne Mortensen

Ved et tilfældigt check gennem FT 1921 på AO ses mange
Baptister
Metodister
N----- Samfund (f.eks. opslag 46 og 56.) Ved ikke hvad det er ?
--------------------------
Kan famlien have et andet trossamfund.

Se FT 1921 Mosbjerg i gennem der er kun 97 opslag
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Inger Buchard

Der står Nasseræer Samfundet på opslag 46

Hvem de så var, ved jeg ikke, men nok en vækkelseskirke af en eller anden slags.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

ingrid hvidberg

Hej alle 3.
FT 1921 er gennemtravet uden held. Vivi - det er netop barnebarnets hjemmeside, jeg har fundet dem i :) Og selv om de var i en anden kirkelig retning end folkekirken, så står de som regel allligevel i kirkebøgerne.
Der var mange religiøse retninger i Vendsyssel dengang. Lars Peters faster (min oldemor) var mormon, hvilket jeg først fandt ud af for ganske få dage siden. Ikke at det ændrede hendes livsførelse på mange måder og det står heller ikke opført nogen steder. Det er sommetider sjove ting gamle halvsenile mennesker kommer i tankke om :)
Jeg jagter videre -
mvh ingrid

Jakob Ramlau

Min gamle Moder var Vikar i en Skole i Mosbjerg. Hendes Opfattelse var at der var flere Sekterere i Mosbjerg end noget andet Sted i Vendsyssel. Specielt Adventister og Mormoner. Nogle af disse drev egne Skoler -- jeg mener at hun omtalte op til 7 forskellige Skoler for hver sin Sekt! Men det er længe siden og hun kan have overdrevet?
Og saa til N....
Det kan næppe være andet end Nasiræer/Naziræer. Det var den Gruppering i Israel hvoraf Samson er runden. Man kunde aflægge et "Nasiræer-Løfte" og leve rent uden Alkohol og lade Haaret gro.
Men jeg har dog aldrig hørt om langhaarede Totalafholdsmænd i Mosbjerg --- men intet, absolut intet, vilde kunde undre mig i Mosbjerg.
Michael Neiiendam´s "Frikirker og Sekter" (1939) nævner dem ikke.
Paul Nedergaard´s "Kirkelig Haandbog", 1939, skriver om Mosbjerg-Bindslev Sogn at der er 125 Baptister og 35 Metodister, men "fordragelige". Og "aftagende Retningsmodsætning". Og 10 Skoler til ialt 2009 Indbyggere. Saa maaske alligevel? 

ingrid hvidberg

Hej på tråden.
Lars Peter er fundet - ikke i Mosbjerg, men i Nørre Tranders. Det viser bare, at uanset hvad, skal man aldrig tro på, hvad man falder over!  Altid tjek selv :) Børn også født i Nørre Tranders
mvh ingrid

Vivi Winther

Hej Ingrid, ja du har så evig ret altid tjek selv  ;), dog undre det mig efter at have set hjemmesiden igen virker den troværdig, men ingen opslag findes er dette ikke spild af godt arbejde  :-\.

Hvordan kom du på Nørre Tranders  :)

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

ingrid hvidberg

Hej Vivi. Jeg ledte også efter søsteren og der fandt jeg en forespørgsel til Arden lokalarkiv tilbage for et par år siden. Der var efterladt en mailadr, som jeg prøvede. Det gav søsterens vielsesdato og sogn, samt yderligere 5 søskende, så lige nu er alt næsten godt ;D
mvh ingrid

Vivi Winther

Hej Ingrid, det lyder da super godt, søg og du vil finde, står der i Biblen  ;) og det er mennesket og ikke trosretning vi gerne vil finde.

Held og lykke fremover.

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"