Forfatter Emne: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?  (Læst 5696 gange)

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Dato: 12 Aug 2012 - 12:55 »
Jeg søger hjælp til at finde Anne Marie Larbergs fødsel. Desuden viden om hendes forældre og eventuelle søskende.

Hun er er trolovet d. 28 august 1772, og d. 5 september copuleret til Søren Slot. KB. Løve - Sæby 1736 - 1784 opslag 140.

Her er hun i 1787, født ca 1750:

Holbæk, Løve, Sæby, Hallebye-Ore, , 103, FT-1787, C0911
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Søren Jensen Slott 56  Gift Mand Huusm: har Avling og er tillige Skov-Foged  
Maria Christiansdatter 37  Gift hands Kone  
Anne Margrethe Sørensdatter 15  Ugift Deres Børn  
Jens Sørensen 14  Ugift Deres Børn  
Caroline Sørensdatter 12  Ugift Deres Børn  
Christiane Sørensdatter 4  Ugift Deres Børn  
Dorthe Sørensdatter 4  Ugift Deres Børn  
Anders Pedersen 25  Ugift Tieneste-Karl

og i 1801, født ca 1749:

Holbæk, Løve, Sæby, Hallebÿeore, , 1, FT-1801, B7669
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Søren Slot 66  Gift huusbonde gaardbeboer og skovfoged  
Marie Christiansdatter 52  Gift hans kone  
Jens Slot 27  Ugift deres børn  
Ane Dorte Slot 17  Ugift deres børn  
Friderich Bender 8  - dattersøn  
Jacob Christian Rasmussen 21  Ugift tjenestekarl

Hun er død 16. marts 1832 Hallebyore, Sæby sogn.

KB Holbæk-Løve-Sæby 1829-1837 opslag 309.

Hendes far må nødvendigvis hedde Christian Larberg. Jeg har forsøgt FS men rammer kun nogen Laurberg. Ved vielsen er der højt og tydeligt skrevet LARBERG.

På spinkelt grundlag har jeg fundet en Anne Margrethe Laurberg, født 1736 i Gerlev:

KB Sorø, Slagelse, Gerlev 1736-1816 opslag 3. Mon dette kan være en søster? Anne Maries førstefødte hedder Anne Margrethe, født 1772 Sæby, Holbæk.

jeg håber der er nogen, der har mulighed for at hjælpe mig videre.

Mvh Henrik
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Jan Koefoed Baastrup Rømer

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 296
    • http://www.jromer.dk
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #1 Dato: 14 Aug 2012 - 01:17 »
Det kan være:
Sæby kb. 1747, s. 73, AO 38: 1747 Fest. Trin. Christen Madsens Barn i Sæby christ. Test og kaldet Anne Marie. Jomfru Rachel Wilhelmine Gruse fra Hagested bar det. Faddere Monsr. Boye .. af Sæbye .. Søbyegaard, Monsr. Helt og onsr. Gamst ved Søbyegaard, Anne Cathrine Olufsdatter og Anne Margrethe Lauritzdatter af Søebye.
Der er ikke andre Anne Marie, fader Christian/Christen i den periode, så hvis hun er født i sognet, må det være den rigtige og faderens navn altså Christen Madsen.
Hvordan "Larberg" kommer ind i billedet vides for tiden ikke. Det er formentlig navnet på hendes forlover, og hun kaldes det også selv.
Med venlig hilsen
Jan

Alice Oppenheim

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 2.892
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #2 Dato: 14 Aug 2012 - 09:06 »
Hvordan "Larberg" kommer ind i billedet vides for tiden ikke. Det er formentlig navnet på hendes forlover, og hun kaldes det også selv.


Øøøhhh.... hvordan lyder teksten ved hendes vielse? Er Larberg evt hendes stedfader?

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #3 Dato: 14 Aug 2012 - 13:30 »
Jens Willumsen har været så rar at give et bud på, hvad der står ved trolovelsen:

d: 28. Augustj blef Sr Søren Slot og Anne Marie Larberg
ved Sæbyegaard troloved tilsammen; Forløfft-
ningsMændene, at disse Personer ere frie for ægte-
skabs Løffte Andensteds, og Hverandre ubeslegtede
var undertegnede Mænd

P Knudsen   S Larberg

Noget tyder på at Larberg ikke er hendes fader, hvis der står S Larberg. Hun kalder sig Larberg ved trolovelsen/vielsen, men ved FT 1787 og 1801 kalder hun sig Christiansdatter.

Henrik
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Jette Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.390
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #4 Dato: 14 Aug 2012 - 15:14 »
Hej

Måske kan der udledes noget af dette skifte,hvor navnet forekommer:

Hedevig Laurberg froken i Tollose with Jorgen Jensen i Svenstrup  9 Oct 1799  bk 30 #40 D156
SIS:     Ane Margrethe Laurberg froken i Korsor, Nordruplund
«BRO: ... Laurberg (dead - children ....)
         ... Laurberg (dead)
              DAU: ..... Laurberg = Gaertnreen i Frydendahl
[Holbaek Amt konceptisk; 1762-1805; film 49207]

Dåben i Gerlev 1736, som du nævner var Captain Laurbergs datter Anne Margrethe,
på opsl.97, havde Capt.Laurbergs Frue Margrete Vind kirkegang.
Ser ikke ud til at de nævnes mere i Gerlev.

Mvh
Jette Nielsen



Jan Koefoed Baastrup Rømer

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 296
    • http://www.jromer.dk
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #5 Dato: 15 Aug 2012 - 00:13 »
Ifgl. FT 1787 er hun 37 år og altså født ca. 1750.
Ifgl. FT 1801 er hun 52 år og altså født ca. 1749.
Nu er disse angivelser jo langtfra altid præcise, men jeg tror godt, vi kan udelukke Laurberg-fødslen i 1736. Den er trods alt for langt fra.
Jeg føler mig bestemt heller ikke overbevist om mit eget forslag om en fødsel i Sæby 1747, men den er trods alt tættere på. Den kunne måske være den rigtige. Og i hvert fald indtil videre det bedste bud.

S. Larberg, som er forlover, må næsten være familie, men ikke fader. Broder, måske? - så burde hans fødsel være til at finde i nærheden af hendes. Men hvor, og hvornår. Det er nok mere sandsynligt, end at det skulle være en stedfader, for hvorfor skulle hun tage en stedfaders navn?

Vi må nok desværre endnu en gang konstatere, at vi ikke har fundet en holdbar løsning.
Men lad os bare lede videre. Det kunne jo være en dag, at ........
Mvh. Jan

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #6 Dato: 21 Sep 2012 - 12:53 »
Har fundet en familie Laurberg i Stigs Bjergby 1787:

Holbæk, Tuse, Stigs Bjergby, Gammel Bjergby, , 19, FT-1787, B7269
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Frochen Chatharine Laurberg født Winge 63  Enke(mand) Madmoder Løjtnantinde og pensionist samt husbeboer 
Marie Kirstine Laurberg 24  Ugift Hendes barn   
Mette Regina Laurberg 14  Ugift Hendes barn   
Birthe Nielsdatter 22  Ugift Hendes tjenestepige

Den afdøde fader har jeg muligvis fundet begravelsen i 1780:
Stigs Bjergby, Holbæk 1730-1804 opslag 30 højre side nederst:

10 juli Lieutenant?? Larberg, 63 år.

Kan jeg slå op i nogle militære værker for at se om han hed Christian til fornavn? Eller hvad med skiftet efter ham? Hvor kan jeg finde det?

Hvis han hed Christian kunne denne lieutenant og Cathrine Winge være forældre til Anne Marie Christiansdatter Larberg...

Hilsen
Henrik Slott Hansen

Jette Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.390
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #7 Dato: 23 Sep 2012 - 17:33 »
Hej

I flg.FS hed Maria Christines far Søren Detlef Lauerberg.

parents:

Soren Detleff Lauerberg,​ Frocken Cathrine Winge
name:
Maria Christina Lauerberg
baptism/christening date:
19 Aug 1762
baptism/christening place:
København, København, Denmark

Mvh.
Jette Nielsen

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #8 Dato: 23 Sep 2012 - 21:16 »
Tak for det Jette!
Så ved jeg at det ikke er den vej jeg skal gå.
Hendes mand Søren Slot kom fra Sønderholm sogn, Ålborg. Hans far var ladekarl på Restrup Herregård.

I min søgen i kirkebøgerne er jeg flere gange stødt på navnet Laurberg.
Blandt andet Sønderholm 1720-1814 opslag 14 er omtalt en Capt. Laurberg som fadder.
og oplag 11 nederst: Laurs Laurberg og Capt. Laurberg.

Kunne det tænkes han havde taget hende med fra Ålborgegnen til Sæby, Vestsjælland for så at blive gift med hende i 1772?
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Jan Koefoed Baastrup Rømer

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 296
    • http://www.jromer.dk
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #9 Dato: 24 Sep 2012 - 00:44 »
Der er tilsyneladende ingen Larbergkonfirmationer i Sæby i perioden 1748-1783 (de konfirmerede er gamle, 15-23 år gl). Jeg tror derfor ikke, vi skal lede efter Anne Marie født i Sæby sogn, og den af mig foreslåede fødsel i 1747 tror jeg ikke er "vor".
 
Men der må være en Chresten/Christian Larberg, som nok er død før hendes vielse med Søren Jensen Slot, og en S. Larberg som forlover. Kunne være en bror, og kunne være Søren Larberg - men hvor kan vi finde ham og eventuelle børns fødsel?
I FT87 (DDD) er der 2 Larberg, den ene præsteenke 68 år i Hjørring og den anden i enke efter en Topsøe i Kbh.
I FT01 er der slet ingen Larberg i DDD.
Hvad er der blevet af S. Larberg? og hvorfor er der slet ingen i 1801?

Kan der være et skifte efter Anne Maries død i 1832? (jeg har ikke kigget efter).

Søren og Anne Maries drenge er muligvis opkaldt efter først farfar, derpå morfar, som ofte set.

Mvh. Jan

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #10 Dato: 24 Sep 2012 - 08:51 »
I Nygårds sedler finder jeg Søren (Jensen)Larberg, præst i Horne sogn, Hjørring Amt.
Indsat 1773 og død ca. 1786(Jeg kan ikke finde ham i Kirkebogen!!)
Hans fader kunne være skrædder Jens Sørensen Larberg i Ålborg, der ifølge Nygårds er begravet 15/1 1743 i Budolfi, Ålborg.

Hvis Anne Maries far er bror til Søren Jensen Larberg, må faderen hedde Christian/Christen (Jensen) Larberg og muligvis være søn af Skrædderen Jens Sørensen Larberg.
Kunne vi finde et skifte efter denne skrædder begravet 15/1 1743, Budolfi, kunne dette måske af-/bekræftes....
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #11 Dato: 24 Sep 2012 - 15:41 »
Mon dette er vores:

Ane Marie Christiansdtr aftaegtskone i Hallebyore           21 Mar 1832      pg 35
CH:      Christian Larsen myndige  ( Christen Larsen )
[Love Herred skpr; Book 4 1832-1836; film 49370]

Kan bare ikke forstå at Christian Larsen er hendes barn???
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Peter Michaelsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 272
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #12 Dato: 25 Sep 2012 - 01:20 »
Hej Henrik og Jan, Jette og Alice,

Jeg følger jeres diskussion med stor interesse, da jeg også selv har Søren Jensen Slott og Anne Marie Larberg som aner.

Faktisk fandt jeg sent i aftes også Søren Jensen Larberg i Nygårds sedler, og gjorde mig præcis de samme overvejelser som Henrik. Jeg gætter også på, at pastor Søren J. Larberg var forlover ved vielsen 25.9. 1772 i Sæby kirke, og at han samtidig var brudens farbror.

I dag har jeg så været på biblioteket og kigget i Wibergs præstehistorie.
Wiberg bekræfter at skrædder Jens Sørensen Larberg var far til sognepræst Søren Jensen Larberg. Sidstnævntes mor hed iflg. Wiberg Johanne Reylandt.
Søren Jensen Larberg var født i Ålborg 4.7.1728, blev student 1753 og kandidat 1756. Han var sognepræst i Horne-Asdal pastorat i det nordlige Vendsyssel fra 28.7.1773 til sin død 7.2.1786. Søren Jensen døde i Ålborg og blev gift med Frederikke Elisabeth Winther i København 31.1.1765.
Ægteparret fik ingen børn.
Jens Sørensen Larberg og Johanne Reylandt havde også - iflg. Nygårds sedler - datteren Johanne Jensdatter Larberg, gift med Hans Villumsen ved et stuebryllup 7.1.1757,

En mulig forfader til Jens Sørensen Larberg kunne være præsten Anders Christensen Larberg, født ca.1572, måske i Laurbjerg-Lerbjerg pastorat. Han var præst i Refsnæs, Arts herred, Holbæk amt på Sjælland, fra ca.4.8.1602 til 29.12.1651, og døde 19.4.1652. Hans hustru Maren Sørensdatter var født ca.1595.
En Christen Poulsen var sognepræst i Laurbjerg-Lerbjerg fra 1584, iflg. Wibergs rettelser, men før ham skal der også have været en præst i sognene ved navn Christen.

Præsten Laurits Sørensen Laurbjerg (eller Laurberg), født 8.4.1681, død 10.4.1740 var præst i Sønderholm-Frejlev sogne fra 1720 til 1740. Han var 3. led i et præstedynasti, idet hans far, Søren Lauritsen Laurberg, var præst i Røgen og Sporup sogne, Gjern herred, fra ca.3.10.1679 til sin død 30.3.1691. Hans far igen, Laurits Andersen (Laurberig) var sognepræst i Laurbjerg-Lerbjerg fra 1647 til sin død i 1678.

Til slægten hørte også kaptajn, borgmester og regimentskvartermester Palæmon Laurberg, som blev gift med Anne Marie Marsvin på Restrup 29.1.1727. Hans søn Otthe blev døbt i Sønderholm kirke 31.8.1728 med generalmajor Levetzow til Restrup og hr. Laurids Laurberg som faddere.
Ikke længe efter, den 25.11. 1728, blev Laurits Laurbergs datter Beate gift med maleren Mogens Thrane (11.8.1697-27.8.1764) i samme kirke.

Om de to slægter Laurberg og Larberg er beslægtede, er uvist, men de har tilsyneladende begge rødder i den landsby mellem Randers og Viborg, hvis nuværende navn er Laurbjerg. Tidligere var stavemåden varierende, og jeg har set en tekst fra 1484 med stavemåden Larberg.

I Nygårds sedler fandt jeg også en Christian Laurberg, begravet 20.3.1750, 53 år gammel, i Viborg Domsogn. Han passer ikke særlig godt med kronologien, men det gør til gengæld en Christian Frederik Laurberg, født 1729, nævnt i de samme sedler. Det kan ikke udelukkes, at Chr. Larberg har stavet sit navn med u (eller at andre har stavet det på den måde).

I øvrigt findes der en bog (som jeg ikke har set) af Niels Laurberg. Stamtavler. Hellerup 1960. 155 pp.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #13 Dato: 26 Sep 2012 - 08:32 »
Tak Peter,
det var godt at få præciseret nogle antagelser...
Jeg tror ikke det er helt ude i skoven, at antage at Anne Marie Larberg kom fra området, når der er så mange, der hedder Larberg/Laurberg! Udtalt på klingende jysk lyder det vel næsten ens.... ;D

Kunne man bare finde en begravelsesdato og et skifte fra en Christian Larberg..... :-\
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Peter Michaelsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 272
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #14 Dato: 28 Sep 2012 - 22:31 »
Hej Henrik,

Jeg har lige et par tilføjelser:

Kaptajn Palæmon Laurberg var bror til præsten Laurits Sørensen Laurbjerg/Laurberg, og den nævnte Christian Frederik Laurberg var søn af samme præst, som den tredjeældste af 7-8 børn i hans 2.ægteskab med Sophie Amalie Hansdatter Lessow af Lerup-Tranum.

Jeg tror dog snarest vores aner skal findes blandt personer med efternavnet Larberg.
Der var en Larberg-familie i Læsten lidt vest for Randers i 1700-tallet. Det kan ikke overraske, da der ikke er langt fra Læsten til Laurbjerg. Desuden havde en Niels Jensen Larberg et hus i København i 1682 - ifølge matrikeloversigten fra det år.
Vores Larberg-aner boede dog formodentlig på Ålborg-kanten.

Endelig har jeg fundet ud af, at der findes en artikel som bl.a. omtaler pastor Larberg i Horne-Asdal: "De gamle præster i Horne og Asdal" af lærer P.C. Christensen, VENDSYSSELSKE ÅRBØGER 1917-18, s.282-305.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen

Henrik Slott Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 458
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #15 Dato: 30 Sep 2012 - 10:31 »
De vendsysselske årbøger, mon de er at finde på biblioteket??
Hilsen
Henrik Slott Hansen

Peter Michaelsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 272
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #16 Dato: 04 Okt 2012 - 01:34 »
Hej Henrik,
Jeg har ikke nået at undersøge det endnu, men de må i hvert fald kunne skaffes hjem.
Jeg vil forsøge at bestille artiklen via Statsbiblioteket i Århus.

Med venlig hilsen,
Peter

Peter Michaelsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 272
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #17 Dato: 26 Nov 2012 - 16:44 »
Hej igen,

Så har jeg omsider fået fat på artiklen om de gamle præster i Horne og Asdal - en meget underholdende artikel.
Man får her adskillige interessante detaljer om pastor Søren Jensen Larbergs og hans hustrus ægteskabelige samliv.
Nok så vigtigt i denne sammenhæng er, at pastor Larbergs mor her hedder Johanne Neylandt og ikke Johanne Reylandt, som hos Wiberg. Jeg har nu også opdaget, at hun i Nygårds sedler hedder Johanne Davidsdatter Neidhart - så forvirringen er total.

Jeg har også fundet Johannes dødsår - og dag i kirkebogen for Budolfi sogn, og samme sted også hvad jeg anser for hendes dåbsår - og dag.
Jeg har startet en ny tråd om Johanne Davidsdatter Larberg, og håber, at der dukker flere oplysninger op om hende og hendes aner.

Mvh.
Peter

Peter Michaelsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 272
Sv: Hvor er Anne Marie Christiansdatter Larberg fra?
« Svar #18 Dato: 07 Apr 2013 - 21:06 »
Hej Henrik,

Har du set, om der står noget i Løve Herreds skifteprotokol vedrørende Anne Marie Christiansdatter?

Jeg hælder nu mest til den teori, at hun er identisk med den Anne Marie, datter af Christen Madsen, som blev døbt i Sæby kirke Trinitatis Søndag 1747, som Jan Kofoed Baastrup Rømer fandt i kirkebogen for Sæby sogn.

I forbindelse med hendes død 16.marts og begravelse 23.marts 1832 (Sæby, Løve, Holbæk 1829-37, opslag 309, nr.12) står der jo, at hun blev 85 år, hvilket stemmer meget godt overens med en fødsel i foråret 1747.

Det kunne være interessant at vide lidt mere om denne Christen Madsen. Måske han kunne være en slægtning (bror?) til en Hans Madsen af Blanchenborg, som blev begravet i Sæby kirke 1.s.e.Hellig 3 konger 1767, 72 år gammel (Sæby 1736-1784, opslag 217).

Om Søren Slots børn Jens og Ane Margrethe har jeg i øvrigt fundet, at de blev konfirmeret 1. søndag efter påske 1789 i Hallenslev kirke (Hallenslev-Sæby 1784-1814, opslag 162). Jens blev, som du ganske rigtigt skrev, døbt i 1774, men på Fest. Litanias, dvs. på Store Bededag mellem 3. og 4. søndag efter påske.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen