Kildeportalen - effektivisering

[Henrik Johansen]

Kildeportalen er lidt en dream come true.   
Har irriteret mig længe at AO er så ineffektivt, en ren gættekonkurrence.
AO Index fx skulle have været indbygget fra starten og ikke komme ude fra.

Men.....
Ville det ikke være mere effektiv brug af indtasternes tid, hvis man gjorde som på Politiets registerblade og kun indtastede navn/fødselsdag i første omgang.
Så kan man putte de øvrige data på bagefter.

På den måde vil kildeportalens brugbarhed stige meget hurtigere.

Det er alt andet lige bedre at kun søge på 100% folketællinger med 40% data, end 40% folketællinger med 100% data.

Blot et lille forslag...

[Morten Hovedskov Nielsen]

Hej Henrik

Jo det ville være hurtigere, ikke meget, men noget hurtigere.
Når det ikke er blevet sådan for Folketællinger, er det fordi, at planen er, at data skal videre til DDD og passes sammen med de allerede eksisterende data herfra. DDD's data er jo egentlig ikke beregnet på søgning af slægtsforskere, men som grunddata for historisk forskning, hvor man har brug for at kunne lave statistik på mange forskellige parametre. Det er "bare" slægtsforskere der står for indtastningen.

Kirkebøger er måske en lidt anden ting, her er ikke indtaste meget i forvejen og det tyder heller ikke på at der vil blive det, før vi er klar med indtastning og indeksering af kirkebøger.

Det her står for min egen regning, og jeg skal nok få en del tæsk på den konto  , men det vil give god mening at begrænse indtastning til, i første omgang, kun at omfatte hoveddata i kirkebøger. Ligesom i skifter hvor man kan "nøjes" med at angive dato, sted, afdødes navn og en kort oplistning af arvinger.

Det er altid et valg, hvad man skal prioritere og hvad formålet med indtastningen er. Dette valg bestemmer så, hvorledes systemet skal virke.

Hvis formålet er søgning, så giver det god mening kun at medtage det nødvendige, normalisere f.eks. stednavne og at køn angives selv om, at det ikke er angivet i originalkilden osv.

Hvis formålet er en elektronisk tro kopi af originalen, ja så skal alle bogstaver, mellemrum, kommatering og selv åbenlyse fejl overførers til den elektroniske udgave.

[Svend-Erik Christiansen]

Hej Henrik og Morten

At alene indtaste de væsentlige oplysninger om hver person i folketællingerne har også været drøftet i Kildeindtastningsprojektet, men i virkeligheden er der ikke meget "overflødigt" ved hver person, da stort set alle oplysninger har betydning, når personer skal identificeres og adskilles - i hvert fald indtil folketællingen i 1901. Ved indtastningen bruges tiden især på at tyde de centrale oplysninger, mens f.eks. trosretning og handicaps næsten altid blot er et tryk på gentag-tasten eller en relativt sjældent optrædende oplysning.

Fra 1901-tællingen og fremad kunne man overveje at udelade nogle af oplysningerne, men igen skal det bemærkes, at det ikke er de "overflødige" oplysninger, som tager tiden. Samlet set vil det være meget mere tidskrævende at skulle genoptage en indtastning på et senere tidspunkt.

Ved indtastning af kirkebøgerne i Kildeindtastningsprojektet er overvejelserne mere nærliggende, og der kan man da også vælge - så vidt jeg husker - at indtaste fødte enten med eller uden faddere. Hermed sparer man at tyde ca. halvdelen af navnene ved hver dåbsindførsel, og dermed nå omkring dobbelt så mange indførsler på en givet tid.

Ved andre kilder som f.eks. skifter er det til gengæld mere klart, at der skal satses alene på registre, hvis tiden skal bruges bedst.

Ved afskrifterne til DDD er det forsøgt med så nænsom hånd som muligt at gengive de (gotisk) håndskrevne tællinger i en søgbar digital udgave. Fortolkninger og konklusioner overlades mest muligt til brugerne. Indtasteren er blot "pennefører".

De data, som kan findes i DDD er i høj grad indtastet af slægtsforskere som hjælp til selvhjælp, og DDD er i høj grad lavet med henblik på netop slægtsforskere til søgning efter enkeltpersoner / familier. Skal der laves historisk forskning på materialet, vil man utvivlsomt ikke benytte DDD, men råmaterialet, hvor forskeren så selv må videreudbygge det med f.eks. erhvervskoder, fortolke fødestedsoplysninger, eller hvad man nu vil undersøge deri.

Mvh.
Svend-Erik Christiansen.   

[Helge Bay]

Hej

Kildeportalen er lidt en dream come true.   
Har irriteret mig længe at AO er så ineffektivt, en ren gættekonkurrence.

Den bemærkning forstår jeg slet ikke.
Med AO kan man sidde hjemme og se mange arkivalier bl.a. folketællinger og kirkebøger uden at skulle bevæge sig til lands- eller rigsarkivet, bestille arkivalier og overholde diverse åbningstider. For mig - og jeg tror for de fleste slægtsforskere - er AO "En dream come true".

I øvrigt kan jeg som indtaster kun tilslutte mig Svend-Eriks indlæg. Det dækker præcist min opfattelse.

Med venlig hilsen

Helge

[Henrik Johansen]

Hej
Den bemærkning forstår jeg slet ikke.
Med AO kan man sidde hjemme og se mange arkivalier bl.a. folketællinger og kirkebøger uden at skulle bevæge sig til lands- eller rigsarkivet, bestille arkivalier og overholde diverse åbningstider. For mig - og jeg tror for de fleste slægtsforskere - er AO "En dream come true".

Min pointe var i tredje linje, med AO index skulle have været integreret fra AO's side
Er lidt enerverende at skulle hente fx 30 sider for at sporer sig ind på det man ønsker at finde.
Et index over de kirkelige handlinger og årstal ville have været fint.

Tro mig jeg har intet mod at sidde på min flade, frem for at tulle land og rige rundt   
Selvom kvaliteten nogen steder ikke gør AO særlig bevendt, fx Frederiksborg/Lynge-Kronborg

[Morten Hovedskov Nielsen]

Min pointe var i tredje linje, med AO index skulle have været integreret fra AO's side
Er lidt enerverende at skulle hente fx 30 sider for at sporer sig ind på det man ønsker at finde.
Et index over de kirkelige handlinger og årstal ville have været fint.

Det tror jeg faktisk kommer meget snart på AO.

[Kenneth Knudsen]

Det tror jeg faktisk kommer meget snart på AO.

Det kan jeg til dels bekræfte efter mit besøg på Statens Arkivers Filmingscenter og interview med arkivleder Jesper Thomassen. Der er endnu ingen konkrete løsninger i spil, men der er opmærksomhed på det og vilje til at få det implementeret. Efter cpr-historien har SA set, at der er mange frivillige, som kan yde en stor indsats.

Interviewet er blevet til en artikel om digitalisering, som bringes i næste nummer af Slægt & Data.

vh Kenneth