Er Hans Peder Andersen født 8/11 1871 i Frederiksborg, Hillerød ?

Startet af Poul Petersen, 08 Okt 2010 - 20:33

Forrige emne - Næste emne

Poul Petersen


Jeg kan ikke finde Hans Peder Andersens fødsel/dåb. Har forgæves søgt i Frederiksborg/Hilllerød og omliggende sogne.

Lidt oplysninger:
Ved vielsen med Emilie Frederikke Jensen, 11/6 1899 i Skt. Johannes Sogn, København opslag 182, står der at han er født i Frederiksborg og endda i Frederiksværksgade 14

Ved hans konfirmation i 1885 Skt. Jacob, København (1879-1891) opslag 55, står der at han er døbt i Hillerød den 26/12 1871. Der står også noget jeg tyder som "Alderskopi fra Biskoppen", og jeg ved ikke hvad det betyder.

Ved Hans Peders første søns dåb, står der at han (faderen) er født i Lund ved Hillerød, dette sted kan jeg ikke finde.  Sønnen Svend Orla Hagerup Andersen er født 3/8 1899 Skt. Johannes, København opslag 341.

Familien er registreret ved folketællingen 1870 i Frederiksborg opslag 47.

Senere folketællinger fastslår at familien tilflyttede København i 1872.

Venlig hilsen
Poul Petersen

Anne Mortensen

Ved hans konfirmation i 1885 Skt. Jacob, København (1879-1891) opslag 55, står der at han er døbt i Hillerød den 26/12 1871
Hans fødselsdato er vigtigere ved søgning 8.11.1871
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Nej, jeg finder heller ikke Hans Peders fødsel/dåb i Hillerød & Frederiksborg.

Alderskopi fra Biskoppen vil jeg tro kan betyde, at der ingen dåbsattest har kunnet vises ved konfirmationen, men han må vel derfor må stå i en kirkebog.
Søg på Landsarkivet i den anden kirkebog fra samme tid.

Du nævner ikke hans forældres navne, men gættede mig til det i FT 1870 må være famlie Jørgen Andersen.
Ved hans konf står kun Arbejdsmand Andersen
Forældrenes navne bliver bekræftet ved datterens fødsel i
Slangerup 1848-1877
opslag 184

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Poul Petersen

Hej Anne

Tak fordi du har set på sagen.

Forældrene Jørgen Andersen og Maren Margrethe Pedersen, er fadderen ved sønnen Svend´s dåb, adressen Viborggade 36 passer. Senere flytter Hans Peders familien ind i Viborggade 24, så far og søn bor i samme gade. De har også boet i Tuborgs Arbejderboliger og Lægeforeningens Boliger, men der står ikke andet i folketællingerne end Hans Peder er født i Frederiksborg eller Hillerød.

Der er oplysningen om Lund ved Hillerød, og da familien senere kalder sig Hagerup til mellemnavn var tanken at Lund kunne være Jørlunde/Slangerup, da Hagerup landsby ligger tæt ved, men altså ikke Hillerød, men nej, her er han heller ikke født.

Venlig hilsen
Poul Petersen

Anne Mortensen

FS har denne oplysning som du selvfølgelig godt kender

HANS PETER ANDERSEN Pedigree
  Male     
Event(s):
Birth: 
Christening:  26 DEC 1871   Hillerod, Frederiksborg, Denmark

Death: 
Burial: 
Parents:
  Father:  JORGEN ANDERSEN  Family
  Mother:  MARIE MARGRETE PEDERSEN
-------------------------------------
Ved at trykke på  Source Call No.:
vises dette

Kirkebøger, 1678-1891  Den Danske Folkekirke. Hillerød købstad
Kirkebøger, 1678-1891  Den Danske Folkekirke. Hillerød købstad
Kirkebøger, 1678-1891  Den Danske Folkekirke. Hillerød købstad
Kirkebøger, 1678-1891  Den Danske Folkekirke. Hillerød købstad

Denne oplysning viser at fødslen/dåben er afskrevet fra en kirkebog, så du må på Landsarkivet og se i den anden kirkebog og der må man da formode at han står.

Afskrevet fra "Slægtsforskerens ABC
side 168
Kirkebogen skulle føres i to ligelydende
eksemplarer,
Hovedministrerialbogen af præsten
Kontrolministerialbogen af degnen.
-----------------------
Han kan/må være smuttet i den ene bog ?


Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Margit Rannes

Via Google, hvor jeg søgte oplysninger om Svend Orla Hagerup Andersen, faldt jeg over dette emne fra oktober 2010.
Hans Peter Andersen født 8.11.1871 er min morfar.
Derfor er jeg interesseret i at vide, hvem Poul Petersen, som forsker i samme slægt, er.
Venlig hilsen
Margit Hagerup Rannes