Helene Kristine Malmberg & Svend Johnson

Startet af Dan Nicolaysen, 02 Aug 2012 - 14:10

Forrige emne - Næste emne

Dan Nicolaysen

Hjælp. Jeg kan simphelthen ikke finde mere selv via nettet. Det gør det heller ikke nemmere når jeg jo bor i Australien, så man kan ikke komme et smut til rigsarkivet i morgen.

Det drejer sig om min tip-tip-tip Oldemor og tip-tip-tip Oldefar. Hun hed Helene Kristine Malmberg, født cirka 1787. Hun blev gilft med Svend Johnson d. 16 August 1816 i Helsingør Sankt Olai. De fik 2 børn, Anne Dorthea Johnson (min tip-tip Oldemor) født 27 Nov 1818 i Helsingør Sankt Olai og Cecilie Johnson født 4 Maj 1822 også i Helsingør Sankt Olai. Cecilie døde dog 1 Maj 1827 kun nogle få dage fra hendes 5 år fødselsdag.

Helene Kristine Malmberg døde i Helsingør Sankt Mariæ d 15 Maj 1823 kun 35 år gammel. Efter dette kan jeg ikke finde mere på hende eller Svend Johnson. Jeg har gættet mig til at begge måske er Svenskere med efternavnene Malmberg og Johnson, men jeg er ikke sikker. De er ikke at finde i folketællingerne fra 1787, 1801 eller 1834. Kun Anne Dorthea Johnson kan jeg finde i FT 1834 på Biergegaden 228 i Helsingør. Der står hun som Anna Dorthea Svendsen 15 år, da hendes far jo hedder Svend.

Jeg ville være meget taknemmelig hvis nogle kan give mig nogle gode ideer til at komme videre med dette.

Dan Nicolaysen




Anne Mortensen

Har du Anna Dorthea's konf. hvor hun allerede er ude og tjene:

Frederiksborg
Helsingør Skt. Olai 1822-1847
opslag 145
Anne Dorthea Jonasen
----------------------------

Ved du har denne FT, men nu kan alle se med - hun var lidt svær at finde uden "d"

frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Helsingøers Kjøbstad, Biergegaden 228, 1, FT-1834, C7789
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Nielsen 56  Enkemand  Vershuusholder 
Johannes Nielsen 31  Gift  hans Søn,er ham behjelpelig ved Skienken 
Christine Petersen 22  Gift  dennes Kone 
Julius Nielsen 3  Ugift  deres Søn 
Juliane Nielsen 1  Ugift  deres Datter 
Anna Dorthea Svensen 15  Ugift  Tienestepige
--------------------------------

http://www.zeus2.dk/

Skt. Mariæ
15. Maj 1823 - 20. Maj 1823 - Helene Christine Johnsen - Fattighuslem  - 35 år

Søg Svend Johnson død  på ovennævnte link med kirkebøger i Helsingør.


Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Dan Nicolaysen

Hej Anne

Mange tak for din post. Jeg prøvede det link du sendte, og straks finder jeg i 1816 en dødfødt dreng hvor forældrene står som "Svend Johan Jensen og Helene Malmberg". Det kan jo kun være dem, og alderen passer også.

Men nu hedder Svend pludselig "Johan Jensen" til efternavn. Desuden står der at hans erhverv er "BryggerKarl". Interessant, nu kan jeg måske prøve mig lidt frem med det alternative efternavn og se om han er til at finde. Desuden kan man sikkert også finde noget information når hans erhverv var Bryggerkarl.

Tak for opslaget på Anne for hendes konfirmation. Jeg vil straks indsætte det i Ancestry.

VH

Dan Nicolaysen