Kan jeg indtaste?

Startet af Hanne Fachmann, 16 Jul 2012 - 10:41

Forrige emne - Næste emne

Hanne Fachmann

Har læst artiklen i vores sidste blad. Har kigget lidt i dette forum og læst om forskellige problemer.
Med indtastningerne.

Har fundet min morfar i Hillerød folketællingerne, fordi jeg vidste hvor familien havde boet.
Er nu kommet fra min morfars bedsteforældre i Karlebo og til Hillerød, i 1890 som er tastet.

Rasmus Mads Poulsen f. 1859 Karlebo, i 1890 boende i Helsingørsgade, Hillerød.
Hvis jeg nu tager den efterfølgende folketælling og læser gade op og gade ned og finder familien.
Kan jeg så indtaste disse mennesker i det nye system?
Og er det som er meningen?
Lad mig høre inden jeg roder mig ud i noget, tak.


Lis B. Jensen

Hej Hanne

Ja det kan du - hvis den pågældende folketælling er lagt ind i systemet så du kan hente billedet.

Lis
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Hanne Fachmann

Øh, forstår ikke noget.
Har været der inde og valgt Hillerød, der er kun årgang 1930 og der er ikke adgang.

Morten Hovedskov Nielsen

ja du kan indtaste. Også i Hillerød.

Du skal blot registrere dig som bruger på kildeportalen, herefter har du adgang til at indtaste.

Enkelte folketællinger er låst for indtastning pga. at de enten allerede er indtastet eller reserveret hos DDA. men Hillerød 1930 er der ikke nogen som har reserveret.

Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup

Hanne Fachmann

Er det den eneste årgang  der mulighed for?
Hvis jeg skulle vælge ville jeg gerne gå i 1901.

Kan man få oplyst hvornår de årgange som er reserveret kommer ud?



Morten Hovedskov Nielsen

Hej Hanne

CitatEr det den eneste årgang  der mulighed for?

Lige nu er FT 1930 den eneste årgang, der er lagt ind for hele landet, men resten kommer også på.
Hvornår afhænger af, hvornår vi får stamdata fra Statens Arkiver eller hvornår jeg får tiden til at lægge dem ind manuelt. FT 1930 indeholder ca. 3.5 mill personer, så der er da lidt at starte med ;D

AO er ved at udskifte billeder i en del folketællinger, fra s/h til gråtone, i den forbindelse retter de givet en del fejl og får sikkert også lavet nogle nye, derfor er jeg, lige nu, ikke lige så hurtig til at lægge for mange data ud, før jeg har set hvad resultatet bliver af denne udskiftning. Der er ikke noget mere kedeligt end at skulle lave dobbelt arbejde.  ;D

De Folketællinger der er reserverede hos DDA, bliver lagt op sammen med de andre. Således at man kan se opslagene. De er blot låst for indtastning, så man ikke begynder at taste i en tælling, som en eller anden har reserveret til indtastning og sikkert er i gang med, der er jo ingen grund til dobbelt arbejde. På et tidspunkt skal vi nok have kigget på nogle af de reserverede tællinger, nogle af dem har været reserveret i flere år hos DDA og bør måske frigives, så de kan blive indtastet.

Arbejdet med at sammenkæde de indtastede data og opslag er der for øjeblikke en lille gruppe af ildsjæle som udfører. Det er rimelig omfangsrigt og det har samtidigt vist sig at der er en del fejl, enten i de data som ligger hos DDA eller i opslagene hos AO. Det drejer sig om fejl så som, manglende personer, alle personer registreret i samme husstand, forkert rækkefølge, manglende opslag, dobbelte opslag, opslag i forkert rækkefølge, tællinger der ligger forkert sted osv. osv. Disse fejl forsøger vi selvfølgelig at rette samtidigt med, at vi lægger data op. Men det gør jo selvfølgelig at det tager lidt længere tid.

Så hvornår en bestemt tælling ligger på http://kilder.dis-danmark.dk kan jeg ikke sige, men så hurtigt det lader sig gøre.

Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup

Hanne Fachmann

Tak for et langt og godt svar.
Som er forståeligt.


Kan man få et kontant svar på:
Er der nogen som taster Hillerød 1901?
Og efterfølgende FT

Hvis ikke, vil jeg taste noget af det.

Jeg vil ikke indskrive i 1930, da mine bedsteforældre og mine forældre findes der.
Jeg kender godt tidsgrænserne.
For mig er det blot så personligt at det har jeg ikke lyst til.


Morten Hovedskov Nielsen

Hej Hanne

På DDA  http://ddd.dda.dk/kipfolderform.asp kan du se en oversigt over hvilke tællinger der er indtastet eller reserveret.  Her fremgår det at FT-1787, FT-1801, FT-1834, FT-1840, FT-1845, FT-1850, FT-1860, FT-1880 og FT-1890 er indtastet. Resten er frie.

Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup