Hospitalsjournal fra 1904/1906 - København

Startet af Lissa Pedersen, 30 Dec 2010 - 13:06

Forrige emne - Næste emne

Lissa Pedersen

Hej,

Jeg har fra Aurelia Clemons fået en forespørgsel, som hun har modtaget fra en anden person. Måske kan nogen her hjælpe os på vej, om vi har mulighed for at se gamle hospitalsjournaler fra 1904 - 1906 fra et hospital i København. De skriver, at det måske var Rigshospitalet, men det blev jo først indviet i 1910. Men hvilket hospital mon det så har været?

Det drejer sig om vedkommende persons far, som var Andreas Nielsen f. 10. marts 1900 i Over Felding, Haderup, Ringkøbing. Han kom til et hospital i København i 1904, hvor han skulle have rettet sine fødder, som sad omvendt ved fødslen. Han opholdt sig på hospitalet i 6 måneder og måtte tilbage 3 gange mere over en 10-måneders periode for at få yderligere behandling, og fra første besøg til sidste besøg gik der ca. 2 år.

Er der overhovedet nogen mulighed for at finde/få lov til at se hospitalsjournaler fra omkring 1904-1906?

Hilsen Lissa

Jette Mejnertsen

#1
Hej Lissa.

Der var vist nogle ortopædiske hospitaler i både København og Århus, som blev oprettet af vanførefonden.Jeg var der som barn i 1955, dvs jeg sad i bilen, mens min nyfødte lillebror var til undersøgelse for klumpfod. Jeg husker det så tydeligt, for det var første gang, jeg kørte i personbil.

Det kunne være en mulighed; ,jeg ved desværre ikke mere om det, men måske det kan være et spor at følge.

mvh og godt nytår.

Jette Mejnertsen

P.S. Efter at have skrevet her (typisk mig), begyndte jeg at søge på Vanførefonden, og det ser desværre ud til, at Vanførefonden først blev oprettet i 1955.

Altså en fuser - og som man siger i disse dage, gå aldrig tilbage til sådan en. ;)

Lissa Pedersen

Hej Jette,

Tak for dit svar. Jeg vil prøve at skrive til arkivaren og måske få et svar der.

Jeg sendte dig en venlig juletanke, da jeg kørte forbi jer juleaften. Også Godt Nytår herfra!!

Hilsen Lissa

PS: He he .. det skal jeg huske!!

Jørgen Green

Hej Lissa

Jeg vil tro, at det er mest sandsynligt, at han har været indlagt på Frederiks Hospital i København, som var forløberen for Rigshospitalet og var et landsdækkende hospital. Journalerne for dette hospital befinder sig på Rigsarkivet. Der findes navneregistre.

Hvis han har været indlagt på et af de københavnske hospitaler (f.eks. kunne Kommunehospitalet være en anden mulighed), så skal du på Stadsarkivet i København.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Lissa Pedersen

Hej Jørgen,

Mange tak for oplysningerne. Jeg må se at finde tid til at komme på et eller begge arkiver ved lejlighed.

Godt Nytår og mvh Lissa

Vagn Altmann

#5
Hej Lissa,

Det kunne måske være Samfundet og Hjemmet for Vanføres klinik på Toldbodvej, nu Esplanaden i København.

http://www.norf.org/history/kap2.htm

Godt nytår

Rettet stavefejl
Venlig hilsen

Vagn Altmann 6360

Lissa Pedersen

Hej Vagn,

Mange tak for henvisningen. Det vil jeg skrive bag øret til jeg tager fat i det igen i det nye år. Også Godt Nytår herfra.

Hilsen Lissa