Er det typisk at faddere mm. er fra familien?

Startet af Didde Bryde, 03 Dec 2010 - 16:27

Forrige emne - Næste emne

Didde Bryde

Hej.

Jeg har hørt, at det er meget typisk, at faddere til en barnedåb normalt er en eller flere fra familien, er der nogen der ved om det er sandt?

Hilsen Didde
Venlig hilsen
Didde Bryde

Eli Lothardt Dahl

Hej Didde

Det kommer nok an på, hvor du er, og hvor du er i tiden.

Til min dåb og til mine børns dåb var det kun familien, som var faddere.

I "gamle" dage var det mest naboer og venner på landet, og i byerne også kollegaer.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Bengt B

Jag har ett litet scenario i förbindelse med ett dop och om faddrar tillhör familjen, lite tankar om detta skulle vara välkommet från forumets kunniga medlemmar.

En ogift flicka får ett barn, fadern är okänd. Till dopet (1914) står 3 personer som faddrar, 1, 2 och nr 3, men fadder nr 1 kommer inte till dopet han blir istället ersatt.

De som slutligen kommer att stå som faddrar är alla medlemmar av familjen, men nr 1 (han som inte dyker upp) är det inte.

Han som står som egentlig nr 1 bor i Gråsten och dopet föregår i Lögumkloster, ett avstånd, som kråkorna flyger, på 43 km. (Hur reste man mellan dessa byar i 1914 ?)

Vad tror ni om mannen från Gråsten, är han misstänkt som barnafader ?

Mvh,
Bengt

Hans Poulsen



Hej Didde

Tænker du på 1700-tallet,  1800-tallet, 1900-tallet eller situationen i 2010?

Mig bekendt er der ingen statistiske oplysninger at støtte sig til, og jeg tror, at hvis A siger det ene, mener B noget andet.

Tager du en tilfædigt valgt fadder fra en barnedåb i 1818 fra Vorbasse, hvor vedkommende er anført som *Smedens Kone* - ja, så lader det sig nok nemt gøre at finde frem til, om hun var eller ikke var beslægtet med barnet - men hvem holder tjek på, hvordan relationerne var?

I små bysamfund i 1700- og 1800-tallet var flertallet af sognets beboere *i familie* - mere eller mindre. Min mors slægt stammer i stort omfang fra Løgsted/Løgstør sogn, Slet herred, Aalborg amt i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og så vidt jeg erindrer, var der på det tidspunkt 450 voksne personer i sognet. Familierne var gift ind i hinanden, og selv om ikke alle var blodbeslægtede, var de *indgifte* i en sådan grad, at jeg lidt flot sagt tør sige, at de alle var *en stor familie*. Kommer jeg til fadderne, ville det næsten være nødvendigt med dna-analyse for at se, om det var familie eller ikke familie.

Mit svar på dit spørgsmål må blive: Lidt af hvert, sommetider med overvægt af familie, sommetider med overvægt af venner og bekendte. Tættere tør jeg ikke komme.

Ved barnedåb i 2010 véd præsten på forhånd, hvem fadderne er, men  jeg tvivler på, at han véd, om det er familie eller ikke familie, medmindre han har et stort personkendskab til det samfund, som han virker i.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Didde Bryde

Hej alle.

Tak for jeres svar :) Jeg er omkring 1908 og så tilbage i tiden.

Nu i tiden er det vel meget almindeligt, at det er familie der bliver fadder, så kunne være det var lige så almindeligt den gang. Det kunne være man skulle spørge en præst :) ham/hun må da vide sådanne noget.

Men synes det var nogle gode svar. Tak for dem.

Didde
Venlig hilsen
Didde Bryde

Leif Sommerdal

Jeg er lige stødt på en dåb i 1794, hvor morfaren var en af fadderne http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,3988.0.html

Men nornalt ser jeg en skønsom blanding af venner og famillie - og i få tilfælde arbejdsgivere.

Mvh
Leif C. Nielsen
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Peter Bøjesen Jensen

Jørgen Green skriver i "slægtsforskerens ABC": De faddere og gudmødre, man finder ved den dåb, er tit familie, arbejdskollegaer eller arbejdsgivere til dåbsbarnets forældre.

Selv er jeg også stødt på mange variationer.

Jeg tror det afhænger af mange forhold, hvem man valgte.
Min egen fornemmelse er bl.a. at hvis barnets forældre er flyttet et godt stykke væk fra deres familie, så har de mere brugt kollegaer eller venner.
Synes også at kunne se, at familiens stand kan have indflydelse på hvem man valgte. I nogle sogne ser jeg de lidt større gårdmænd brugt som faddere meget ofte. Det har nok været fint, hvis man kunne få ham til at være fadder for sit barn.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Lars Peter Stigsen

(Faddere til barnedåb)

Ved søgning i Google var der 27.400 resultater

Bl. a. denne: http://www.km.dk/borgerportal/daab/faddere.html

(Valg af faddere) gav 52.200 resutater.

Valg af faddere havde sikkert også sociale hensyn, en velstillet fadder kunne i givet fald være en fordel for barnet hvis forældrene døde.

Se svaret på spørsmålet: Var det almindeligt at have herremanden som fadder? Kurt E. Larsen, 16. januar 2009. (Kristeligt Dagblad)

http://www.kristendom.dk/artikel/309701:Spoerg-om-kristendom--Var-det-almindeligt-at-have-herremanden-som-fadder

Venlig hilsen
Lars Peter
6240

Venlig hilsen
Lars Peter Stigsen
lps123@webspeed.dk