Omregne Hartkorn til Tdr. land!

Startet af Bent Vifert Larsen, 12 Jul 2012 - 12:36

Forrige emne - Næste emne

Bent Vifert Larsen

Hej!
Fra en købekontrakt 1922, på en landejendom med 3. matr.nr. står flg.:
Som er skyldsat for Hartkorn henholdsvis, 1 Tdr. 4 Skp. 0 Fdk. 2 1/2 Alb., og O Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. 2 1/2 Alb., og 0 Tdr. 0 Skp.0 Fdk. 1 3/4 Alb..
Er der en der kan fortælle mig hvor stor denne  ejendom er  i Tdr. land.
Venligst
Bent Vifert

Inger Buchard

Det kommer an på jordens bonitet; hartkort måler afkastet, tdr. land arealet, så du kan ikke finde en omsætningformel, der oversætter fra a til b.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Hans Poulsen



Hej Bent

Ingers forklaring er befriende kort.

Begrebet hartkorn har alle dage fremkaldt migræne hos mig.

Hver gang, jeg tror, at jeg nu har forstået det, svipser det en halv time senere, når jeg skal forklare det for andre.

Måske kan dette link hjælpe dig lidt:

http://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn


Jeg havde engang en streng chef, der en skønne dag spurgte mig, hvad kapiteltaksten var. Det anede jeg ikke, kendte ikke engang begrebet, men jeg slyngede tallet 87 ud, og det slugte han åbenbart råt.

Det var i mine unge, umodne år - få år senere ville jeg ikke have vovet en sådan uartighed.

Kapiteltakst:

http://da.wikipedia.org/wiki/Kapiteltakst


Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Bent Vifert Larsen

Til Inger
Tak for et kort og præcis svar, jeg vidste jo egentlig godt at man ikke umiddelbart kan omregne fra a til b, jeg har i mellemtiden læst mig til at jordens beskaffenhed var opdelt i 6 klasser, så jeg skal altså finde den pågældende ejendoms bonitet.

Til Hans
også tak til dig, for de gode links, der om ikke andet kan forvirre endnu mere, men en skønne regnvejrsdag, vil jeg studere dem grundigt, det er jo spændende læsning.

Tak til jer begge.
Bent

Egon Hansen

Bravo Hans. du kan da altid sætte ting på plads!
Selvom vi af og til kan blive lidt sure over din ligefremme form.

Til det oprindelige spørgsmål.Det er da fint at der stadig i 1922 er nogen som finder det nødvendigt at oplyse hartkornet i en købekontrakt , selv om det er 21 år efter at det var eneste skattegrundlag. Der stod jo dog i mange år noget om gammel HARTKORNSSKAT på den kommunale ejendomsskat!
Men mon dog ikke der også skulle "gemme " sig en enkelt lille bemærkning om arealet?
Mvh Egon

Arne Feldborg

Citat fra: Bent Vifert Larsen Dato 12 Jul 2012 - 21:03
jeg har i mellemtiden læst mig til at jordens beskaffenhed var opdelt i 6 klasser, så jeg skal altså finde den pågældende ejendoms bonitet.
Helt så enkelt er det nu ikke. For det første er der mere end 6 klasser, og for det andet blev de enkelte marker vurderet hver for sig og indgik derefter i en samlet beregning. Ved senere deling er Hartkornet så bare blevet delt lige over mellem parcellerne - igen fordi det handler om beskatningsevne ikke om arealstørrelse.

Feks. er mange jydske hedejendomme vurderet meget lavt, dvs. masser af tdr. land pr td. hartkorn, simpelthen fordi jorden ikke blev dyrket. Men ved senere opdyrkning og udstykning kan jorden være blevet meget mere værd uden at det samlede hartkorn er blevet ændret (det var reelt derfor man afskaffede det, og gik over til en løbende vurdering af jordens værdi).

Og i den oprindelige matrikulering i 1683 indgik iøvrigt også mange andre ting, feks. hvormeget hø kunne der hentes i engen (og i hvilken kvalitet), hvormange får kunne der græsses i heden, hvormange svin kunne der fødes i skoven, osv. osv.

Det korte af det lange er, som andre allerede har skrevet, at Tdr. Hartkorn er en angivelse af den samlede ejendoms ydeevne (=beskatningsevne). Selvom mange har troet det og selv om du sågar også på tryk eller på nettet kan finde formler der påstås at kunne det, så er kendsgerningen, at du kan ikke regne Tdr. Hartkorn om til en arealangivelse.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Bent Vifert Larsen

Egon!
nej der gemmer sig ikke anden oplysning om arealet, det undrer også mig, i en ejendomshandel 1922
Bent.

Arne Feldborg!
også tak for din informative forklaring, der sætter meget på plads og jo også bekræfter tidligere indlæg,
men hvor får jeg mon en oplysning om ejendommens areal i 1922.

Tak til jer begge.
Bent

Egon Hansen

Prøv i Tingbogen! Du har jo matrikkelsnummer. Prøv først i arkivalieronline, men hvis ejendommen har været handlet meget, og evt udstykket, er det ikke sikkert at oplysningen fra 1922 står i de tingbogsblade er er her på nettet, og så må du til det landsarkiv, som ejendommen hører under, da de tingbogsblade som er udskrevet før tingbøgerne blev digitaliseret er indsendt til arkivet
Mvh Egon



Bent Vifert Larsen

Ja, Egon jeg vil kigge nærmere på det, næste gang jeg kommer til Viborg, jeg ved ejendommen har været tvangshandlet 2 gange siden og jeg har en fornemmelse af at der er frasolgt noget af jorden.

Jeg har fundet frem til hvem der ejer ejendommen i dag og dem vil jeg prøve at kontakte også.
men tak igen for din hjælp.
Bent.