1870 - regler for ægteskab og arv

[Kristensen]

Jeg håber at en eller flere af de mest erfarne vil hjælpe mig med et problem.

Historie:
Min tipoldefar dør en kold novembernat i 1867 på vej hjem fra marked i Skive. Han efterlader sig 6 børn, en gravid hustru og en større ejendom. I marts 1868 fødes barn nr. 7.
Efter datidens skik forsøger min tipoldemor at finde en ny mand hurtigst muligt. I maj 1868 besøger hun præsten sammen med forlovere og den nye ægtemand, og der aftales bryllup. Han flytter med det samme ind på ejendommen, for forårsarbejdet i marken skal klares hurtigst muligt. Min tipoldemor må have været lettet over, at alt nu tilsyneladende falder på plads trods savnet af den døde mand.

3 dage efter får præsten betænkeligheder. Der skal gå en vis tid fra ægtefællens død, før man gifter sig igen. Præsten er pludselig blevet i tvivl om, hvorvidt tiden skal regnes fra min tipoldefars død, eller fra fødselstidspunktet for hans søn, altså  i marts 1868. Han møder op på ejendommen og gør opmærksom på, at han ikke kan gifte de to, før han har undersøgt sagen. Det betyder, at den nye ægtemand nødvendigvis må forlade ejendommen lige på stedet, for man kan jo ikke flytte sammen uden at være gift !!!!!.

Min tipoldemor føler nok at hun har "syndet", og der har sikkert være lokal sladder. Med daglig udsigt til den lokale fattiggård bliver hun bange for økonomien (indbildske økonomiske problemer, som det senere noteres i journalen på sindssygehospitalet i Riisskov). Samtidig laves der skifte efter min tipoldefar, og de 7 børn sidestilles med konen, så de hver arver en ottendedel. Hvis børnene ønsker det, skal pengene udbetales, når de som myndige flytter hjemmefra - og det nærmer sig jo. Endelig bliver året 1868 vejrmæssigt et forfærdeligt år, for det regner ikke fra april til august. Det må jo betyde, at afgrøderne på marken visner og tegner meget dårligt.
Samlet får alle disse ting min tipoldemor til at forsøge selvmord - sandsynligvis ved hængning. Hun overlever, men indlægges på hospital i Skive. Senere overføres hun til sindssygehospitalet i Risskov.

1. april 1869 hentes hun til hjemmet. Da hun ser det lokale kirketårn, begynder hun at tale i vildelse. Man gemmer derfor alt reb i huset, men over middag drukner hun sig i Karup Å.

Har præsten ret i, at tiden skal regnes fra barnets fødsel og ikke ægtemandens død? Er fordelingen af arv korrekt efter reglerne ?