Datering af foto

Startet af Inger G. Rasmussen, 05 Jul 2012 - 12:00

Forrige emne - Næste emne

Inger G. Rasmussen

Hej.
Hvor kan man få hjælp til datering af et familiefoto af et ægtepar fra 1800-tallet. Jeg ved, hvem personerne er, men ville gerne vide et ca. årstal for optagelsen. Man kan tydeligt se personernes tøj, så jeg tænker på en datering ved hjælp af moden. Den ene af de 2 personer døde 1897, og ingen af dem ser affældige ud, så billedet er nok en del yngre.
Mvh
Inger

Carsten R. Nielsen


At se på tøjet giver kun en meget upræcis datering. Folk kan jo have gået i tøj, der for længst var gået af mode, da billedet blev taget. Ved at undersøge, hvornår fotografen har haft sit virke, kan du derimod nærme dig en mere præcis datering (men det kræver naturligvis, at fotografens navn optræder på billedet).

Du finder oplysninger om danske fotografer i Bjørn Ochsners "Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920".

På min fotoside her kan du se, hvordan jeg har brugt Ochsner til at nærme mig en datering af billederne:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/jenshansen/havskjrsfotosam1.html

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Inger G. Rasmussen

Hej.
Tak for dit svar.
Desværre er der ikke noget navn på fotografen.
Jeg følger dit råd og skal nok nærme mig et nogenlunde årti, for de 2 personers ansigter siger jo også lidt om alder.
Venlig hilsen
Inger

Grethe Elten Mortensen

Hej

I din datering af billeder skal du lige huske at en del fotografer fjernede ar, rynker o.s.v. på negativet inden billeder blev lavet så personen kom til at se yngre ud. På ældre glasnegativer kan man ofte tid se denne "foryngelseskur".

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen

Inger G. Rasmussen

Hej Grete.
Tak skal du have. Det havde jeg ikke tænkt på, og jeg synes, personerne ser utrolig unge ud. Jeg havde indtil nu slet ikke haft gamle billede fra familien, så det er ny teknik, jeg skal sætte mig ind i.
Venlig hilsen
Inger