Adopteret? Husum Sokkelund København Husum 1928 1938 X opslag 171

Startet af Nicolai Sørensen, 19 Jun 2012 - 14:43

Forrige emne - Næste emne

Nicolai Sørensen

Hejsa

Jeg har fundet frem til en slægtning i kirkebøgerne der er tale om nr. 21 Ora som er min fars halvsøster.

Jeg kan se at hun i 27.12.1948 for kgl. navnebeviling til andet efternavn. Vi har altid troet at hun var blevet adopteret og derfor havde fået andet efternavn men hvis det var tilfældet ville der så ikke stå noget i kirkebøgerne om det?

Og hvis ikke hvordan kan jeg så kontrollere om hun er adopteret eller ej?

For som jeg kan se det har hun selv skiftet navn da hun fyldte 18.

Håber at nogen kan hjælpe mig.

Mvh Nicolai

Nicolai Sørensen


Thestrup-Bjørn

Det kunne tænkes, at du mangler bud, da vi her i Forum ikke må "behandle" folk, der sandsynligvis er i live i dag.

Kun dem, vi er helt sikre på er døde, må nævnes her med navn og data.


Rent generelt kan jeg sige, at der er mange, der af en eller anden grund skifter navn - uden overhovedet at være adopteret.

Men du kan jo se, om du kan få tilladelse til at se navnebevillingen.
Der er desværre nok ikke store chancer, før vi har rundet år 2018.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Anne Mortensen

Du har fået et udmærket svar af Thestrup-Bjørn.


Har tidligere været inde og se i kirkebogen og mente og mener stadig, at man ikke kan skifte navn fra Nielsen til R------ uden videre.
Det kan ikke være et købe navn.
Du skriver hun er ½ søster til din far.
Hvis navnet eksisterer i hendes del af familien kan det være grunden til at hun har fået lov til denne navneændring - dette er kun min mening og skal ikke tages for mere.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Nicolai Sørensen

Citat fra: Thestrup-Bjørn Dato 22 Jun 2012 - 18:04
Det kunne tænkes, at du mangler bud, da vi her i Forum ikke må "behandle" folk, der sandsynligvis er i live i dag.

Kun dem, vi er helt sikre på er døde, må nævnes her med navn og data.


Rent generelt kan jeg sige, at der er mange, der af en eller anden grund skifter navn - uden overhovedet at være adopteret.

Men du kan jo se, om du kan få tilladelse til at se navnebevillingen.
Der er desværre nok ikke store chancer, før vi har rundet år 2018.

Ahh den del med om hun var død havde jeg jo slet ikke tænkt på for det var jo logisk i mit hoved. Hun er desværre død inden jeg er gået igang med at kortlægge vores familie.

Mange tak for hjælpen. Jeg ser og jeg finder noget undervejs i mine søgninger.

Mvh Nicolai

Jørgen Green

Hej Nicolai

Det fremgår af kirkebogen, at navnebevillingen er givet ved kgl. bevilling den 27.12. 1948.

Hendes ansøgning er indsendt til Københavns Overpræsidium (NJ-sag) og videresendt til Justitsministeriet, som har godkendt hendes ansøgning. Justitsministeriet har beholdt hendes ansøgning og sendt meddelelse til Københavns Overpræsidium den 27.12. 1948, at ansøgningen er godkendt. Sagen er så hos Københavns Overpræsidium blevet ændret til en NBJ-sag (godkendte ansøgninger), og Københavns Overpræsidium har herefter meddelt hende godkendelsen.

Du kan således finde oplysninger om hendes ansøgning både i Københavns Overpræsidiums arkiv vedrørende NBJ-sager og i Justitsministeriets arkiv, men selve ansøgningen, som er den som indeholder de fleste oplysninger, findes i Justitsministeriets arkiv.

Du er nødt til at søge om dispensation for at få adgang til ansøgningen, men har gode muligheder for at få den, da den pågældende er død.

Søg om adgang til begge arkiver (Københavns Overpræsidium og Justitsministeriet).

Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Nicolai Sørensen

Super mange tak for informationerne.. Det var rigtig godt. Så har jeg masser at gå efter.

Mange tak.

Mvh Nicolai