Forældre til alimetationsbarn fra fødselsstiftelsen?

Startet af Nikolaj Sloth Züricho, 13 Jun 2012 - 15:20

Forrige emne - Næste emne

Nikolaj Sloth Züricho

Er der nogen der ved hvilke arkivalier jeg kan lede i når jeg vil finde forældrene (eller bare moderen) til min oldefar? Jeg har oplysninger fra KB 1891-1897 for Den Kgl. Fødselsstiftelse, Sokkelund, København, opslag 91:

Nr. 218
Moderens nr. 221
Navn: Thonnys Emil Züricho
Født: 3. april 1894
Døbt: 10. april 1894
Moderens alder: 27

Desuden har min farfar tilbage i 1992 og i 2002 fået oplysninger fra udsætterprotokollen hvori der står at alimentationsbidrag er betalt og at moderen derfor kun er anført med nummer i ministerialbøgerne (hvilke bøger er det egentlig?).

Da jeg bor i Århus, er det ikke hver dag jeg kan besøge rigsarkivet for at kigge i fødselsstiftelsens arkivalier. Men når jeg kan komme der over i starten af juli, vil jeg gerne være forberedt.


Mvh. Nikolaj Züricho

Lis B. Jensen

Hej

prøv at kigge her http://www.sa.dk/ao/andre/KbhOver.aspx - om du evt via AJ eller BJ kan finde nogeni registeret der kan passe overens med efternavnet på barnet

Det må være Overpræsidiet du skal kigge i.

Måske du via Jordemoderprotokollerne kan være heldig at finde noget - om ikke andet får du da oplysninger om barnets vægt og fødslen.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Nikolaj Sloth Züricho

Hej Lis.

Der er desværre ikke nogen med efternavnet Züricho i hverken AJ- eller BJ-journaler fra 1894 til 1900 (Alle efternavne begyndende med K og derefter mangler dog i AJ-journalen fra 1896). Det ville også overraske mig hvis der var nogen, da ingen fra min familie nogensinde har haft kendskab til andre med det efternavn end efterkommere af min farfars far (den omtalte T. E. Züricho).

Jeg vil prøve at kigge i jordemoderjournalerne, som du skriver. Måske er jeg heldig der.

Flere forslag modtages med glæde.

Mvh. Nikolaj

Jørgen Green

Hej Nikolaj

De såkaldte alimentationsbørn på Fødselsstiftelsen må ikke forveksles med de børn, hvor øvrigheden har gennemført en faderskabssag og fastsat et bidrag.

Alimentationsbørn på Fødselsstiftelsen er børn, hvor der en gang for alle er betalt et alimentationsbidrag  for at Fødselsstiftelsens overtager barnet og sørger for dets udplacering i en plejefamilie eller i en adoptivfamilie og for at sikre indbetalerens og moderens anonymitet. Man kan finde indbetalingen af det pågældende beløb, som er indbetalt på moderens nr., hvilket ikke er ensbetydende med, at det er moderen, som har betalt beløbet. I de fleste tilfælde er det formentlig barnefaderen eller familien, som har betalt det for at undgå at skulle vedkende sig barnet.

I disse sager er det næsten umuligt at finde ud, hvem barnets forældre er, da formålet med indbetalingen af et engangsbeløb som nævnt har været at sikre anonymiteten for begge forældre. Da barnets forsørgelse således var sikret og aftalt med Fødselsstiftelsens som ansvarlig myndighed, kunne de sociale myndigheder ikke kræve oplysninger om forældrene.

Man kan finde oplysninger om de udbetalinger, som er sket til plejefamilien i fødselsstiftelsens arkiver.

I denne sag har barnet jo et meget specielt efternavn og måske kan en mere bredere eftersøgning i kombination med oplysning om moderens alder og om hun har født før gøre, at man kan komme på sporet.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk