Boelsmand & Fæster

[Tommy]

Forespørgsel: En Fæster eller Boelsmand var de begge "gårdmand"  og havde indgået en kontrakt med en godsejer om brugsretten over en gård og svare afgifter i form af naturalier, arbejdskraft og/eller penge - eller har jeg misforstået noget ??

[Kirsten Kjellerup]

Nu kender jeg jo ikke sammenhængen, men en 'fæster' havde, som ordet antyder, lejet et hus, et boel eller en gård, som han svarede afgift af.

Et boel er en lille landejendom, større end et husmandssted og mindre end en gård. En boelsmand kunne altså lige så godt være selvejer som fæster.

Venlig hilsen
Kirsten Kjellerup

[Flemming Willum Petersen]

Hej Tommy

Jeg har engang, for at selv kunne finde rundt i begreberne, fremstillet denne her beskrivelse:


Jordbruger og Jordbrugerarbejdernes Hierarki og Beskrivelser:



1) Daglejer:       Person, som blev lejet til at arbejde for en enkelt Dag
         eller Periode hos en anden Bonde.
         Daglejeren boede i disse Perioder ofte indlogeret på eget Værelse på
         Arbeidsgiverens Gård, eller i lejet Hus uden tilhørende Jord.
         I dette Tilfælde var Daglejeren samtidig Indsidder.

         Daglejeren kunne dog også eje eller fæste et Hus med Jord,            
         men det løse Arbejde og sparsomme Indtjening gjorde det sjældent
         muligt at have ejendom, medmindre Daglejeren samtidig ernærede sig på anden Vis,
         for eksempel med et Håndværk.

         Mange Folk var Daglejere som supplering til en
         Tilværelse som Husmand eller Håndværker, da det var svært at leve af én profession.      
   
         Begrebet "Daglejer" dækker derfor over en bred Vifte af Folk fra
         mange Samfundslag, men i Folketællinger vil det som oftest være
         nævnt hvis en Person var mere end blot Daglejer; fx Tømmermand og Dagleier.


2) Indsidder:      På Landet:

         Person, som boede til leje hos en Gårdmand i et Huus eller et Værelse
         uden tilhørende Jord. Indsidderen Arbejdede altid for den Gårdmand
         han boede til leje hos, men kunne godt samtidig være Daglejer hos en anden
         Gårdmand eller Håndværker.

         En Indsidder kunne ikke eje sit eget Hus, da han så ikke længere
         ville gå under Begrebet "Indsidder", men havde altid sit eget Værelse eller
         egen Husstand, hvorimod en Daglejer der ikke var Indsidder eller havde Ejendom,
         kunne være så uheldig at skulle Dele Værelse med anden Familie.

         Indsidderen var i den lave Ende af Samfundet, dog ville
         det være ringere at være Daglejer uden egen Husstand,
         Lem, Rakker eller Omløbende.

         Begrebet "Indsidder" betyder ganske simpelt "Person som sidder Inde
         hos en Anden", og betyder altså at personen bor til Leje.
         Indsidderen kan derfor godt samtidig have andet Arbejde end Jordbrug,
         da begrebet henviser til en Boligform, og ikke en Arbejdsform.
         Hvis der i en Folketælling ikke er nævnt andet Arbejde ved en Person
         end Indsidder, er der dog som Hovedregel tale om en Indsidder der fast
         udfører Jordbrugsarbejde for en Gårdmand, og bor hos denne.

         Indsiddernes Huse var de mindste i Landsbyen, og
         hos Gårdmanden sad de for Enden af Bordets Langside ved Middagstide,
         efter Børnene og Tjenestefolkene.
      
         Mange Indsiddere var syge eller gamle Folk som ikke kunne klare
         sig på anden Måde, men der var også raske Folk imellem,
         som ikke havde Mulighed for at betale et Fæstebrev.

         Indsiddere der havde eget Hus paa Gaardmandens Jord, men naturligvis
         intet Jord dertil da de ikke kunde fæste, kaldes undertiden
         Huusmand uden Jord.

         I Byen:

         Samme som ovenstående, men Arbejdet var her mere forskelligartet.
         Hvis man var indsidder hos en Snedkermester, skulle man
         eksempelvis udføre mindre snedkerarbejder eller løbe Ærinder.      

          Indsidderne var i Byen ofte bosat på loftrum, i kældre og
         i Baghusene i Gaarden, mens resten af Folkene boede i Forhuuset.

4-6) Fæstebonde:       Fællesbetegnelse for Fæstehusmand, Fæsteboelsmænd og Fæstegaardmænd.
         Se disse Punkter. Bliver dog oftest brugt i forbindelse med Fæstegaardmænd.

7-9) Selvejer:             Fællesbetegnelse for Selvejerhusmænd, Selvejerboelsmænd og
         Selvejergaardmænd. Se disse Punkter.


3-4 & 7) Husmand:      Fællesbetegnelse for Fæstehusmand, Leiehusmænd og Selveierhusmænd.
         Se disse Underpunkter.   

         3) Lejehusmand:      
         Person, som Lejer sit Jordlod og Hus af Gaardmanden.
         Lejehusmanden havde ikke de samme Rettigheder som
         Fæstehusmanden. En Lejehusmands Jordlod var højest 1 Tdr. Hartkorn,
         og lå typisk på omkring 0,5 Tdr Hartkorn.
         Lejehusmanden skulle udover sit daglige Arbejde gå på Hov hos Godsejeren og
         kunne også hjælpe med forefaldende Arbejde hos Gårdmanden.
         Lejehusmanden kaldes undertiden Indsidder, selvom Indsidderen i Reglen
         ikke havde Jord til sit Hus, eller blot boede på et Værelse hos Gårdmanden.

         4) Fæstehusmand:      
         Person, som fæster et Hus, med et Jordlod på højest 1 Tdr Hartkorn.
         Fæstehusmandens Jordlod var typisk 0,5 Tdr. Hartkorn.    
         Fæstehusmanden skulde udover sit daglige Arbeide gå på Hov hos Godsejeren.
         Fæstehusmanden kaldes undertiden "Huusmand med Jord"   
      
         7) Selvejerhusmand:   
         Person, som ikke var underlagt Godset, men ejede sin eget
         Hus med Jordlod på højest 1 Tdr. Hartkorn.
         Selvejerhusmandens Jordlod var typisk 0,5 Tdr. Hartkorn.
            

Parcellist:      Et Sjællandsk Udtryk for en Husmand.
         Se dette Punkt.

Avlsbruger:      Et Bornholmsk Udtryk for en Husmand.
         Se dette Punkt.

Kådner:         Et Sønderjydsk Udtryk for en Husmand.
         Se dette Punkt.


5 & 7) Boelsmand:      Fællesbetegnelse for Fæsteboelsmænd og Selvejerboelsmænd.
         Boelsmand er det samme som en Bomand.
         Se Underpunkterne.

         5) Fæsteboelsmand:
         Person, som fæster et Hus eller en lille Gård med et tilhørende Jordlod,
         et Bol, som var på 1 til 3 Tdr. Hartkorn.
         Fæsteboelsmanden skulle udover sit Erhvev gå på Hov hos Godseieren
         
         8 ) Selvejerboelsmand:
         Person, som eier sit eget Hus eller lille Gård med et Jordlod, et Bol, på
         1 til 3 Tdr. Hartkorn.      


6 & 9 ) Gaardmand:      Fællesbetegnelse for Gårdfæstere og Selvejergårdmænd.      
         Hvis Personen var Selvejer, vil det dog som oftest være nævnt,
         mens Gårdfæsteren oftest blot kaldes Gårdmand.

         Se Underpunkterne.
         
         6) Gårdfæster:
         Person, som fæster en Gård med et Jordlod paa 3-11 Tdr. Hartkorn.
         Gaardfæsteren skulle udover at passe sin egen Jord, gå på Hov hos Godseieren.

         9) Selvejergårdmand:
         Person, som ejer egen Gård med et Jordlod paa 3-11 Tdr. Hartkorn.

10) Proprietær:      Person, som ejer en Gård med et Jordlod på 11-24 Tdr. Hartkorn.
         Proprietærens Jord var modsat alle de tidligere nævnte Stænders Jord
         skattefri, et Privilegie som Adelen indtil 1661 havde Eneret på.
         Proprietæren ejede altid sin egen Gård; man kunde altså ikke fæste en
         Proprietærgård.
   
11) Godsejer:      Person, som ejer et Gods, altså en Ejendom med over 24 Tdr. Hartkorn.
         Godseieren var fritaget for almindelige Skatter og havde Arbeidskraft i
         Sognets Fæstebønder og Husmænd som udførte Hoveri for Godsejeren.
         Til gengæld skulle Godsejeren stille Bondehær, og var også selv forpligtet
         til at deltage under Fanen ved Front i Tilfælde af Krig.
         Godset var i sig selv kun en Bygning, og havde ikke et tilstødende Jordlod.
         De fæstede Jordlodder i Godsets område var derimod ejet af Godset,
         som derfor samlet havde en stor mængde Hartkorn.
         Godsejerne var indtil 1661 alle Adelige, derefter blev det muligt for
         andre velstillede Personer at købe Godser.

Det er sammensat af flere forskellige kilder, og dette her er min konklusion på, hvordan det har hængt sammen. Hvis nogen sidder inde med supplerende viden eller har fundet nogle fejl, må I endelig sige til

[Tommy]

Mange tak for hjælpen - det er svært at finde noget præcist og uddybende.

[Tommy]

Når der ved en ane står arbejdsmand og husfader - betyder det så, at han har været ufaglært arbejdsmand i 1800 tallet på landet ??

[Kenneth Knudsen]

Når der ved en ane står arbejdsmand og husfader - betyder det så, at han har været ufaglært arbejdsmand i 1800 tallet på landet ??

Det kræver nok en lidt nærmere præcisering af både tid og sted og kilde, hvis der skal gives et klart svar. Der var også arbejdsmænd i byerne, især fra slutningen af 1800-årene.

Men ellers ja, arbejdsmand vil som regel være i betydningen ufaglært.

[Tommy]

Når der ved en ane står arbejdsmand og husfader - Det er i slutningen af 1800 tallet omkring Fræer/Gudum området. Jens står opført som arbejdsmand og husfader i FT. 1860, 1880, 1890 og ved afgang fra Gudum i 1875.

[Kenneth Knudsen]

Når der ved en ane står arbejdsmand og husfader - Det er i slutningen af 1800 tallet omkring Fræer/Gudum området. Jens står opført som arbejdsmand og husfader i FT. 1860, 1880, 1890 og ved afgang fra Gudum i 1875.

Så lyder det meget rimeligt, at han var arbejdsmand ved landbruget. Men heller ikke usandsynligt, at han i perioder har haft tilknytning til Gudumlund Fabrik. Fabrikken, som ligger i vore dages Gudumholm, var historisk en stor arbejdsgiver i området. Jeg prøvede lige hurtigt at google en dato for, hvornår fabrikken (fabrikkerne) blev nedlagt, men desværre forgæves.

vh Kenneth