Epidemier i Danmark

Startet af Ole Laursen-W., 03 Jun 2012 - 22:39

Forrige emne - Næste emne

Ole Laursen-W.

Hej,

Da der desværre ikke eksisterer større samlede oversigter over epidemier i Danmark er jeg gået igang med at samle dem i én fælles database. Jeg håber derfor på gode forslag fra forums brugere. Specielt håber jeg på at få tilbagemelding når man observerer et større antal døde af samme sygdom i en periode i kirkebøgerne. Forslag om andre kilder er naturligvis også velkomne.

Kravene til oplysningerne som bliver tilføjet er at de følger definitionen på en epidemi som en sygdom, der optræder med et stort antal tilfælde inden for et vist område. Jeg er klar over denne definition er forældet. Desuden skal der være nævnt et konkret sted/område og der skal være en præcis og troværdig kildehenvisning.

Det foreløbige indhold kan ses på http://www.wadschier.dk/medicinsk-historie/doedsaarsag.

Skriv gerne her i tråden, send mig en mail eller kontakt mig via min hjemmeside på http://www.wadschier.dk/kontakt/kontakt.php - husk kildeangivelse.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Inger Buchard

Redaktør på DIS-Wiki

Thestrup-Bjørn

#2
Godt, du gav dette link, Inger
- for der er ret mange af de helt store epidemier, jeg mangler på Oles liste.

Polio, som jeg selv husker (en skolekammerat blev hårdt ramt)
Min mor havde Tuberkulose.
Min morfar og mormor havde Den spanske Syge (influenza).

Desuden har jeg forfædre, der døde under pesten i København i 1711.

- disse 4 epidemier var selvfølgelig de første, jeg søgte på Oles liste, men fandt dem ikke i første hug.


-----

Ole, det er da et spændende projekt med en samling af alle dødsårsager
- men måske skulle du forenkle "navnene" lidt, så søgning bliver lettere.


v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Ole Laursen-W.

Hej Inger,

Jo tak, den kendte jeg, men jeg savner koblingen til steder og gerne med mere præcis kildeangivelse.

Hej Thestrup-Bjørn,

Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg er kravet at der er nævnt konkret sted/område og præcis og troværdig kilde.

Hvad mener du med "forenkle" navnene?
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Sofie Petersen

Kære Ole Laursen W.!

Her er en skarlagensfeber-epidemi:

Egtved Sogn Vejle Amt, Døde 1838-71
Opslag 57 ff og opsl.114 ff.:
Fra 12. jan. 1870 til begyndelsen af maj døde 11 drenge og 11 piger. Præsten har noteret "Skarlagensfeber" ud for dem. Om der har været andre, er jo ikke til at vide, men det har givetvis rystet hele sognet.
3 piger var 6, 9 0g 11 år gamle- de øvrige børn var under 5.
Så kan man jo næsten regne ud, hvornår der sidst har været en epidemi.
Der har været familier, der mistede alle deres børn det forår. Mine oldeforældre mistede deres to små piger i samme uge. Jeg havde aldrig hørt omdet, før jeg så det i kirkebogen.

Nabosognene er ikke undersøgt, det er jo heller ikke sikkert, at sognepræsten har noteret dødsårsagen.

Præsterne har i reglen været flinke til at notere "kighoste" og somme tider "mæslinger" som dødsårsag, men jeg har aldrig noteret mig det, fordi det ikke angik mine aner her eller der i landet, selvom jeg er så gammel at jeg har haft det inde på livet.
DEt er et uopdyrket felt, og spændende!
Venlig hilsen, Sofie
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Christian Konstmann Autzen

Hej Inger

Under svenskekrigen 1658-60 var der udbredt pest i det nordslesvigske område og sydlige jylland i 1659. Det var åbenbart polske lejesoldater som havde det med.

Jeg kan desværre ikke se, at du har registreret dette år under din wiki: http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Epidemi

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Ole Laursen-W.

Hej Sofie,

Mange tak for kommentaren - det var præcis denne type henvisninger jeg efterspurgte.

Oplysningerne er nu tilføjet.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Inger Buchard

Hej Inger

Under svenskekrigen 1658-60 var der udbredt pest i det nordslesvigske område og sydlige jylland i 1659. Det var åbenbart polske lejesoldater som havde det med.

Jeg kan desværre ikke se, at du har registreret dette år under din wiki: http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Epidemi

Hilsen
Christian


Tak til Christian - DIS-Wiki lever af den slags gode input.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Sofie Petersen

Kære Ole Laursen-W.!
Jeg har kigget lidt i kirkebøgerne for nabosognene til Egtved i Vejle Amt for ca. 1869-72. (Ødsted, Nørup, Ø. Starup, V. Nebel, Randbøl, Jerlev]. Nogle præster angiver dødsårsag , f. eks. præsten i Bredsten, måske citeret efter ligsynsattesten. Der kan man se, at mange er døde af "Brystsyge" og "brystbetændelse"- Men er tb ikke snarere en folkesygdom end en epidemi? (Der var et indlæg der tog tb med).
DEr er noteret spredte tilfælde af "mæslinger", "skarlagensfeber" "kighoste" og "strubehoste" som dødsårsag i de pågældende sogne, men så vidt jeg som lægmand kan vurdere slet ikke noget der i antal ligger ud over det "forventelige"- som udtryk for følgesygdomme man ikke kunne kurere.   
Gad vide, hvorfor netop Egtved får så mange dødsfald i den periode?
Venlig hilsen igen, Sofie
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Ole Laursen-W.

Hej Sofie,

Tak for indlægget.

Citat fra: Sofie Petersen Dato 06 Jun 2012 - 00:12
Men er tb ikke snarere en folkesygdom end en epidemi?
Tidligere benyttede man "folkesygdom" og "epidemi" som synonymer, mens der nu, i hvert fald for "epidemi"s vedkommende, er skarpere definition.

Citat fra: Sofie Petersen Dato 06 Jun 2012 - 00:12
Gad vide, hvorfor netop Egtved får så mange dødsfald i den periode?
Hygiejne, eller rettere mangel på samme, er den primære årsag.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Sofie Petersen

Kære Ole!
hvorfor skulle de netop være mere urenlige i Egtved- den tror jeg ikke på!
Lad os få en epidemilog på bordet!
Venlig hilsen, Sofie
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Ole Laursen-W.

Citat fra: Sofie Petersen Dato 07 Jun 2012 - 23:43
hvorfor skulle de netop være mere urenlige i Egtved- den tror jeg ikke på!
Det var også ment som en general betragtning. Nu skal jeg ikke kunne sige hvordan befolkningssammensætningen var i Egtved på pågældende tidspunkt, men hvis der fx var mange småbørn er der også større risiko for at flere af disse blev smittet. Der er flere faktorer og jeg tror det vil være umuligt at komme med præcis årsag i lige netop dette tilfælde.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Sofie Petersen

Kære Ole Laursen-W.
Hvis du stadig er interesseret i epidemier er her et par mere:
Skærbæk sogn, Tønder amt:  Skarlagensfeber i efteråret 1868.
Ravsted sogn, Tønder Amt.: Blattern (skoldkopper) forår 1778.
Venlig hilsen, Sofie
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Kaj Arne Jørgensen

Navnet på sygdommen kender jeg ikke, men har fundet følgende vedr. Strynø i 1794.

http://www.fynhistorie.dk/node/1561

Ahlefeldts Gods Skifteprotokol II 1776-1797

II-359 12.11.1794
Anno 1794, den 12te Novb: indfandt sig paa den commiitterede Skifteforvalter Hr Forvalter Lassens Vegne, som Fuldmægtig, underskrevne Rasmus Boesgaard, paa Strynøe efter comminication med bemeldte Øes Beboere var bleven tilladt, siden den der grasserende Smitsomme Syge blandt mennesker er standset, hvor da af Sognefoged Jens Albretsen, som i Medhold af det Danske Cancellies P.M. under 5. april 1794 var overdraget at maatte registrere de bortdøde efterladenskaber, blev opgivet at være bortdøde af den smitsomme Syge hvorefter boe skiftes.
Med venlig hilsen

Kaj Arne Jørgensen
2670 Greve

Slægtstræ: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?db=karnj

Bjarne Smedegaard

Måske ikke epedimi. Var det bare en streng vinter?


http://78.156.97.214:8080/pdf/gj_kb_1762-1799_2.pdf

hammerum-herred.dk

kan man finde under kirkebøger - afskrifter- før 1800 (fødte, viede, døde)

På sidste side af denne, er en liste hvor antal døde er opremset efter årstal

i 1772 - 1773 var der henholdsvis 32 og 42 døde, hvor der de fleste år var under 20 døde i sognet

Det er måske ikke præcis et ønsket link, men dog relateret.

Med venlig hilsen Bjarne Smedegaard

Mogens Pagh

Hej.

Jeg foretog i går tydninger fra KB Thisted-Hundborg-Thisted, 1808-14, opslag 150,
hvor alle på siden, jfr. Søren Nielsen Baks dødsindf., er døde af "den Lollandske Koldfeber".
Hans kones indf. står iøvrigt øverst på siden.

Jeg har ikke undersøgt siderne før og efter, så der kan være flere.

Koldfeber = Malaria, se:

http://da.wikipedia.org/wiki/Malaria - se under Malaria i Danmark.

Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup

Ole Laursen-W.

Sofie Pedersen:
Det har bestemt interesse! Mange tak for oplysningerne og for at genoplive tråden. Dog er Blattern kopper og ikke skoldkopper.
De medicinsk historiske sider er iøvrigt flyttet til ny side, www.medicinskhistorie.dk, siden mit oprindelige indlæg. Jeg er aktuelt ved at tilføje flere oplysninger.

Kaj Arne Jørgensen:
Tak for oplysningen. Jeg har ikke noget bud på hvilken sygdom der hentydes til og kirkebøgerne oplyser ikke dødsårsag. 1794 er desværre 9 år inden det blev pålagt de praktiserende læger at indsende medicinalberetningerne til Danske Kancelli, så her er der heller ingen hjælp at hente.

Bjarne Smedegaard:
Tak for henvisningen, men her fremgår dødsårsager desværre ikke.

Mogens Pagh:
Tak for oplysningen. Jeg har skimmet siderne igennem og der er nogle (dog ikke mange) hvor koldfeber nævnes. Omvendt benævnes den "grasserende" så den er medtaget.

Støder i på flere bud må I meget gerne komme med henvisningerne.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Sofie Petersen

Kære Ole!
Tak for oplysningerne om "Blattern"! DEt kunne jeg også bedre forstå, men sygdomme kan jo ændre karakter, tænkte jeg. Mine ordbøger har altså ikke været fyldestgørende nok- en latinsk oversættelse havde været praktisk!
Ang. skarlagensfeber i Skærbæk sogn 1868: De fleste dødsfald var i samme område, Øster Gasse .
Jeg prøvede at kigge under dødsfald i de omligggende sogne, om der var noteret nogen tilfælde af skarlagensfeber med dødelig udgang i de måneder. I Døstrup sogn (lige syd for Skærbæk) var der tilfælde i samme periode. Døstrup havde også haft dødsfald af skarlagensfeber under en epidemi i 1838 og 1858.
Andre sogne havde ingen dødsfald.
Brøns sogn: Dødsfald 1868 af "den grasserende halssyge", som jeg går ud fra, har været difteritis.
Vodder sogn: Kighoste 1872-73
VEd gennemlæsning af perioden 1865-1875 undrede det mig, at der ikke var nogen dødsfald af mæslinger, der stadig regnes for en alvorlig børnesygdom. Men måske kan dødsårsagen skjule sig under  f. eks. hjernebetændelse som følgesygdom, det er jo ikke til at vide.
Men der må have været mæslinger i Vodder i foråret 1871, det noteres ved et for tidligt født barn, der døde, at moderen havde "mæslingerne".
Disse spredte fund siger naturligvis ikke ret meget om sygdommenes udbredelse, ikke alle kirkebogsførere har været lige meddelsomme. Men man er i hvertfald glad for alle de oplysninger der er i de sønderjyske kirkebøger.
Du skulle vide, hvor mange "tæring" og "Tærsygdom" der kan være på én side! Og drukne- og landbrugsulykker!
Venlig hilsen, Sofie

Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Mogens Pagh

#18
Hej Ole.

Thisted-Hundborg-Thisted, 1808-14.

Øverst på siden (opslag 150) står:

Maj 9 Ingeborg Niels Datter Foged, Gaardeÿer Niels
Sórensen Baks Hustrue i Faartoft, dód, som de
3de (trende) næstforegaaende af den overalt her i Landet gras-
serende ondartede /: ved vore Battaillonister
hjemhentede Lollandske :/ Koldfeber  -  gl. 64 3/4

d.v.s. de 3 sidste på opslag 149 skulle ligeledes være døde af koldfeber.

Næstnederst på opslag 150 er Ingeborgs mand:

eod Niels Sórensen Bak, Gaardeÿer i Faartoft,
dód, som hans Hustrue først paa denne Side, og alle
de óvrige her paa Siden
af den grasserende Koldfeber  -  64

d.v.s. alle på opslag 150 skulle være døde af koldfeber.
Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup

Helle Vibeke Olesen

I en skifteprotokol for en ane, Anna Nielsdatter, død i 1781 i Katterød, Diernæs sogn, læste jeg, at skifteforretningen først kunne afholdes "efter at denne Byes Indspærring formedelst en der grasserende smitsom xxxx Syge, var ophævet".

Skifteforretningen blev påbegyndt den 7. juni 1781, og jeg har senere fundet ud af, at Anna Nielsdatter var blevet begravet den 21. marts 1781.

Fra lokalarkivet har jeg fået oplyst, at det drejede sig om plettyfus, og at ca. 50 arbejdsduelige mennesker døde under denne epidemi.

Med venlig hilsen
Helle Vibeke Olesen

Rosette Hymøller

Jeg kan anbefale en god bog om som hedder "Dødens teater" af Claus Larsen.
Denne bog giver et godt indblik i fortidens sygdomme og de mange epidemier
som florerede. Den omtaler pesthospitaler, pestkirkegårde, pestlæger.
Han skriver f.eks. koppeudbrud der hærgede med 4-7 års mellemrum og med 30% dødelighed.
Om byldepest i 1711 i Helsingør med 60-80% dødelighed, om lungepest med en dødelighed
på 100%, og meget mere om behandling af sygdomme og levevilkårene i f.eks København. 

V.h. R Hymøller                                                               

Ole Laursen-W.

Sofie Petersen
Tak for kommentarerne, jeg synes nu ikke det vrimler med dødsfald i Døstrup kirkebog 1838, 1858 eller 1868 grundet skarlagensfaber, men der er også enkelte anmærkninger der volder tydningsproblemer. Jo, "den grasserende Halssyge" er difteritis, dog er døsårsagerne i Brøns 1868 noget varrierende: kighoste, tyfus osv. Vodder 1872-1873 er der tilgengæld flere med kighoste.
Det er helt korrekt at det kan være en af komplikationerne som er anført som dødsårsag. Videre skal man også huske på at det ikke altid (faktisk sjældent) var en læge som stillede dødsårsagen.
Jeg synes ikke at kunne finde omtalte kvinde i 1871 som havde mæslinger, men mæslinger under graviditeten var (og er) frygter under graviditet da det kan medføre abort og for tidlig fødsel.
Jeg har også med stor fornøjelse læst de sønderjyske kirkebøger hvor man sommetider får en hel livsbeskrivelse.

Mogens Pagh
Du har ret. Da jeg skimmede siderne fokuserede jeg kun på ordet inden aldersangivelsen.

Helle Vibeke Olesen
Det lyder spændende, ved du hvilken kilde lokalarkivet bygger udtalelsen på? Kirkebogen giver ikke oplysninger om dødsårsag.

Rosette Hymøller
Den er jeg tilfældigvis netop igang med.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

dorte frandsen

Hej Ole!

Det er lidt af en opgave, du har påtaget dig!

Jeg vil foreslå sognerådsprotokoller som kilde.

Eksemplet her er fra Svostrup sogneråd 1918:

"Skrv. af 1/11 fra herredskontoret
at det paa foranledning af
kredslægen henstiller til sogneraadet
indtil videre, paa grund af den
herskende epidemi, ikke at med-
dele tilladelse til afholdelse
af dans, forlystelse, festlige sam-
menkomster m.v. i forsam-
lingshuse og offentlige lokaler."


Med venlig hilsen Dorte

Sofie Petersen

Kære Ole!
Jeg havde ikke opgivet alle opslag i kirkebøgerne til dig, fordi jeg syntes, det ville føre for vidt.
Men det for tidligt fødte drengebarn, hvis moder havde fået mæslinger, findes i Vodder kirkebog døde 1863-1908, opsl. 10.
Døstrup kirkebog 1838-70, Døde:
Opsl. 2 Skarlagensfeber 1838
Opsl. 6 Mæslinger 1844
Opsl. 13, 47 Skarlagensfeber 1858
Opsl. 15, 49, Kighoste 1860
Opsl. 20, 55 Strubehoste 1860
Opsl. 29 og 63. Skarlagensfeber 1870
Nej, der har ikke været læge/andre myndigheder indover ved ligsyn undtagen i specielle tilfælde. Formodentlig har ligsynsmændene vidst, at der har grasseret epidemier, i andre tilfælde (som ikke har med disse tilfælde at gøre), har de tilsyneladende snakket med de pårørende om symptomer o.s.sv. I Døstrup står der jævnligt: Aarsag vides ei. Så har de da heller ikke sagt for meget!)
Venlig hilsen, Sofie
Til Dorte:
DEt var interessant, at der blev givet besked om en slags karantæne under den spanske syge- det har jeg aldrig hørt om. Venlig hilsen både til dig og de andre bidragsydere- endnu en gang bliver man klogere. Sofie
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Christian Konstmann Autzen

Se også Bov sogn i Aabenraa amt, 1659 - 1763.

I 1659, 1660 og 1661 er der meget stor dødelighed - og det er grundet pesten, som de polske lejesoldater havde med under svenskekrigen. Præsten har opgjort antallet for hvert år.

Min ane Oue Jessen bliver gift i 1666 i Bov sogn - og gad vide, om han her er tilflyttet til sognet for at fæste en ledigbleven gård eller han er født her.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Helle Vibeke Olesen

Angående epidemien i Diernæs sogn har jeg oplysningen om, at det var plettyfus fra en maskinskreven oversigt over Rasmus Pedersen og Anna Nielsdatters børn, som jeg har modtaget fra lokalarkivet.

Den nærmere baggrund for oversigten kender jeg ikke.

Ifølge den citerede skifteprotokol (mikrofilm på LAO) kom børnene efter Anna Nielsdatters død i pleje hos familiemedlemmer, og Rasmus Pedersen flyttede derefter væk fra Katterød, så noget tyder på, at stedet var hårdt ramt.


Med venlig hilsen
Helle Vibeke Olesen

Ole Laursen-W.

Tak til alle for de seneste oplysninger som jeg kikker nærmere på. Sognerådsprotokollerne havde jeg ikke tænkt på.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Bjarne Smedegaard

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/13476/areal.pdf

Døde af epidemiske sygdomme i Kbh. og provinsen nævnes i

Statistisk årbog med antal for hele året, men ikke hvilke sygdomme.

Sygdomstilfælde nævnes ovenfor

i årbog 1921 er årene 1917 - 1919, tabel 28

Michael Bach

#28
Et spændende projekt. Jeg kom til at tænke på en længere indførsel i Svenstrup kb i 1759, der vel ikke ligefrem var en epidemi (for der døde kun 3), men du får alligevel præstens betragtninger:

Vester Tørslev-Svenstrup kb 1702-1792, opslag 167: Jacob Christensen
"Han døde af den paa den ... Tid grasserende Svaghed, som den gemeene Mand kalder Sprinkeler, men siden der … ikke gjerne fuldte nogen Raserie med, og ganske Faae døde deraf, har det vel ikke været andet end de saakaldede Friseler, purpura, der fremviste sig paa dem alle i smaa rødagtige Pletter paa deres Legemer, der baade ginge ind og ud. Qvindekiønnet var mest denne Svaghed undergivede. Foranførte Jacob Christensen døde paa den 8de Dag efter at han var bleven syg".

Dagligliv i Danmark / red. Axel Steensberg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1982, bind III har i afsnittet Lægedom nogle forskellige eksempler på spredte småepidemier i 1700-tallet.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

Egon Hansen

Min farbror.Carl Christian Hansen, døde i 1917,kun 32 år gammel, Han var fodermester (iflg Buerup kirkebog,Holbæk amt, AO 219) forkarl på en større gård på Stevns. Han døde på St Heddinge sygehus, og blev kørt på hestevogn den lange vej hjem til Buerup.
Det var min far der var kusk på turen, men der blev naturligvis skiftet heste undervejs, idet der startedes med heste fra gården på Stevns, og disse blev så kørt tilbage af en medfølgende karl, medens den sidste del af turen blev foretaget med heste fra Hallebygaarden , som var kørt ligvognen i møde.
Far har altid fortalt at hans bror døde af "Den spanske syge", men senere  har jeg fået at vide at denne epedemi i andre dele af landet først kom 1 eller 2 år senere.
Der er jo ikke flere, som har kendt min farbror tilbage at spørge. Hvem har ret, Spansk syge i 1917 eller ej?
Kirkebogen giver ikke noget om dødsårsag.
Mvh Egon Hansen