Hans Bredgaard fra Galten udlagt barnefader

Startet af Lasse Jensen, 31 Maj 2012 - 09:54

Forrige emne - Næste emne

Lasse Jensen

Jeg har brug for lidt hjælp til at af - eller bekræfte mine fund.

Jeg ved at Hans Bredgaard fra Galten er udlagt banefader til Jens Hansen Bredgaard der blev født 26 januar 1840 Sct. Mortens Sogn Randers Amt (Dåb fundet i kirkebog for Randers Amt, Støvring Herred, Randers Skt. Mortens Sogn, opslag 24.) moderen var Eller Kirstine Jensdatter.

Nu har jeg i et stykket tid gernet ville finde denne Hans Bredgaard fra Galten. Jeg har fundet en Hans Bredgaard (Galten Sogn, Randers Amt, 1785-1813, opslag 47) hvor faderen hedder Niels Sørensen Bredgaard og moderen Mette Catharina Madsdatter.

Denne Hans Bredgaard bliver gift med Dorthe Rasmussen 26 maj 1835, og de får tre børn sammen http://www.peter-skjoldhoj.dk/TNG/getperson.php?personID=I8442&tree=GrenX).

Mit spørgsmål er så, om denne Hans Bredgaard måske også er min Hans Bredgaard. Umiddelbart kan jeg nemlig ikke rigtig finde andre i Galten der passer med navn og en ca. alder for hvornår man kan forvente at han har fået et barn.

Men hvis nogen kender noget til denne Hr. Bredgaard - vil jeg meget gerne høre nærmere.

På forhånd tak

Lasse

Else Skovbo Jensen

Hej

jeg kan ikke finde en Hans, søn af Niels Sørensen Bredgaard på opslag 47 !!
Men folketællingen fra 1845 kunne være din Hans med kone og børn. Bemærk, at der står, at Hans er født i Hadbjerg sogn( det er nabosogn). At der ikke står Bredgaard skal du ikke tage dig af. Det officielle navn var Hans Nielsen.

Randers, Galten, Nørre Galten, Galthen sogn og Bye, Et huus, 17, FT-1845, B6427
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 36  Gift  Huusmand og dagleier Hadberg sogn Randers amt
Dorthe Rasmusdatter 34  Gift  Hans kone Foldbye sogn Aarhuus amt
Søren Hansen 11  Ugift  Deres børn Heri sognet
Mette Kirstine Hansen 8  Ugift  Deres børn Heri sognet
Kirsten Hansen 5  Ugift  Deres børn Heri sognet
Nielsine Hansen 1  Ugift  Deres børn Heri sognet
 
--------------------------------------------------------------------------------

med venlig hilsen
Else

Lasse Jensen

Hej Else - og tak for svaret,

Det er mig der har løbet lidt sur i sognene. Det er (selvfølgelig) i Galten Herred og Hadbjerg Sogn, 1785-1813, opslag 47.

Den Hans Nielsen Bredgaard du skriver om, er præcis den samme som jeg nævner i indlægget som den Hans Bredgaard jeg tror det kunne være - men jeg håbede lidt at nogen kunne sige det med sikkerhed. Nogen som måske havde Hans Nielsen Bredgaard som deres ane, og vidste at han også havde været sammen med Ellen Kirstine Jensdatter, og der fået barnet Jens Hansen Bredgaard.

Men jeg leder ufortrødent videre, og håber på at nogen eller noget dukker op.

Med venlig hilsen
Lasse Jensen

Anette Eriksen

Hej Lasse,

Her har du Jens Hansen Bredgaard i 1850 i pleje hos sin morfar og mormor, tror jeg.

Jens Laursen Jeberg er i hvert fald fadder. Måske har du disse oplysninger, men jeg tænkte, at du måske kunne finde Jens Hansen Bredgaards konfirmation og måske her komme faderen nærmere? Bare en idé.


Samtlige personer i husstanden

Randers, Støvring, Randers Købstad, Kjerivieder, 5. Rode, 325, 635, F. 1, FT-1850, C5638
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Laursen Jeberg 74  Gift  Arbeidsmand, Huusfader Ørum Sogn, Randers Amt
Maren Nielsdatter 57  Gift  hans Kone Do Do [ Ørum Sogn, Randers Amt]
Søren Jensen 15  Ugift  deres Søn Randers
Jens Hansen 11  Ugift  deres Pleiesøn Do [ Randers]
 
Mange hilsner
Anette Eriksen

Lasse Jensen

Hej Anette,

Mange tak for et rigtig godt forslag - men desværre kastede det ikke noget af sig i retningen af at komme tættere på Hans Bredgaard. Konfirmationen kan findes i kirkebogen for Randers Amt, Støvring Herred, Randers Sankt Mortens Sogn, 1850-1861, opslag 47.

Men der står desværre blot at Hans Bredgaard er udlagt barnefader, men ikke noget nærmere omkring ham. Men i det mindste fik jeg fundet hans konfirmationspapirer, dem havde jeg af uransaglige årsager ikke fået gravet frem.

Men endnu engang tak for hjælpen, og god weekend.

Med venlig hilsen
Lasse Jensen