Hente oplysninger fra offentlige myndigheder og kirkekontorer

Startet af Torben A. Sørensen, 30 Maj 2012 - 10:34

Forrige emne - Næste emne

Torben A. Sørensen

Hej kollegaer!

Jeg mangler oplysninger fra et af kirkekontorene i Sønderborg, men når ikke engang at stille mine spørgsmål, før jeg bliver gjort bekendt med 110 års reglen, efter at der er fundet personnummer i kirkebøgerne. Den ansatte fortæller om et kursus i kirkeministeriet, som han har deltaget i og det er kun nærmeste pårørende, lige linje, som han må give oplysninger til......

Da jeg bl.a. kan se fødsler i Akivalieronline frem til 1951 og dødsfald til 1945 i kirkebøgerne  i sognet, må jeg gå ud fra at 110 års reglen kun gælder for de kirkebøger der ikke er kontrolleret endnu for personnummer?

Det sjove er at de oplysninger jeg søger er fra året 1941, hvor den aktuelle kirkebogen er frigivet. Jeg har alle data på personen: fødsel, dødsfald og begravelse, samt urnenedsættelse, men savner en forklaring på hvorfor personen og hans andre søskende ikke er skrevt ind i kirkebøgerne. Men det kan jo være at en af Jer har en god forklaring på dette?

Hvilke regler gælder for udlevering at oplysninger fra Præster, Degne og kirke- og begravelseskontorer?

Jeg går ud fra at §42 og §49, i persondataloven, stadig er gældende ved henvendelse til kommunale myndigheder, således at persondata fra CPR skal være over 30 år, for at må blve udleveret?

Venlig hilsen
Torben


John Nielsen

Hej Torben

For kirkens folk er reglen 110 år, og det har den været i mange år.
Kirkebøger afleverede til arkiverne er 10 år for dødsfald og 50 år for resten.
Dette gælder stadig for kirkebøger online på AO, som er checkede for CPR numre.
Arkiverne har i forbindelse med CPR indført en forlængelse til 100 år, men der er mulighed for at søge om adgang.
CPR kan for 52 Kr oplyse en persons adresse, og hvis vedkommende er død tillige dødsdato.
Hvis vedkommende er død er der adgang til det gamle folkeregistermateriale.
Forudsætningen er at man kan identificere vedkommende på forhånd.
De fleste kommuner har afleveret folkeregistermatialet til arkiverne, så det i praksis er utilgængeligt.

Grunden til at vedkommende ikke er indskrevet i kirkebogen må være at vedkommende tilhører et anerkendt trossamfund som fører egne kirkebøger.
De er ikke online så du må på arkivet.
Du kan evt få et spor hvis du finder vedkommende i en folketælling hvor trossamfund er angivet.

Hilsen John Nielsen

Torben A. Sørensen

Hej John!

Tak for dit hurtige svar.

Desværre er trosretning ikke med i FT for 1925 og 1930, så jeg må se og finde en nær slægtning, der kan møde op på kirkekontoret og så håbe de vil samarejde med vedkommende.

God dag!

Torben