Dåbsattester, vielsesattester m.v. i 1700 og 1800-tallet samt før

[Christian Konstmann Autzen]

Da vi jo tit diskuterer navne og hvordan de skrives er mit spørgsmål:

Blev der udstedt dåbsattester og vielsesattester og lignende før i tiden - hhv. hvornår begyndte man at udstede sådanne attester ?

Almindelige mennesker fik jo en nødtørftig uddannelse dengang, og det kan givet diskuteres hvor meget man dengang (før 1800-tallet) kunne læse og skrive. Og derfor var det givet præsterne som formulerede stavemåden på navnene.

For Sønderjylland indførtes fødselsattester efter overgang til preusisk styre i 1864, og det blev bibeholdt også efter genforeningen i 1920. Resten af Danmark fortsatte med dåbsattester til langt op i 1900-tallet.

På forhånd tak

Mvh
Christian

[Jens Viliam Froulund Villumsen]

Hej Christian.

Jeg tror ikke, at det var menigmand forundt med en dåbsattest i tidligere tider. Men alligevel har det været udbredt i visse kredse.
Et fingerpeg kan man få, ved at se i Den kongelige Enkekasse, hvor Fogsgaard har opgjort, at der for perioden 1774 - 1845 foreligger dåbsattester for 71% af indskyderne og 74% af hustruerne i sagsakterne i Rigsarkivet.

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Jens

Tusind tak for din interesse - det kan så tyde på, at det nok var den mere velstillede del af befolkningen som ønskede, at præsten udstedte sådant bevis.

Hilsen
Christian

[Lis B. Jensen]

Hej

Jeg er på Lokalarkivet i Vordingborg - stødt på en dåbsattest fra først i 1800 - tilhørende en bedstemoder til en af de mere kendte Købmænd i Vordingborg

[Kaare Grodal]

Hej

I mit arkiv har jeg en dåbsattest på min tipoldefar f. 1807 husmandssøn fra Kr. Stillinge, Slagelse, Sorø.

Han kom i pleje hos nogen familie i Kundby sogn, Tuse, Holbæk, og attesten er udstedt 1820 forud for konfirmationen i Kundby kirke 1821. Den er på stemplet (klude)papir og forsynet med sognepræsten i Stillinge, Langes laksejl.

Hans svigersøn f. 1841 fik også udstedt dåbsattest med laksejl forud for konfirmationen. Han var født i Sandby, Kundby sogn og familien flyttede til nabosognet Stigs Bjerby kort efter hans fødsel. Det var også en husmandsfamilie.

[Christian Konstmann Autzen]

Tak for oplysningerne - og det tyder jo på, at der i nogen situationer har været behov for at få udstedt sådanne attester, bl.a. når man var kommet udensogns af en eller anden grund. For enkekassen har der givet gjort sig det gældende, at der har skullet en form for bevis, som enkekassen så kunne vedlægge deres sag.

Præsterne har givet op gennem tiden haft en større eller mindre brevveksling for at stedfæste personer - og her har man så åbenbart udstedt egentlige attester, og ikke blot skrevet det i omløbende tekst i et brev.

Kaare - Lammefjorden, så er du vel både kartoffelavler og gulerods dyrker 

Hilsen
Christian

[Kaare Grodal]

Hej Christian

Hvis jeg havde dyrket kartofler og/eller gulerødder, havde jeg været Lammefjordsbonde, og ikke "Bonde på Lammefjorden", traditonel planteavler på Lammefjorden.

Jeg kan tilføje til dåbsattesten af 1820, at det ikke har været helt billigt. A5 papirets stempel kostede vist Syv Rigsbanksskilling Sølv som var prisen for et dokument med en værdi mellen 100 og 200 Rbd Sølv. Så er spørgsmålet om præsten også skulle betales for ulejligheden.

Jeg er også i besiddelse af tipolde Hans Knudsens skudsmål på stemplet (klude)papir, udstedt 1827 da han forlod plejefar i Marke, Kundby sogn. Det foldede A3 papir kostede Syv og Tyve Rigsbanksskilling Sølv, som dækkede for en sum mellem 300 og 400 Rbd Sølv.