Forfatter Emne: omstændighederne omkring et forlis ved Anholt 1717 - Peter Wichmandsen Hofman  (Læst 3594 gange)

Heidi Kjær

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 56
Jeg søger hjælp til at finde oplysninger omkring et forlis, der skulle have fundet sted ved Anholt i 1717.
Ved den lejlighed omkom en Peter Wichmandsen Hoffman ( staves forskelligt nogen gange med to f'er , andre gange med et f, nogen gange med to n'er til sidst.
Peter er født i 1678 .
Skibet hedder Snaven ( eller snauen ) Pakan.

med venlig hilsen Heidi Kjær

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 650
Rent marinhistorisk: en Snau, Snav, Britisk Snow, er en Brig, altsaa et mindre Skib med to fuldriggede Master -- og hvor den agterste har en ekstra, tyndere Mast staaende lige agten for selve Hovedmasten. Gaffelmesanens Bom og Gaffel vandrer saa paa denne.
Saa Snauen Pakan skal læses omtrent som Dampskibet Lolland.
Men det blev vi jo ikke ret meget klogere af?

dorte frandsen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 362
Hej Heidi!

I følge Orlovsmuseets skibsregister blev Packan/Pakan  søsat 1682 og udgik 1717 efter forlis ved Anholdt.

Måske kan du få oplysninger om forliset ved at henvende dig der.

Med venlig hilsen Dorte

PS! Prøv at slå det op, der står noget om størrelse, bemanding og armering af snauen.
« Senest redigeret: 25 Maj 2012 - 19:37 af dorte frandsen »

Gunnar Lorentsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 124
Du kan måske få mere at vide om "pakan", såfremt du spørger på "debat forum" på hjemmesiden http://www.navalhistory.dk/ . I dette debatforum sidder nogle mennesker, som ved alverdens ting om bl.a. den danske flådes historie, skibe og personer, der har gjort tjeneste i flåden.

mvh/Gunnar

Heidi Kjær

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 56
Mange tak til Jakob, Gunnar og Dorte.
Der er bestem noget at gå videre med  :)

venlig hilsen Heidi

Lillian Larsen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 762
Hej Heidi

Tingbøgerne kan sikkert oplyse om dette forlis - jeg har fundet sådanne oplysninger i Han Herreds tingbøger.

Hilsen Lillian

Heidi Kjær

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 56
Hej Lillian

Mange tak for tippet med tingbøgerne.

vh Heidi

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 650
Det relevante Register (som Dorte Frandsen refererer til) er "Den sorte Registrant", at finde paa www.orlogsmuseet.dk/P/index.htm.
Googling med "Packan" og 1717 giver ogsaa interessante Fund. Det er jo paa Tordenskjolds Tid. Det er ikke helt let at bestemme "Packan´s" Rolle. Dens Armering med kun 4-pundige Kanoner (et Kaliber paa ~8 Cm)er lidt skrabet. Jeg er fristet til, uden Evidens, at læse Navnet som "Pakken". Det kan i saa Fald have været et Forsynings-/Transportskib, bevæbnet til Selvforsvar.
Bemærk iøvrigt at der senere dukker mindst et Skib mere op med samme Navn.

I den Franske og Britiske Flaade var det en ufravigelig Regel at ethvert Forlis undersøgtes ved en Krigsret med Skibschefen indstævnet. Ganske ofte udtalte Retten, at Chefen havde udøvet rettidig Flid og Omhu og paaskønnede Mandskabets Adfærd. Intet tyder paa Syndebukkejagt.
Jeg ved desværre ikke om Forholdene i den Danske Flaade lignede, endmindre hvor og under hvilken Arkivskaber Rettens Protokol er at finde.

Heidi Kjær

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 56
Mange tak til Jakob for de mange relevante overvejelser og oplysninger.
Såvidt jeg har forstået var Peter Wickmandsen Horneman "chefen" på  "Packan" , og han omkommer ved forliset, og kan derfor ikke indgå i en krigsret. Hvis slet ikke nogen overlever, kan det vel være svært at afgøre forløbet. Men nu ved jeg slet ikke, om der er nogen overlevende. Hans lillebror Mathias omkommer også. Han har en mindre betydningfuld position på skibet.       
Det er noget forvirrende, hvis der er flere skibe af samme navn  >:( - men der er vel kun et, som kan forlise i 1717.
God pointe med at det er på Tordenskjolds tid - den havde jeg ikke lige fanget  ;)

venlig hilsen Heidi
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 

Henning Jensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 385
    • http://www.el-vis.eu/aner/
Der var et skib mere der hed Packan, det kan du læse om her:

http://www.el-vis.eu/aner/mediaviewer.php?mid=M130

Dobbelklik på "doc"

mvh Henning Jensen
« Senest redigeret: 26 Maj 2012 - 23:29 af Henning Jensen »

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 650
Der var Overlevende. Jeg aner ikke hvem eller hvormange -- men hvor ved jeg saa det fra?
Holberg skrev jo Peder Paars, hvori der omtales en Ø i Kattegat hvor alle lever ærligt og ernærer sig af Vrag.
Det tog Rostgaard, nærmest Ejer af Anholt, ham meget fortrydeligt op og krævede Bogen brændt af Bødlen og Holberg straffet. Han forfattede en længere Skrivelse til Kongen derom og fremhævede som et Exempel paa Anholtboernes Hjælpsomhed mod Skibsbrudne at de, endog uopfordret, havde hjulpet Overlevende fra "Packan".
Nu er jeg ikke Litterat -- men "google" kastede denne Detaille af sig. Helt gratis.
Iøvrigt blev Sagen afvist og Rostgaard godt til Grin.

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 650
Nu fremgaar det ikke om det er Personen eller Skibet der er Maalet for Søgningen. Der existerer et Tobindsværk: "Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932". Det staar paa talrige Arkiver og er at finde paa www.bibliotek.dk.
Af en tidligere Drøftelse i dette Forum fremgaar det at Hollingberry har fundet en Kommandeur Wichmand, død 1713, i dette Værk. Og at han havde et Antal Børn, deriblandt en Peter. Det er sandsynligvis hans Fader. Om han selv staar der? Hvis Packan var et Transportskib kan det godt have haft en civil Skipper. Ansættelse i Søetaten var, i Modsætning til Paveværdigheden, i meget høj Grad en Familiesag.

Og saa til Vraget. www.dkconline.dk giver Mulighed for at søge Slægtens Spor i stort og smaat.
Vælg "Transport" som Hovedgruppe, "Vrag" som Undergruppe og Anholt som Stednavn.
Man faar saa 52 Vrag ved Anholt. De er heldigvis stillet kronologisk op, allerede Nummer 2, Reg. Nr. 401205-24, er et Vrag fra 1717.
Suggestivt, men heller ikke mere......................Anholt var i uhyggelig Grad saa mangen Sømands Grav.   
 

Heidi Kjær

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 56
Tak til Henning og især Jakob, som jo er en "guldgrube" og stor inspirationskilde.
Sjovt med Holberg-historien.
Jeg spekulerer selvfølgelig på, hvad der har været skibets ærinde - og hvorfor mon især Anholt er så farligt et sted at sejle i nærheden af.
Min indgang til hele denne historie har faktisk været Hollingberys indlæg - og ja Kommandør Wichmand er "min" Peters far.
Jeg er jo interesseret både i Peters historie - men også i skibets - da de to ting ligesom hænger sammen.

vh en taknemmelig Heidi  :D

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 650
Søkort er desværre ikke net-tilgængelige. Men et ældre Generalstabskort (1:100.000) over Anholt vil dog give en Fornemmelse af hvor langt Grundene strækker sig ud mod Øst og Nord. Den sorte Registrant giver et Dybgaaende paa 10 Fod ~3,15 Meter. Hvis vi godtager Positionen fra www.dkconline.dk ligger Vraget jo paa Sydsiden, i Pakhusbugten. Det skulde være et fredeligt Sted, med god Dybde ind under Land.
Til at supplere Søkortene (som i 1717 var meget skematiske -- trods Jens Sørensens for sin Tid fremragende Indsats) udgives "Danske Lods". Det er muligt at finde Udgaven fra 1850 (hvor en meget stor Del af Sejladsen stadigt foregik under Sejl) ved googling med Søgeordene "zahrtmann" og "Den Danske Lods". Hele Værket er tilgængeligt, find selv frem til Anholt og læs en datidig Fagmands Beskrivelse af Forholdene. Det er næsten som selv at staa paa Dækket. Og Pakhusbugten fremhæves som ret sikker. 
Saa har jeg fundet Forlisdatoen -- som du maaske ogsaa har: 23nde Marts 1717. Der er det baade mørkt, koldt og rigtigt ubehageligt at sejle.
Saa har jeg fundet, og læst, et Tobindsværk "Om den Danske og Norske Sømagt". URL-en er saa slem at jeg vil henvise til at finde den ved googling med Søgeordene "Packan" "forlis" "anholt". Der er kun tre Hits. Bogen ligger i pdf-Format og tillader desaarsag Søgning med Packan. Man finder adskillige tidlige Sejladser og finder for nogle af de sidste Captainlieutenant P.W.Hofftman som Skibschef. Saa han var altsaa regulair Søofficer. Fagfolk maa kunde lede til Stamkort i Flaadens Arkivalier. I 1716 synes den at have sejlet i Konvoy, under Tordenskjolds Overkommando
Dernæst omtales den mestendels som  Fregat. Saa min uunderbyggede Idé om Forsyningsskib kan sænkes. Marinhistorikere benytter undertiden Udtrykket "Fregatforvirringen" om de mange Skibstyper der har været kaldt Fregatter -- og her er en til!
Men klart Orlogsskib.

Heidi Kjær

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 56
Wauv Jakob.
Jeg er mest imponeret over din oplysning om, at skibet har sejlet i konvoy i 1716 under Tordenskjolds
overkommando - jeg hører historiens vingesus  :D
Datoen i marts passer med mine oplysninger.
 Vigtigt er det også, at du har fastslået, at han er søofficer på et orlogsskib.
Dine henvisninger vil nu blive studeret nærmere.
Mange tak for din store viden og din omhyggelige eftersøgning.
Jeg havde aldrig selv fundet frem til alt det for mig selv.

mange hilsener fra Heidi

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 650
Hvis du virkeligt har Tid og Ork, skal du maaske prøve at faa fat i vel den første Tordenskjold-Biografi. Dens historiske Paalidelighed er blevet omtvistet -- den er nok lidt vel forherligende for Peder Wessel. Men den er skrevet saa vel betids at Forfatteren kan have bygget paa "living memory".
Jeg hentyder til Casper Peter Rothe: "Den Danske Søe-Helt og Vice-Admiral o.s.v" Det synes at være et Tre-Binds Værk, at finde paa www.bibliotek.dk, søg med fuldt Forfatternavn. Det første Bind er net-tilgængeligt og gaar til 1715. I et, desværre forsvundet, Indblik saa jeg ogsaa 1717(????-drømmer jeg eller er jeg vaagen?)  en Bemærkning om Pakans Forlis: "i Mørke og haardt Vejr". Det maa være Bind II. Siderne er klogeligt mærket med Aarstal..
Og saa ser det ud til at "Pakan" maaske er et Hundenavn for en vagtsom og bidsk Køter. Mere ???
Naar du finder Vrag Nr. 2 ved Anholt er der en Henvisning til Skov- og Naturstyrelsen som Ressortmyndighed. Og samtidigt til Museet i Moesgaard.
Og saa har www.krak.dk kastet "Søkort" ud som Mulighed i deres Kortsøgning. Kortbillederne lever nu ikke op til de ægte Søkort. Men hvis du zoomer ind paa Anholt og vælger mere detaillerede Kort vil du paa et Tidspunkt faa baade 2,5 Meter og 4 Meter-Kurven at se. I 1717 er Den lille Istid bestemt ikke overstaaet endnu. Der er Grund til at tro at Vandstanden var noget, maaske ½ Meter, lavere end nu. Saa alt indenfor 4 Meter-Linien har nok været risikabelt. 
Hvis du, som jeg, er Kartophil, kan du prøve at finde Kort paa www.kb.dk. Søkortvæsenet havde tidligt i 1700-Tallet en Jens Sørensen med imponerende Evner. Søger du under "Kort" og "Jens Sørensen" vil du faa et overskueligt Antal Hits. Dernæst skal du installere et særligt Hjælpeprogram for at se Kortene. Der er kun enkelte Lodskudslinier sønden om Anholt. Saa det var afgørende for Sejladsen at have Farvandskendskab -- helt op i 1880´erne ønskede man at yngre Sø-Officerer, gerne i Sommerferien, besejlede det ganske Danmark for at faa personligt Kendskab til Farvandet.
Jeg kan af personlig Erfaring kun støtte det. Første Gang man søger Øster Hurup med Søkort, Danske Lods og Havnelodsen er Knappenaalen i Høstakken langt lettere. Har man prøvet det to Gange er det ren Rutine.
Anholt Fyr var et Kulblus i en Tønde af Jernstaver. Kom man fra Syd maatte man løbe an paa udsejlet Distance, næppe logget, men skønnet. Datidens Kompasser tillod næppe Styring bedre end en "Streg", altsaa 1/32 Cirkel ~11 Grader. Ved halvvinds Sejlads for en Østenvind (ikke urimelig i Slutningen af Marts) er der en betydelig Afdrift mod Vest. Den er svær at skønne over. Men en 5-10 Grader er ikke urimelig. Saa selv med et godt affarende Sted ved Helsingør  kan man godt ramme galt. Og hvis han var paa vej "hjem" fra Marstrand, Gøteborg eller andre Svenske Havne bliver det endnu værre.