Hvis du virkeligt har Tid og Ork, skal du maaske prøve at faa fat i vel den første Tordenskjold-Biografi. Dens historiske Paalidelighed er blevet omtvistet -- den er nok lidt vel forherligende for Peder Wessel. Men den er skrevet saa vel betids at Forfatteren kan have bygget paa "living memory".
Jeg hentyder til Casper Peter Rothe: "Den Danske Søe-Helt og Vice-Admiral o.s.v" Det synes at være et Tre-Binds Værk, at finde paa
www.bibliotek.dk, søg med fuldt Forfatternavn. Det første Bind er net-tilgængeligt og gaar til 1715. I et, desværre forsvundet, Indblik saa jeg ogsaa 1717(????-drømmer jeg eller er jeg vaagen?) en Bemærkning om Pakans Forlis: "i Mørke og haardt Vejr". Det maa være Bind II. Siderne er klogeligt mærket med Aarstal..
Og saa ser det ud til at "Pakan" maaske er et Hundenavn for en vagtsom og bidsk Køter. Mere ???
Naar du finder Vrag Nr. 2 ved Anholt er der en Henvisning til Skov- og Naturstyrelsen som Ressortmyndighed. Og samtidigt til Museet i Moesgaard.
Og saa har
www.krak.dk kastet "Søkort" ud som Mulighed i deres Kortsøgning. Kortbillederne lever nu ikke op til de ægte Søkort. Men hvis du zoomer ind paa Anholt og vælger mere detaillerede Kort vil du paa et Tidspunkt faa baade 2,5 Meter og 4 Meter-Kurven at se. I 1717 er Den lille Istid bestemt ikke overstaaet endnu. Der er Grund til at tro at Vandstanden var noget, maaske ½ Meter, lavere end nu. Saa alt indenfor 4 Meter-Linien har nok været risikabelt.
Hvis du, som jeg, er Kartophil, kan du prøve at finde Kort paa
www.kb.dk. Søkortvæsenet havde tidligt i 1700-Tallet en Jens Sørensen med imponerende Evner. Søger du under "Kort" og "Jens Sørensen" vil du faa et overskueligt Antal Hits. Dernæst skal du installere et særligt Hjælpeprogram for at se Kortene. Der er kun enkelte Lodskudslinier sønden om Anholt. Saa det var afgørende for Sejladsen at have Farvandskendskab -- helt op i 1880´erne ønskede man at yngre Sø-Officerer, gerne i Sommerferien, besejlede det ganske Danmark for at faa personligt Kendskab til Farvandet.
Jeg kan af personlig Erfaring kun støtte det. Første Gang man søger Øster Hurup med Søkort, Danske Lods og Havnelodsen er Knappenaalen i Høstakken langt lettere. Har man prøvet det to Gange er det ren Rutine.
Anholt Fyr var et Kulblus i en Tønde af Jernstaver. Kom man fra Syd maatte man løbe an paa udsejlet Distance, næppe logget, men skønnet. Datidens Kompasser tillod næppe Styring bedre end en "Streg", altsaa 1/32 Cirkel ~11 Grader. Ved halvvinds Sejlads for en Østenvind (ikke urimelig i Slutningen af Marts) er der en betydelig Afdrift mod Vest. Den er svær at skønne over. Men en 5-10 Grader er ikke urimelig. Saa selv med et godt affarende Sted ved Helsingør kan man godt ramme galt. Og hvis han var paa vej "hjem" fra Marstrand, Gøteborg eller andre Svenske Havne bliver det endnu værre.