For alle > Slægtsforskning med DNA

DNA test

(1/3) > >>

Vagn Holme:
Bl.a MyHeritage tilbyder DNA test. Formålet er
1. At få afklaret testpersonens geografiske oprindelse (f.eks. race og enda oprindelsesland og -by) i mellem 6 og 25 generationer.
2. At finde mulige, ukendte slægtninge.
Har nogle af dette forums medlemmer viden om og/eller erfaring med denne type test?



Kenneth Knudsen:
Jeg har ingen erfaring med DNA-test, men der har været adskillige tråde om emnet her i forum. Prøv fx Google: https://www.google.dk/search?q=dna#hl=da&sclient=psy-ab&q=+site:dis-danmark.dk%2Fforum%2F+dna&oq=+site:dis-danmark.dk%2Fforum%2F+dna&aq=f&aqi=&aql=&gs_l=serp.3...9313.9616.0.10128.4.4.0.0.0.0.170.591.0j4.4.0...0.0.yHSpq4vUaJM&pbx=1&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.r_cp.r_qf.,cf.osb&fp=8923cde8346e8fbb&biw=1006&bih=625)

Vagn Holme:
Hej Kenneth

Tak for svaret. Har været inde på Wikipedia artiklen, som var et meget informativ link.

Helle Rau Hartmann:
Jeg har købt testen på MyHeritage, og jeg forventer da at få meget spændende ud af det med tiden.
Lige nu er den samlede database med folk der er blevet testet ikke så stor, men den vil formentlig vokse rigtig meget i de kommende år.

Jeg har netop bestilt opgradering til den udvidede test, som de kalder Family Finder, tror jeg.
Som jeg har forstået det, kan man med den få besked om, når nogen matcher i databasen, og med hvilken sandsynlighed man deler en fælles forfader med denne person inden for x antal generationer.

Ud over at man også ved de billigere versioner af testen får svar på, hvilken haplo-gruppe og undergrupper man tilhører, og kan læse om disse befolkningsgruppers vandringer osv., så får man også mulighed for at se, hvem i databasen man matcher så og så meget med.

Det er faktisk ret så interessant.

Men p.t. har jeg kun fået svar på den billigere del af testen.
Man skal ikke indsende en ny prøve, for hvis man vælger at opgradere senere, laver de bare testen på den samme dna-prøve som man én gang har indsendt. Det er nemt. Når man bestiller, får man tilsendt en lille boblekuvert med 2 små plastikrør med låg, og et par plastikpinde. Man gnider sig med pindene på indersiden af kinden, først den ene, så den anden, og putter pindende ned i plastikrørene og skruer låget på. Man skal huske at skrive under på den seddel der ligger i kuverten. Så returnerer man seddel og lukkede plastikrør i samme kuvert - og efter nogle uger til 2-3 måneder får man svar over mailen, og kan fremover med jævne mellemrum logge sig ind på en webside og holde øje med sine resultater og match med andre i databasen.

Man kan inde fra det program det foregår i (Familydna) nemt klikke på et link og overføre sine resultater til en fællesdatabase, hvor resultaterne kan sammenlignes også med andre slægtsprogrammers og projekters data.

Den test jeg p.t. har fået svar på, gælder kun min mødrene linie i lige linie, fordi jeg er en kvinde.
Bestiller en mand en lignende test, vil han kunne få svar på både den mandlige og kvindelige lige linie.
Med svar mener jeg, at man kan se haplogruppe, undergrupper og match med andre i databasen hvad dét angår. Det kan give nogle spændende informationer, hvis man sætter sig ind i det. Og man kan læse en masse om det på siden og også mange andre steder på nettet.

Eksempelvis havde jeg et meget tæt match med nulevende kvinder i Tjekkiet, Finland, Finmarken i Norge, en bestemt dal i det tidligere Østrig-Ungarn, og nogle sære små flækker i Irland, Skotland og England. Jeg fik også forbavsende mange hits i Virginia og på Bahamas.

Da jeg googlede på disse steder, gik det op for mig, at det formentlig skyldes de skammelige historiske overgreb, som englænderne udsatte irerne for i 1600-tallet, så vidt jeg lige husker at have læst det.

Man solgte simpelthen hvide slaver, mest kvinder og børn, fra især Irland, men også Skotland og England, til især Bahamas og Virginia. At jeg åbenbart i første omgang havde rigtig mange genetiske match med kvinder i Irland, Skotland og England, skyldes formentlig vikingerne tidligere. De menes jo i høj grad at have fået efterkommere med lokale kvinder i de områder, som de erobrede råt og brutalt. Det er så nok disse efterkommere af vikinger og lokale britiske kvinder, som nogle århundreder senere bliver ofre for hvid slavehandel af politisk/religiøse årsager.

Sådan kan man, hvis man vil, få sig en meget interessant rundtur i verdenshistorien.

Nu glæder jeg mig så meget til at få resultatet af den udvidede Family Finder test, og håber på at få en anden efterkommer af en af mine usikre forfædre til at tage samme test, så jeg kan få slægtsskabet afgjort en gang for alle.

Så ja, jeg tør godt anbefale at få taget sådan en test.

Vagn Holme:
Hej Helle, mange tak for svaret. Det lyder som om det virkeligt er en fremtidsorienteret test, hvor man med tiden får mere og mere valuta for pengene. Min farfar er ukendt, og ham kan jeg muligvis med tiden finde frem til, hvilket er et af hovedformålene med min slægtsforskning. Det appelerer også til fantasien at læse din omtale af folkevandringer og deportationer. Det med hvid slavehandel i de britiske område vidste jeg ikke. Så hvem ved, måske går der en grangrangranfætter omkring i et eksotisk land?
Jeg tro, at jeg køber den prøve!

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version