DNA test

Startet af Vagn Holme, 21 Maj 2012 - 21:26

Forrige emne - Næste emne

Vagn Holme

Bl.a MyHeritage tilbyder DNA test. Formålet er
1. At få afklaret testpersonens geografiske oprindelse (f.eks. race og enda oprindelsesland og -by) i mellem 6 og 25 generationer.
2. At finde mulige, ukendte slægtninge.
Har nogle af dette forums medlemmer viden om og/eller erfaring med denne type test?



Venlig hilsen
Vagn Holme, Birkerød
vagn.holme@email.dk

Kenneth Knudsen

Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Vagn Holme

Hej Kenneth

Tak for svaret. Har været inde på Wikipedia artiklen, som var et meget informativ link.

Venlig hilsen
Vagn Holme, Birkerød
vagn.holme@email.dk

Helle Rau Hartmann

#3
Jeg har købt testen på MyHeritage, og jeg forventer da at få meget spændende ud af det med tiden.
Lige nu er den samlede database med folk der er blevet testet ikke så stor, men den vil formentlig vokse rigtig meget i de kommende år.

Jeg har netop bestilt opgradering til den udvidede test, som de kalder Family Finder, tror jeg.
Som jeg har forstået det, kan man med den få besked om, når nogen matcher i databasen, og med hvilken sandsynlighed man deler en fælles forfader med denne person inden for x antal generationer.

Ud over at man også ved de billigere versioner af testen får svar på, hvilken haplo-gruppe og undergrupper man tilhører, og kan læse om disse befolkningsgruppers vandringer osv., så får man også mulighed for at se, hvem i databasen man matcher så og så meget med.

Det er faktisk ret så interessant.

Men p.t. har jeg kun fået svar på den billigere del af testen.
Man skal ikke indsende en ny prøve, for hvis man vælger at opgradere senere, laver de bare testen på den samme dna-prøve som man én gang har indsendt. Det er nemt. Når man bestiller, får man tilsendt en lille boblekuvert med 2 små plastikrør med låg, og et par plastikpinde. Man gnider sig med pindene på indersiden af kinden, først den ene, så den anden, og putter pindende ned i plastikrørene og skruer låget på. Man skal huske at skrive under på den seddel der ligger i kuverten. Så returnerer man seddel og lukkede plastikrør i samme kuvert - og efter nogle uger til 2-3 måneder får man svar over mailen, og kan fremover med jævne mellemrum logge sig ind på en webside og holde øje med sine resultater og match med andre i databasen.

Man kan inde fra det program det foregår i (Familydna) nemt klikke på et link og overføre sine resultater til en fællesdatabase, hvor resultaterne kan sammenlignes også med andre slægtsprogrammers og projekters data.

Den test jeg p.t. har fået svar på, gælder kun min mødrene linie i lige linie, fordi jeg er en kvinde.
Bestiller en mand en lignende test, vil han kunne få svar på både den mandlige og kvindelige lige linie.
Med svar mener jeg, at man kan se haplogruppe, undergrupper og match med andre i databasen hvad dét angår. Det kan give nogle spændende informationer, hvis man sætter sig ind i det. Og man kan læse en masse om det på siden og også mange andre steder på nettet.

Eksempelvis havde jeg et meget tæt match med nulevende kvinder i Tjekkiet, Finland, Finmarken i Norge, en bestemt dal i det tidligere Østrig-Ungarn, og nogle sære små flækker i Irland, Skotland og England. Jeg fik også forbavsende mange hits i Virginia og på Bahamas.

Da jeg googlede på disse steder, gik det op for mig, at det formentlig skyldes de skammelige historiske overgreb, som englænderne udsatte irerne for i 1600-tallet, så vidt jeg lige husker at have læst det.

Man solgte simpelthen hvide slaver, mest kvinder og børn, fra især Irland, men også Skotland og England, til især Bahamas og Virginia. At jeg åbenbart i første omgang havde rigtig mange genetiske match med kvinder i Irland, Skotland og England, skyldes formentlig vikingerne tidligere. De menes jo i høj grad at have fået efterkommere med lokale kvinder i de områder, som de erobrede råt og brutalt. Det er så nok disse efterkommere af vikinger og lokale britiske kvinder, som nogle århundreder senere bliver ofre for hvid slavehandel af politisk/religiøse årsager.

Sådan kan man, hvis man vil, få sig en meget interessant rundtur i verdenshistorien.

Nu glæder jeg mig så meget til at få resultatet af den udvidede Family Finder test, og håber på at få en anden efterkommer af en af mine usikre forfædre til at tage samme test, så jeg kan få slægtsskabet afgjort en gang for alle.

Så ja, jeg tør godt anbefale at få taget sådan en test.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Vagn Holme

Hej Helle, mange tak for svaret. Det lyder som om det virkeligt er en fremtidsorienteret test, hvor man med tiden får mere og mere valuta for pengene. Min farfar er ukendt, og ham kan jeg muligvis med tiden finde frem til, hvilket er et af hovedformålene med min slægtsforskning. Det appelerer også til fantasien at læse din omtale af folkevandringer og deportationer. Det med hvid slavehandel i de britiske område vidste jeg ikke. Så hvem ved, måske går der en grangrangranfætter omkring i et eksotisk land?
Jeg tro, at jeg køber den prøve!
Venlig hilsen
Vagn Holme, Birkerød
vagn.holme@email.dk

Helle Rau Hartmann

Ja det er godt nok nye perspektiver, der åbner sig.
Nu har jeg fået opgraderingen til FamilyFinder på FamilyTreeDNA.com.
Faktisk var der et forholdsvist tæt match mellem mig og en amerikaner, men der er adskillige mulige fælles grene på træet, og indtil videre har vi ikke fundet det fælles anepar.
Til gengæld viste nogle lidt svagere matches sig interessante, idet der enten kun var en enkelt mulig fælles gren, eller også en masse mulige, men inden for et meget snævert geografisk område i Danmark.
Der er endda også slægtsnavne-sammenfald, så det skulle være en smal sag at finde de fælles aner i de tilfælde.

Jeg er nu endnu mere positiv over for mulighederne med denne test, end da jeg skrev mit forrige indlæg.

Hvis du er interesseret i at finde decideret blodsbeslægtede nulevende personer med denne metode, så skal du købe pakken "FamilyFinder", som er den dyreste af mulighederne hos FamilyTreeDNA.com.
Med denne pakke modtager du matches med både mænd og kvinder, og ud fra et langt større udsnit af din genmasse end hvis du kun køber en test der gælder for din rent mødrene eller rent fædrene linie.
Og vel at mærke gælder FamilyFinder for gener fra ALLE dine slægtslinier.

Så når ellers flere og flere køber denne testpakke, og meget gerne også fra samme udbyder, så vokser databasen med større og større mulighed for at finde genetiske match.

Når man ellers bliver mere velbevandret i at bruge FamilyTreeDNA-websitet, så er det også muligt at gå ind og sammenligne HVOR i gen-sekvenserne man har hvor meget tilfælles med én eller flere personer.
Det kan man vælge at se på rent grafisk, og det er ret nemt.
Hvis man så fx har den samme sekvens til fælles med flere personer fra forskellige slægtstræer, så kan man være heldig at få et fint hint om, hvor grenene overlapper hinanden, og dermed hvor man skal lede efter de fælles aner.

Men man er nødt til at sætte sig godt ind i systemet for at få det maksimale ud af det, man har betalt for.
Man betaler kun én gang. Der bliver ikke opkrævet penge løbende.
Og hvis man fx har valgt en af de billigere testpakker, og senere ønsker at opgradere til en af de dyrere, behøver man ikke bestille en ny dna-test. De laver bare opgraderingen på den prøve man allerede har indsendt.

Jeg er allerede blevet kontaktet af flere på min match-liste, både i USA og i Danmark.
Så nu deles vi om at researche os frem til vores fælles anepar. Jeg synes det er vildt spændende og en helt anden tilgang til slægtsforskning end jeg har været vant til.

Men jeg bruger det jo så kun som et supplement - endnu et værktøj i kassen til min slægtsforskning.

Rigtig god fornøjelse.
PS: Der er en del ventetid på resultatet.
Jeg bestilte gennem MyHeritage, og fik tilsendt mit DNA-kit inden for en uges tid.
Det tog så mere end 2 måneder, måske endda næsten 3, inden jeg fik resultatet og kunne logge mig ind og lege med det på FamilyTreeDNA's website.
Da jeg derefter valgte at opgradere til FamilyFinder, gik der også nogle uger med det.

Jeg har lige set ovre på det andet slægtsprogram på internettet, Ancestry, at de også udbyder DNA-tests. Men her skal man skrive sig op til en test! Efterspørgslen via dem er enorm.

Jeg vil tro det er en fordel at bestille testen inden alt for længe, hvis man har interesse for det.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Kenneth Knudsen

Hvad er prislejet for de DNA-tests?

Og har jeg ret i, at der er tale om konkurrerende firmaer, som forsøger at opbygge hver sine databaser? I så fald må Ancestry vel rent strategisk være det bedste sted at melde sig, fordi det lyder som om, de har flere kunder allerede (selvom det selvfølgelig kan dække over et PR-stunt, at man skal lade sig opskrive).

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Helle Rau Hartmann

Hej igen, ja nøjagtig det samme tænkte jeg, da jeg så her i dag at man skulle skrives op på Ancestry.
Og umiddelbart kunne jeg ikke finde nogen information om, hvordan man eventuelt kunne uploade de resultater, som man allerede har købt hos en anden udbyder.

Jeg skal ikke kunne sige, hvilken database der er størst og bedst p.t. - men umiddelbart ville jeg også tro, uden dog at vide noget, at Ancestry er størst. Jeg så ikke hvad de tog for det.

Du kan se priserne meget nemt på MyHeritage, ved at gå ind på myheritage.com eller .dk.
Men jeg mener det var noget med 289 dollars for den dyreste pakke, FamilyFinder.
Inden du køber, så se lige efter om det kan betale sig først at købe fx Y-testen (kun for mænd, og kun gældende for lige mandlig linie), og så opgradere.
Hvis du ikke er interesseret i at kombinere med Y-testen, så bare køb FamilyFinder direkte og drop den anden test.
Når du antyder at du direkte er interesseret i at finde biologiske slægtninge tæt på dig selv, så har du egentlig kun brug for FamilyFinder, vil jeg tro.
Man kan supplere med mtDNA og Y-tests, og opnå visse fordele i nogle tilfælde, men det kan du selv læse videre om derinde.

Taster du myheritage.dk, får du så vidt jeg husker vejledningen om DNA-tests på dansk.

Ancestry har også en fin vejledning og info på deres side, som du kan læse. På engelsk.

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Inger Buchard

Læs http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/DNA
inden du bruger penge på sagen

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Helle Rau Hartmann

De er bagude på Wiki.dis-danmark.dk.
Det de skriver er korrekt, hvad angår de billigere analyser, som kun går på mtDNA eller Y-DNA.

Men de nyeste (og dyrere) analyser, såsom FamilyFinder som jeg har købt, KAN netop fastslå slægtskab på kryds og tværs over alle ens slægtsgrene, kvinder som mænd.

Man får matches, og her står fx at man har fælles DNA-sekvenser som tyder på at man er '2. fætter/kusine'. Man uploader sit slægtstræ, og kan se de andres i databasen. Når man får et match der er så tæt som 2. fætter/kusine, kan man så nogenlunde regne ud hvor langt ude/tilbage man skal lede efter fælles aner, og man kan være heldig at andre matcher på samme DNA-sekvenser og at deres slægtstræ samtidig har en eller flere slægtsgrene som ser ud til at stamme fra samme egn eller bære på fælles slægtsnavne.

Her er der slet, slet ikke tale om 'deep ancestry', som ved mtDNA eller Y-DNA-tests.

Men det kræver stadig et stykke traditionel research at rede trådene ud, med mindre man ligefrem får et umiddelbart familiematch, hvilket selvfølgelig vil være uhyre sjældent blandt personer man aldrig har hørt om :o)
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Helle Rau Hartmann

PS: Her er hvorledes de beskriver den nye test på FamilyTreeDNA.com:

Family Finder uses autosomal DNA (inherited from both the mother and father, four grandparents, eight great-grandparents, etc.) to provide you a breakdown of your ethnic percentages and connect you with relatives descended from any of your ancestral lines within approximately the last 5 generations.

Results Include:

Genetic matches with relationship ranges, visual tools to show matching DNA, and ethnic percentages. Family Tree DNA does not charge a subscription fee. We will continue to update you about new matches and other information regarding your results.

If you are interested in using DNA for close genealogy relationships (within the past 5 generations) that cross gender lines or if you are curious about your ethnic percentages, Family Finder is the right choice.


Og jeg må sige at det virker.
Jeg har på få dage fået 4-5 matches på interessant niveau. Én er genetisk min 2. fætter/kusine, og resten er 3.-5. fætter/kusine.

Det er faktisk lettest at researche en af de sidste matches for mig, fordi kun én af personens linier ser ud til at være interessant i forhold til mig, mens den person jeg har flere sekvenser til fælles med, har mange relevante linier at researche videre på. Derfor kan det blive mere tidskrævende.

Jeg tror at den modstand der er herhjemme endnu over for DNA-tests til slægtsforskere skyldes, at de mere overordnede og lidt ældre tests på mtDNA (mødrene lige linie) og Y-DNA (lige fædrene linie) har været på markedet et stykke tid, og at de er grundigt gennemdebatterede.

Derfor er mange nok ikke endnu opmærksomme på den nye, autosomale test.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Helle Rau Hartmann

Til dem som synes det lyder interessant med den nyeste, autosomale DNA-test som værktøj til slægtsforskere, kan man læse mere her:

http://www.familytreedna.com/landing/family-finder.aspx

Der står i øvrigt at det er FamilyTreeDNA som p.t. har den største database.


/Helle Hartmann Nielsen
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle