Thomas Eriksen død, den??

Startet af Werner Kjældsen Larsen, 09 Maj 2012 - 10:19

Forrige emne - Næste emne

Werner Kjældsen Larsen

Hej Anefinder

Jeg har brug for din hjælp til at finde en person,
som det ser ud til alle andre end mig kan finde.
Her er 2 eksempler, så den må da være nem ???
Death: 1761 Thomas Ericksen Birsted, Aalborg.   
Thomas Eriksen er død 24/8 1761 I Nørre Halne

Venlig Hilsen
Werner Kjældsen Larsen
Sulsted

Irene Liliequist

Datoen passer ikke helt, men kan det være ham her: http://hejq.home.webname.dk/Putte.htm

212.  Thomas Ericksen #364, født ca. 1705 i Biersted, Kær, Aalborg amt.  Han blev gift med Sidsel Andersdatter #365, ca. 1726 i Biersted, Kær, Aalborg amt.

                             Børn:

            106.   i      Christen Thomsen #362, født 14-07-1737 i Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg amt, død 17-03-1797 i Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg amt.  Han blev gift med Maren Christensdatter #363, 18-09-1762 i Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg amt.

fundet ved at google


Werner Kjældsen Larsen

Hej Irene

Du må undskylde min måde at formulere mig på!
Det jeg søger er en bekræftelse på hvornår han
døde, og ikke "bare" noget der findes på google.
Altså hvor har de deres oplysninger om hans
dødsdata, fra ???

Venlig hilsen
Werner 

Winnie Jepsen

Hej Werner

Måske de har forvekslet et godsskifte med et dødsfald. Hans navn og datoen fremgår af dette skifte: http://www.krabsen.dk/godsskifte/container.php?funktion=gods_pr_gods&godsnr=G126

Formentlig har han afhændet sin gård og er flyttet til et andet sogn, hvis ikke du har kunnet finde hans begravelse i Biersted kirkebog sidenhen. Jeg troede lige, at 1761 manglede, men det ser mere ud til, at præsten har klumret i udstregningerne. Det ligner, at der er kommet en anden præst til lige omkring det nye kirkeår. Så Thomas er i hvert fald ikke begravet der på nævnte dato. Det vil jeg give dig ret i.

Hilsen Winnie

werner larsen

Hej Winnie

Det var da et dejligt skifte du fandt, af mine 4 og 5 tipoldefædre.
:)
Godsskifter Vang, Sulsted Sogn.
Far. Erich Nielsen Nørkjær, Biersted Sogn. 17/4 1729
Søn. Thomas Erichsen Nørhalne, Biersted Sogn. 24/8 1761 
Hans kone Cecil Andersdatter dør 1767 i Biersted.
Så jeg giver dig ret i at det nok er præsten der har
klumret og glemt at føre hans navn ind i Kirkebogen!
Så tusind tak, Winnie 

Hilsen
Werner

Thestrup-Bjørn

Hej Werner!

I selve skifteprotokollen kan der stå, på hvilket tidspunkt han døde.

Der kunne f.eks. stå, at skifte er foretaget på 30. dagen efter hans død
- eller, at registreringen af boet sker på dagen for dødsfaldet
- eller noget helt tredje.


Det kan altid godt betale sig at tjekke kilden.
Flere familiemedlemmer kan f.eks. være nævnt som værger.

Skifteprotokollen må befinde sig på Landsarkivet i Viborg
- protokol nr. 2, side 201, som der står i skifteuddraget.

----------

Jeg har også været i Biersted kirkebog.
Der er et lille notat helt til venstre om glemte begravelser i kirkeåret 1761 - "er glemt at indføre af min salige formand" (ao-opslag 163).
Og det kan man jo kun give den nye præst ret i.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Winnie Jepsen

Ja, nu kan jeg også se det. Det er simpelthen samtlige begravelser i 1761, der mangler. Lod mig forvirre af, at der også står 1762 nederst på siden, men det gælder kun for slutningen af kalenderåret i det nye kirkeår. Jamen, så er han sikkert alligevel død omkring den nævnte dato og ikke flyttet bort. Især når hustruen siden dør i sognet.

Irene Liliequist

Citat fra: Werner Kjældsen Larsen Dato 09 Maj 2012 - 13:17
Hej Irene

Du må undskylde min måde at formulere mig på!
Det jeg søger er en bekræftelse på hvornår han
døde, og ikke "bare" noget der findes på google.
Altså hvor har de deres oplysninger om hans
dødsdata, fra ???

Venlig hilsen
Werner 

"Bare" Google??

Google henviser blandt andet også til dette forum, hvis man googler et navn der er omtalt herinde. Jeg har fundet mange af mine aner ved tilfældige googlesøg. God jagt  :)