Et par spørgsmål om skifter i Roskilde

Startet af Jørgen Pedersen, 05 Maj 2012 - 09:39

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Pedersen


Den 21. juli 1749 blev sl. Martinus Müllers enke begravet på Roskilde domkirkes kirkegård (Kb Roskilde domsogn 1745-1814 opslag 8). Hendes navn, der ikke oplyses i begravelsesnotitsen, var Margrethe Joensdatter Gad (1672-1749). Martin Christian Müller, der var stadsmusikus, døde 1718 (Kb Roskilde domsogn 1708-1741 opslag 263).

Nu er der jo fremlagt skifter på Arkivalieronline, hvilket er et aldeles fremragende initiativ, og jeg ville umiddelbart tro, at Roskilde byfogeds skifteprotokol var det rigtige sted at søge deres skifter. Skifteprotokollen dækker perioden fra 1729 og frem, så Margrethe burde vel være at finde der. Men jeg har forgæves søgt et skifte efter hende i protokollen, og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål:
-   har en sådan protokol alle skifter med?
-   vil der altid være et skifte efter en person?
-   vil et skifte blive registreret umiddelbart eller i hvert fald kort tid efter dødsfaldet?

Jeg har kigget på www.sa.dk for om muligt at spore en anden sandsynlig placering af et skifte i Roskilde i 1749, og jeg kan se, at Roskilde byfoged udover AOs udlagte Skifteprotokol 1729-1919, også har Skiftebreve 1713-1850 og Skiftedokumenter 1727-1919.

Jeg er ikke klar over, hvad forskellen er på dokumenter og breve, og Martinus kan jo kun søges i Skiftebrevene. Men er der nogen, der har en god idé mht. placering af skiftet efter Margrethe, når det nu ikke ses i Skifteprotokollen?

Mvh
Jørgen Pedersen

Jesper Skov

#1
Hvad vil du gerne vide om Margrethe Joensdatter Gad?

Skifteprotokollen omfatter alle, som skal være der. Skiftebreve er ud over.

Jeg går ikke ud fra, der var umyndige børn ved hendes død?


Med venlig hilsen

Jesper Skov


PS! Du skal muligvis have fat i protokollen for Roskilde amt, hvis musikantembedet hørte derunder.

Jørgen Pedersen


Mange tak for interesse og hjælp. Jeg er interesseret i så mange oplysninger fra et eventuelt skifte som muligt: hvor boede hun, hvilke børn levede, hvad efterlod hun sig m.m.

Der er ingen umyndige børn. Det var der ved Martinus Müllers død i 1718, men det er jo kun Skiftebrevene, der går så langt tilbage.  Han var stadsmusicus i Roskilde, så det er sikkert en god idé at søge ham i amtets papirer, hvis han ikke er i Skiftebrevene. Du har i øvrigt nævnt ham i et tidligere indlæg om fri jord: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,465994

Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med: " Skifteprotokollen omfatter alle, som skal være der. Skiftebreve er ud over".  Betyder det, at Margrethe kan findes i Skiftebrevene, når hendes skifte af en eller anden årsag ikke er behandlet i Skifteprotokollen?

PS: af en eller anden grund er opslagsnummeret for Margrethes død ved indsættelsen blevet forvandlet til et ansigt. Jeg ved ikke hvorfor, men opslagsnummeret er 8. Jeg beklager.

Mvh
Jørgen

Jesper Skov

Hvor morsomt med det tidligere indlæg, det var rent tilfældigt, jeg tog ham.

Nej, skiftebrevene er gengivet i skifteprotokollen. Det burde således være en fejl, hvis der fandtes et skiftebrev uden tilsvarende indførsel i protokollen.

Ang. hvor hun boede, har du så søgt i brandforsikringsregistret på AO?

Jeg leder lige i Roskilde-gemmerne og vender tilbage.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Jørgen Pedersen


Ja, jeg har kigget i Brandtaxationerne på AO. Nærmere bestemt i Taxationsforretninger over ejendomme i købstæderne 1736. Og jeg har fundet en Madame Møller på Algadens nordre side i Roskilde (opslag 144 og 162f).

Hun er enke, og mon ikke det er Martinus Müller/Møllers enke, altså Margrethe Joensdatter Gad. I 1736-taxationen for Roskilde er ikke andre enker med Møller-navnet, der er ingen Margrethe Joensdatter og der er ingen med navnet Gad. Jeg tror derfor, at det er hende, men et skifte efter enten Martinus eller Margrethe ville selvfølgelig være velkomment.

Det er pænt af dig at kigge efter i gemmerne. Mange tak.

Med venlig hilsen
Jørgen