Christen Bertelsen og Mette Nielsdatter i Kollerup gift 1677

Startet af Jens Ole Jensen, 16 Maj 2011 - 23:03

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

Jeg har som far til Mette Nielsdatter f. 1648 død 1716 i Kollerup
-- Noteret Niels Pedersen f. 1603 død 10/10 1677 i Kollerup

Kollerup kirkebog 1641-1712 opslag 223
Niels Pedersøn i Hingelbjerg døde den 10. Oktober, da han kørte fra sit hus, og sønden for vadestedet og op med Aagaardsvig med et vognlæs ferske Flynder, Han kastede tømren om den ene vognende, og lagde begge hænderne på vognen, gik derfra 9 eller 10 Trin og styrtede Næsegrus paa Stedet kl. 9 om formiddagen, han blev begravet den 14 Oktober, 74 år gammel

Jeg ved at Christen Berthelsens forældre er Berthel Andersen og Anne Christensdatter
Men mit kildemateriale på Niels Pedersen er borte

Er der nogen der kan hjælpe mig?

Jens Ole Jensen

Inger Huus

Hej jens Ole
Jeg har ikke noget om Jens Pedersen ,men jeg vil høre dig om det er Bertel andersen Mand og Anne Christensdatter du ved hvem er ,deres søn Chresten bliver f.d.13,1,1735 i Kollerup dem har jeg en del om.
Hilsen Inger Huus

Jens Ole Jensen

#2
Tak for svaret
Er det ikke et andet par du taler om?

25/3 1652   Christen Bertelsen døbt i Hingelbjerg, Kollerup
Berthel Andersen Barn i Pindstrup bleff døbt 25 Marty kaldet Christen  1734
Faddere: Maren Christensdatter, Christen Ladefoged, Christen Nielsen i Hingelbjerg, Laust Ibsens hustru i Hingelbjerg, Inger Andersdatter i Bunchen og Christen Sørensen i Aldrup


5/6 1702   Begravet i Hingelbjerg Kollerup sogn 87 aar gammel opslag 237
Berthel Andersen i Hingelbjerg begravet anden pinsedag Anno æt 87


Ved du hvor og hvornår Bertel Andersen og Anne Christensdatter blev gift?
Kender du deres forfædre?

Jens Ole

Inger Huus

Hej jens ole
Jeg tror ikke det er den rigtige Bertel andersen jeg har ,parret blev gift i 1728 Kb Kollerup1712-1771 opslag 297
Hilsen inger

Jens Ole Jensen

Nej
Men det kan jo være en efterkommer men lige nu kan jeg ikke se hvordan.
Jens Ole

Jens Ole Jensen

Hej igen.

1739   Niels døbt i Kollerup opslag 91
Christen Dalsgaard i Fjerritslev og Anne Christensdatter deris drengebarn født og døbt kaldet Niels dom 3. p. Trin d. 14. Juni daaben publ. Dom 4. p.Trin.
Gudmor var: Berthel Mands hustru i Fjerrits.

Berthel Mand var gift med søsteren til Christen Dalsgaard

Så lidt forbindelse har vi da.

Inger Huus

Hej
Det er den rigtige familie jeg har ,skriv til mig hvad du mangler så kan jeg sende en mail til dig
Hilsen Inger Huus

Inger Huus

hej igen
Jeg har nu nok ikke det du efterlyser men måske kan vi bytte oplysninger ,jeg mangler at finde en del endnu.
Hilsen Inger

Steen Mørcholdt Sørensen

Hej Inger.
Selvom det snart et år siden, at tråden her vedr. Christen Bertelsen og Mette Nielsdatter i Kollerup har været i brug, tillader jeg mig i min nød at vende tilbage.
Jeg har tumlet noget med slægten, men kan ikke komme videre end til Bertel Andersen (f ca 1615 i Hingelberg, Kollerup død 1702) og Anne Christensdatter  (f ca 1612 og d 1708). Svigerdatteren Mette Nielsdatter skulle være født 1648, men hende kan jeg ikke finde i Kollerup KB i denne periode. Faderen hedder som nævnt i tråden Niels Pedersen (1603-1677). Moderen er en gåde.
Kan du eller andre hjælpe mig?

Venlig hilsen

Steen Mørcholdt

Jens Ole Jensen

Har du fundet bevis for at Niels Pedersen er far til Mette Nielsdatter i 1648.
Kan ikke selv huske hvor jeg har oplysningerne fra og startede derfor denne tråd

Jens Ole Jensen

Inger Huus

hej Steen
det er ikke samme person ,min Anna Christensdatter dør i 1695 i Kollerup

mvh Inger Huus

Steen Mørcholdt Sørensen

Hej Inger og Jens Ole.

Fint at der stadig er liv i tråden.
Lidt forklaring til dig, Jens Ole: De eneste spor jeg har efter Mette er Family Search, hvor hun står noteret som værende født ca 1656 i Kollerup sogn og gift med Christen Bertelsen 20.5.1677 i Kollerup. Jeg har hendes død til 20.12.1716 i Kollerup. Her står hun som værende 68 år, hvilket skulle give et fødselstidspunkt omkring 1648 og altså noget fra 1656. Ud fra dette har jeg forsøgt at finde hende i Kollerup kirkebog, dog uden resultat.
Jeg må indrømme, at din oplysning om Niels Pedersen som hendes far blev annekteret ukritisk, men dog slået op i kirkebogen. Synd at du ikke kan huske din kilde.
Måske kan andre af Niels' børn hjælpe. Jeg vender tilbage, hvis jeg finder nyt.

Venlig hilsen

Steen Mørcholdt