Død under 1. verdenskrig Åbenrå Landsarkiv

Startet af Tina Amalie Christoffersen, 20 Apr 2012 - 19:29

Forrige emne - Næste emne

Tina Amalie Christoffersen

Hej

Jeg vil høre om der er en som vil hjælpe mig med at lede efter oplysninger i Åbenrå Landsarkiv. Jeg er bosat i udlandet, så har desværre ikke mulighed for selv at tage derned.

Jeg fandt et billede af mindemuren i Marselisborg og gik navnene igennem. Vi vidste ikke noget om vedkommende. Det drejer sig om min tip oldefars bror. Jeg har ingen ide om, hvor meget information det er muligt at finde. Mit største ønske ville være at finde ud af om hans grav eksistere og evt. hvor. Men alt har interesse.

De oplysninger jeg har omkring er:

Navn: Johannes Theodor Pedersen.
Født: 24. Januar 1880, Tornum, Lintrup Sogn, Haderslev Amt.
Forældre: Ib Pedersen og Mette Kirstine Pedersen (født Sørensen).
Død: 26. August 1914, Belgien.

Håber nogen vil kunne hjælpe. På forhånd tak

MVH Tina A. Christoffersen

Jytte Pedersen

Hej
Jeg har været heldig at finde døde aner fra 1. verdenskrig på denne side

http://www.weltkriegsopfer.de

MVH Jytte Pedersen
Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Hans Chr. Baagøe

Hej

Du finder lidt om ham her: http://www.weltkriegsopfer.de/Kriegsopfer-Johannes-Petersen_Soldaten_0_306591.html

Jeg ved ikke, om der eventuelt kan stå lidt mere om ham på denne side: http://www.volksbund.de/graebersuche.html, der er i det mindste flere personer fra 1. verdenskrig, der oplysninger på. Bl.a. fandt jeg min farfars tvillingbrors grav i Frankrig ud fra oplysningerne på den side.

Du vil nok også kunne finde noget i mindearkene på LAA, men det er ikke ved alle, der er en større omtale. Det afhænger helt af, hvad familien har oplyst.

Når hverken kirkegård eller gravplacering er nævnt på en af de tyske sider, så er det fordi, det endnu ikke kendes, og derfor heller ikke kan findes i Aabenraa.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Tina Amalie Christoffersen

Mange tak for Jeres svar.

Jeg har fået at vide, at der blev lavet noget mindesblad for faldne fra Lintrup Sogn og det skulle eftersigende ligge i Åbenrå. Måske der, jeg vil kunne få flere oplysninger omkring ham. Men igen. Håber at kunne finde en der skal derned, som vil kigge efter det for mig.

Inger Buchard

#4
Kirkebogen for Lintrup kan indeholde oplysninger om hans død (og dødssted).
Hvis han efterlod sig en enke - eller hans forældre var afhængige af at blive forsørget af ham - vil der være en pensionssag efter ham på LAA, og den kan være ganske omfattende. Du kan lede i E-Akte på http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Invaliden%C3%A6vn.
Hvis sagen eksisterer, skal du have nogen til at tage fotos af sagen.

Inger

Tabslisterne fra 1 verdenskrig omtaler ham på
http://java.genealogy.net/eingabe-verlustlisten/search/show/119172

2. spalte
under overskriften Reserve-Infanterie-Regiment 86 ca 20 navne nede, lidt under folden.
Her får du også at vide, hvor han faldt

Redaktør på DIS-Wiki

Tina Amalie Christoffersen

Hej Inger

Tusind tak for dine oplysninger. Det er meget muligt at han var med i slaget om Louvain. Det passer med datoen, samt regimentet han var i, de deltog.

Jeg har prøvet at kigge i Lintrup kirkebog, men så vidt jeg husker stod der intet omkring ham. Prøver lige at kigge en gang til. Det kan jo være, at jeg har overset det.

Men vil bestemt have fundet ud af, om der er flere oplysninger omkring ham i Åbenrå. Det undrer mig, at der aldrig er blevet talt om det i familien. Min oldemor har intet nævnt. Ikke hvad jeg kender til i hvert fald.