Markedsrejsende oldemor

Startet af Rune Sckerl, 17 Apr 2012 - 22:26

Forrige emne - Næste emne

Rune Sckerl

Jeg er lidt i tvivl om hvor jeg skal henvende mig, men måske er der nogen i dette forum der kan hjælpe.

Min oldemor Anna Eleonore Julie Cathinka Betlousky boede på Godthaabsvej i Kbh.

I 1916 rejste hun på markeder og i en regnskabsbog for 1916 ser jeg, at hun på markederne har Skydebane, Hopla, Galanteribord også kaldet 10 øres bord og efter min fars oplysninger foreviste hun også en kvælerslange, kurvekufferten hun skulle have transporteret slangen i har jeg set i min barndom, den blev senere brugt til seng af hendes oldebarn, min fætter.

Mit spørgsmål er hvad er et 10 øres bord? Hopla er et hasardspil!

Først troede jeg at 10 øres bord var små galanterivarer hun solgte, men da hun den 28 juli 1916 var på Brande Marked, gav forevisningen af kvælerslangen 90 kr. og 10 øres bordet 100 kr.

Altså har hun på en markedsdag solgt 1000 'dimser' á 10 ører, det kan umuligt passe, 6 dage efter er hun på Egebæksvang marked og sælger for 175 kr. 'dimser' og så fremdeles hele landet rundt.

Er der nogen der kan oplyse mig om hvad et 10 øres bord med galanterivarer gik ud på? eller hvor jeg skal henvende mig for at få det at vide?

Med venlig hilsen Rune Sckerl

ps. Jeg har forespurgt, Den Gamle By, Selskabet for København Historie og Folkemindesamlingen, ingen ved noget om det!

Eva Morfiadakis


Det bör vara samma sak som på svenska. Galanterivaror är typ hårspännen, hårborstar, halsdukar, olika fina burkar/dosor. Allt på bordet bör ha kostat 10 öre. Senare i USA hade man "5 and 10 cents stores" som sålde sånt här, tex Woolworth.

Eva M
Eva M

Lene Søgaard Pedersen

Hej Rune
Jeg aner intet om markeder, men du skal tænke på at de mennesker der kom på markedet, måske kun kom til marked 2 gange om året, og vist hun også solgte metervare, jeg tænker på blonder osv. til 10 øre pr. m. kunne det jo godt blive 1 kr. eller mere ved hver "ekspedition", folk har jo sikkert forsynet sig, der var jo ikke de samme muligheder som vi har idag for bare at købe ting, når vi mangler dem.
Men det lyder som en god "butik" hun havde der.
Venlig hilsen Lene

Rune Sckerl

Hej Lene, tak for dit svar, det kan være en mulighed men ifølge 'historierne' i familien var det det vi i dag kalder plastikdimser og kina-kram, men jeg ved det ikke med sikkerhed.
Og ja det har været en ganske god forretning disse markeder, i 1916 omsatte hun for 9.140 kr. det er ifølge Danmarks Statistik omsat til nutidskroner ca. 366.000. Hun rejste fra 1/5 til 1/11 stort set de fleste week-ends.

Stadig tror jeg et 10 øresbord var en form for tombola, lotteri eller som en skrev hasard med de samme 'humbugvarer' som hun havde i 'Hopla-spillet' - men ved det ikke og søger stadig med lys og lygte. Har spurgt relevante museer og samlinger men svarene var alle negative, det er måske kun muligt at få at vide hvad det er, hvis der et eller andet sted sidder et gammelt menneske der kan huske noget om det.

Venlig hilsen Rune Sckerl