Vilhelm Hansen - Født i Flensborg 1919 - Hjælp ønskes

Startet af Bjørn Klausen, 15 Apr 2012 - 22:17

Forrige emne - Næste emne

Bjørn Klausen

Hej,

Efter lang tids forgæves søgen efter min oldefar Vilhelm Hansen, forsøger jeg nu her at få lidt hjælp...

Jeg har disse oplysninger, som min mormor husker det.

Vilhelm Hansen skulle være født i Flensborg i 1919. Hørte til det danske mindretal. Han var én ud af 14 børn. Hans mor skulle have syet Dannebrog på deres tøj, som skulle have givet dem en del tæv.
Familien flyttede i 1920'erne til Tønder området.

Det er absolut ALT hvad jeg ved.

Jeg har senest forsøgt at finde ham som konfirmeret i Tønder herred - igen uden held.

Er der nogen der kan hjælpe mig???

Mange hilsner,

Bjørn Klausen


Helle Olsen

Hej Bjørn
prøv at gå på rigsarkivets stars side tryk guider på nettet, lands arkivet for sønderjylland,download guiden
systematisk indgang. der er der en masse oplysninger om hvad der findes af arkiver.
ud fra hvad jeg kan se er der nogle arkiver på rigsarkivet, prøv at kontakte dem.

helle

Lise Østerberg Bahr

Hej Bjørn.


Du levner ikke meget af navne, datoer, steder andet end Flensburg - kun at du hedder Clausen og din oldefar var en Hansen.

Kunne du ikke uddybe dit spørgsmål lidt, vi er sikkert mange der har kendskab til Vilhelm Hansen, Flensburg - altså een af dem.

Hvad lavede han, var han skrædder (Schneider) eller noget andet ?
Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr


Bjørn Klausen

Mange tak for begge svar!

Helle,

Det vil jeg forsøge - tak for det.

Lise,

Det er lige præcis dét der er problemet - og jeg forstår dig godt. Jeg har fint styr på alle mine andre oldefædre og oldemødre og deres grene. På nær lige min mormors far!

Desværre tvivler jeg på at jeg kan skaffe mange flere oplysninger - de er meget sparsomme.

Så der er ikke meget mere at gå ud fra en det jeg allerede har nævnt.

Mange hilsner,

Bjørn Klausen


Lise Østerberg Bahr

Hej Bjørn.

Har du dok. fra bedsteforædre - (her mormor) så nærlæs dokumentet, og se hvilke andre navne du kan komme videre med.

Så vidt jeg ved, skriver man nu om dage, desværre slet ikke moderens fødenavn på en dåbsattest/navnebevis,  så det bliver en endnu større opgave for fremtidens børn - at søge deres slægt, hvis man ikke - af den ene eller anden grund, kender sine bedsteforældre(s) efternavne m.m.

Jeg kan ikke se hvorfor man har ændret denne regel, så et godt råd til alle med vielsesattester, dåbsattester for børn, som jeres børn skal have engang, SKRIVE DET/TILFØJ DET SELV!

Havde mormor ikke søskende hun kunne spørge eller hendes børn, der måske også ved noget omkring Vilhelm Hansen ?


Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

Bjørn Klausen

Hej Lise,

Mange tak for de gode råd!!!

Jeg er faktisk kommet et stykke videre på egen hånd. Min mormor fik min mor i en meget ung alder (16 år), og bode da hos hendes forældre (Vilhelm Hansen og Gyda Kirstine f. Mouritsen) i Tjørnegade 4a i København. Tjørnegade hører til Helligkors, så jeg fandt min mormors konfirmation i 1951.
Her stod der at hun var døbt i Garnisionskirken, og det lede mig til hendes fødsel og dåb i 1937! En note i siden fortalte at hendes forældre var blevet borgerlig viet på Rådhuset d. 2. december 1936.
Og så kom jeg endelig frem til noget!

Vilhelm Hansen blev født i Flensborg d. 19. februar 1913 (Altså ikke i 1919 som familienhistorien fortæller). Ved vielsen var han matros. Han arbejde senere på havnen og senere igen som jord og betonarbejder. Han boede i 1936 på Toldbodgade 8 i København.

Er der nogen der kan hjælpe mig videre med Vilhelm Hansen, nu hvor jeg har lidt mere specifikke oplysninger?

Mange hilsner,

Bjørn Klausen

Cay-Erik Geipel

Hej

du bliver nødt til at henvende dig på:

Standesamt Flensburg
Rathausstr. 1
24937 Flensburg

Nævn hvorledes du er direkte efterkommer af den person du ønsker attester om. Den koster ca. 10 Euro

Hilsen
Cay-Erik
Venlig hilsen
Cay-Erik Geipel
geipel49@online.de

Bjørn Klausen

Min fætter var så heldig at finde min oldefar Wilhelm Hansen konfirmation i Tønder.

Han blev konfirmeret d. 2. oktober 1924 "Ved den dansk konfirmation".

Han var som tidligere nævnt født i Flensborg, St. Jørgens Sogn d. 26. januar 1913 og blev døbt d. 18. maj samme år.
Hans far var Remisearbejder Wilhelm Hansen og mor Margaretha Lorentzen. De boede i 1924 på Horupsgade 16 i Tønder.

Hvis der er nogen der kan bidrage yderligere, er I meget velkomne til at kontakte mig.

Bjørn Klausen

Bjørn Klausen

Meget hurtigt fandt jeg familien i Ft 1925 på ovennævnte adresse.

Hans far Wilhelm Hansen var født i Graasten 22/2-1882. Og nu har jeg fundet hans fødsel i kirkebogen for Graasten... Men jeg kan simpelthen ikke læse hvad der står!

Muligvis er hans far en Georg Adolf Hansen... Men jeg kan ikke læse meget mere end det. Er der nogen der kan tyde det bedre en jeg?

Opslag 220 i Graasten Sogn, Åbenrå Amt.

Bjørn