Gamle vejvisere på nettet

Startet af Carsten R. Nielsen, 12 Apr 2012 - 19:50

Forrige emne - Næste emne

Carsten R. Nielsen

Jeg har netop scannet nogle af de gamle vejvisere fra Slagelse (udgaverne 1894, 1904, 1913 og 1933) og lagt dem ud på mit website (som PDF-dokumenter). De ligger på denne side:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/slagelse.html

Jeg har i den anledning prøvet at finde ud af, hvad der ellers er tilgængeligt af vejvisere på nettet. Det er vist ikke voldsomt meget. Jeg fandt dette (og lad mig gerne vide, hvis jeg har overset nogle):

Københavns vejvisere 1770-1900: http://bibliotek.kk.dk/node/6184 (scannede sider)

Koldings vejvisere 1877-1970: http://www.kolding.dk/stadsarkiv/0062084.asp?sid=62084 (som opsplittede PDF-filer, ved de seneste udgaver er dog kun fagregistret tilgængeligt).

Personer i Aarhus Vejviser 1859 (alfabetisk afskrift): http://www.aarhusbyarkiv.dk/ny/vejviser1859.htm

Personer i Vejle Vejviser 1869 og 1901 (søgbar database): http://www.vejlestadsarkiv.dk/Brug-arkivet/Soeg-i-databaser.aspx

Og så ligger Køge Vejviser 1905 og 1939 her:
http://www.koegearkiv.dk/ (klik på "Køge" og dernæst "Samlingerne" > "Vejvisere")
- dog er begge links til PDF-filerne "døde". I stedet skal man bruge "Åben publikation" under bladringsvinduerne, der åbner en visning af de scannede sider.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Lone Stub

hej carsten
takker så mange gange :D altid dejligt med nye links
venlig hilsen
Lone Stub

Anna N Rasmussen

Hej Carsten,

En flot indsats du der har gjort, og til gavn for mange af os andre. Jeg har brugt din side flittigt allerede, og kan melde at vejviserne fungerer fint, både at blade, søge og downloade.

Tak for dit arbejde og din gavmildhed, og også tak for de andre links,

Med venlig hilsen
Anna (med mange Slagelse-aner)
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Carsten R. Nielsen


Det glæder mig meget at høre, at det kan bruges.

Det burde jo være en opgave for Slagelse Lokalarkiv eller Slagelse Stadsarkiv, synes jeg, men begge institutioner udmærker sig ved, at de har gjort absolut ingenting tilgængeligt på nettet – hvilket, så vidt jeg kan bedømme, dog ikke er så usædvanligt. Kun få lokal- og byarkiver gør noget for at formidle deres samlinger på nettet.

Men, når man ser på, hvad byarkiverne i Kolding (http://www.koldingstadsarkiv.dk/) og Esbjerg (http://www.eba.esbjergkommune.dk/Default.aspx) tilbyder, kan man nu godt blive lidt misundelig (prøv f.eks. at klikke på "Esbjergs historie" > "Borgere").

MVH
Carsten

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk


John Nielsen

Hej Carsten og Carsten

Det er super, specielt Silkeborg, nu da AO udsulter os stakkels Jyder.

Hilsen John Nielsen

Carsten R. Nielsen

Fandt en adressebog mere:

Skatte- og adressebog for Grindsted sogn 1925-1958 (søgbar database): http://www.horsboel.dk/adresse/adresse.html

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Henning Pedersen

Jeg har meget glæde af historisk materiale fra Bedsted sogn, og her findes en rigdom af materiale, bl.a. flere "Familieregistre":

http://www.bedstedsogn.dk/index.php?option=com_content&view=section&layout=blog&id=9&Itemid=72
 
Venlig hilsen
Henning

Bente Frilund Gjørup

Tak Carsten for din flotte indsats. Og tak til jer andre for alle de gode links.

Carsten R. Nielsen

Så har jeg været i gang med scanneren igen: Sorø Amts Vejviser 1904-1906 kan nu findes her som søgbar PDF-fil:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/soroamtsvejviser.html

Vejviseren er på ca. 500 sider og indeholder bl.a. personregistre for Sorø, Slagelse, Korsør, Ringsted, Skælskør og Haslev.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Kenneth Knudsen

Citat fra: Carsten R. Nielsen Dato 26 Maj 2012 - 22:07
Så har jeg været i gang med scanneren igen: Sorø Amts Vejviser 1904-1906

Flot arbejde! - jeg har opdateret vejviser-artiklen på DIS-Wiki (http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Vejviser)

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Kay-Verner Christiansen

Hey Carsten!

Fantastisk stykke arbejde du har lavet.... men pyha der mange sider der skal gennemses - rart med en fridag imorgen også

God pinse

Mvh

Kay-Verner
H. P. Hansen Korsør - Ølhandler.
Ølhandlere i hele Danmark - der har aftappet for Carlsberg
www.c-etiketter.dk

Carsten R. Nielsen

Citatpyha der mange sider der skal gennemses

Husk at PDF-filen er gjort søgbar. Jeg har brugt et OCR-program, der automatisk genkender ordene, så helt perfekt er det ikke, men det er nu slet ikke så tosset endda. Hvis man f.eks. søger på "ølhandler" eller "ølkusk" (kan se, at du har en interesse på det område), så findes i hvert fald rigtigt mange forekomster – måske dem alle – så vidt jeg lige kan bedømme.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Carsten R. Nielsen

Jeg har nu scannet Holbæk Amts Vejviser 1903-1905. Den kan findes her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/holbaekamtsvejviser.html

Det er i øvrigt (som med de øvrige vejvisere, jeg har scannet) Statsbiblioteket her i Aarhus, som jeg kan takke for muligheden for at scanne denne vejviser. Jeg var ellers taget til Kalundborg Lokalarkiv her for et par uger siden, men her ville de have 2 kr. for hver gang, man scannede noget (altså: 2 kr. for hvert scannet foto eller side). Amtsvejviseren her (på 211 sider) ville således have kostet mig 422 kr. at scanne. Og jeg medbragte endda min egen scanner (drevet af strøm fra min bærbare computer) ...

Jeg måtte af samme grund droppe at scanne noget baggrundsmateriale (en række erindringer fra Aarby) til en artikel, jeg ville have skrevet. For jeg synes altså ærlig talt ikke det kan være rimeligt, at man skal betale flere hundrede kroner for at få adgang til et lokalarkivs materialer.

Men, det er jo en helt anden historie, der ikke har noget med vejvisere at gøre. Når jeg får mulighed for det, vil jeg i hvert fald fortsat scanne gamle vejvisere og adressebøger fra mit primære interesseområde. Kalundborg Lokalarkivs noget usædvanlige "prispolitik" må trods alt høre til sjældenhederne.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Kenneth Knudsen

Hej Carsten

Det er kedeligt, at et lokalarkiv på den måde begrænser publiceringen af deres materialer. Jeg tror, personalet må have misforstået noget. Det har været normalt, at arkiverne tog en skilling for at lave en fotokopi, så udgifterne til papir og blæk blev dækket ind. At forlange penge for at lade folk scanne materialerne med egen scanner er helt i hegnet.

Men bortset fra det, så har jeg opdateret wiki-artiklen om vejvisere.

Har du overvejet at lægge dine PDF-vejvisere på Issuu, så man kan bladre i dem på din hjemmeside frem for at skulle downloade det hele? Jeg bruger gratisudgaven til min egen hjemmeside. Du kan se, hvordan det virker ved at klikke på et af PDF-dokumenterne nederst på siden: http://geneablog.kilokilokilo.dk/links/.

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Carsten R. Nielsen

CitatJeg tror, personalet må have misforstået noget

Det troede jeg også. Jeg diskuterede det med lederen af arkivet (var noget mobset over at have taget turen til Kalundborg og så få den besked), men han var ikke til at hugge eller stikke i: det kostede 2 kr. for hver scanning, sådan var det! Jeg måtte da også pænt betale for de få scanninger, som jeg så endte med at lave.

CitatHar du overvejet at lægge dine PDF-vejvisere på Issuu, så man kan bladre i dem på din hjemmeside

Tak for forslaget, men nej: Issuu er Flash-baseret, og dét er ikke lige min kop the. Jeg foretrækker, at tingene er så enkle og universelt tilgængelige som muligt og holder mig derfor til PDF (og kun PDF).

Det er i øvrigt en meget (meget!) flot hjemmeside, du har Kenneth.

MVH
Carsten

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Kenneth Knudsen

Citat fra: Carsten R. Nielsen Dato 27 Jun 2012 - 16:09
CitatHar du overvejet at lægge dine PDF-vejvisere på Issuu, så man kan bladre i dem på din hjemmeside

Tak for forslaget, men nej: Issuu er Flash-baseret, og dét er ikke lige min kop the. Jeg foretrækker, at tingene er så enkle og universelt tilgængelige som muligt og holder mig derfor til PDF (og kun PDF).

Det er i øvrigt en meget (meget!) flot hjemmeside, du har Kenneth.

Ja, Flash kan godt være en udfordring med Mac og mobile enheder.

Tak for ros!
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Egon Hansen

Jeg vil gerne følge med i dine nyheder, håber jeg hermed er kommet med på "listen"
Mvh Egon

Carsten R. Nielsen


Egon, du skal klikke på "Abonnér"-knappen over eller under tråden her, så får du en mail, næste gang nogen skriver her.

Men ja, det vil være her i denne tråd, at jeg nævner det, næste gang jeg scanner vejvisere – og linkene til de vejvisere, jeg selv har scannet, såvel som links til andre vejvisere og adressebøger, der er gjort tilgængelige på nettet, vil kunne ses her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Egon Hansen

#19
Min computer virker modsat ! Når jeg trykker på "aboner" får jeg et spørgsmål om jeg virkelig vil slette mit abonent. Set kan jeg anulere eller bekræfte!
Jeg håber jeg har gjort rigtigt ved at vælge at jeg IKKE vil slette mit abonent
Mvh Egon
Måske skulle du få tråden sat øverst, ligesom ham med de uautiriserede folketællinger.

Carsten R. Nielsen

CitatJeg håber jeg har gjort rigtigt ved at vælge at jeg IKKE vil slette mit abonent

Ja, det er rigtigt gjort. Det skyldes jo nok, at du i forvejen abonnerede på tråden her.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Susanne Andersen

Hej

Hvor er det dejligt at du vil hjælpe os med nye muligheder for at finde slægtninge. Tak!!!

mvh. Susanne, Randers

Carsten R. Nielsen


Så er der endnu en scanning af en gammel vejviser klar, denne gang 'Randers Købstads Vejviser 1903-1905':

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/randers.html

Og her er min side med links til danske vejvisere og adressebøger på nettet:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html

Jeg tror, at jeg efterhånden har fundet alle dem der findes, men kender man til nogle der ikke er med på listen, må man meget gerne give lyd her i tråden.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Carsten R. Nielsen

Så er 'Kalundborg Vejviser 1958' tilgængelig:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/kalundborg.html

Det var den første selvstændige vejviser for Kalundborg.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Carsten R. Nielsen


Så er 'Holbæk Vejviser 1943' scannet og lagt op på websitet:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/holbaek.html

Man falder i øvrigt af og til over nogle spøjse navne i disse gamle vejvisere, som f.eks. herreekviperingshandler E.P. Sillehoved (se vedhæftede billede) her i Holbæk Vejviser 1943 (hvor kontrasten mellem det "fornemme" i at være herreekviperingshandler og så have et navn som Sillehoved tiltaler mig ganske gevaldigt).

MVH
Carsten


[vedhæfting slettet af admin]
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Anna N Rasmussen

Tak til flittige Carsten, for endnu en vejviser.

Ja heldigvis får du da underholdning undervejs i projektet, og Sillehoved, ja den er god  :D.  Mig bekendt er det et efternavn af bornholmsk oprindelse. Se fx: http://www.dr.dk/P1/Sprogminuttet/Udsendelser/2010/07/26143755.htm  Ifølge Danmarks Statistik bæres det af 20 nulevende: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/navne/HvorMange.aspx

/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

...og uha, altså, hvor du lige bragte mig på research her. Måtte lige have oprindelsen til efternavnet Sillehoved - én kilde hævder at det slet ikke er bornholmsk, men jysk. Det skulle angiveligt være inspireret fra en landsby ved Skive: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/82105:Danmark--Naar-navnet-er-Sillehoved-og-Trompetbakke - hvilket dog rettes til Give i en tre år gammel tråd her fra forum:  http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?16,415780,page=4. Et midtjysk stednavn altså, spredt af uldjyder til Sjælland og Bornholm - hvor der ifølge sidstnævnte tråd fortsat findes tøjbutikker med navnet i det nordvestsjællandske.

/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Carsten R. Nielsen

Tak, Anna, for udredningen om Sillehoved-navnet! Meget interessant (og morsom) læsning ...

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Carsten R. Nielsen

Så er 'Slagelse Vejviser 1947' tilgængelig. Denne gang er der dog ikke tale om en scanning men om en affotografering, så man kan altså ikke søge i teksten. Det er gjort med et håndholdt kamera (under ikke ligefrem optimale lysforhold), men resultatet er nu ganske acceptabelt, synes jeg, omend man må finde sig i, at fotografens finger optræder ind imellem for at holde de genstridige sider på plads:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/slagelse.html

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Gustav Jørgensen

Hej
Nu vi er igang så var der også slagter Sillehoved, Slagelse.
Mvh. Gustav