Randers, - dåb tilbage i 1743/1744, flere muligheder, men hvem er den rigtige?

Startet af Teis Thomsen, 12 Apr 2012 - 16:08

Forrige emne - Næste emne

Teis Thomsen

Hej,

Jeg leder efter Niels Jensen Nautrup(Nautrup staves muligvis anderledes)
han skulle være født 1743/1744 i Randers
han er ved folketællingen 1787 dragon(formodentlig i Randers)

Jeg har fra DDD:
Randers, Støvring, Randers Købstad, Randers Kiøbstad, Ved Sløngborg 244, 343, FT-1787, C3930

Niels Jensen Nautrup ??   43   Gift   Hosbonde   Dragoun ved Ditto [Jydske Regiment]   
Else Susane Kanberg   38   Gift   Hans Koene      
Mogens Nielsen   16   Ugift   Deres Børn ægte      
Karen Marie [ Nielsdatter]   11   Ugift   Deres Børn ægte      
Mette Kirstine [ Nielsdatter]   7   Ugift   Deres Børn ægte      
Maren [ Nielsdatter]   3   Ugift   Deres Børn ægte      
Jens [ Nielsen]   1   Ugift   Deres Børn ægte

Familien findes også her i den originale udgave
1787-Købstad-Randers-Randers Købstad, - opslag 46 (244 343)

Jeg har fra dåben af hans yngste dreng, Jens, at han hedder:
Niels Jens(A) Nautrup, og hans hustru Else Susane Kanberg:
KB Randers Skt. Morten 1764-1789 opslag 434

Derfor, - går jeg ud fra at Niels Jensen Nautrup er født 1743/1744 i Randers:
Men -
KB Randers Skt. Morten 1731-1764 er en helt anden historie, - her har jeg fundet ikke mindre end 9 der hedder Niels, - men jeg kan ikke tyde teksten godt nok til at kunne forbinde ham til en dato, og derved forbinde ham til forældre (jeg har en formodning om at hans mor måske hedder Sidsel Nautrup, - men er langt fra sikker) - please help  ???

i denne KB er det opslag:
243
254
256
261
263
269
-2 stykker
275
280

herefter er vi fremme ved 1745, hvor jeg ikke tror at der er grund til at lede.
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

John Hauerberg

Hej

Ved gennemgang af opslagene er det kun opslag 256, hvor faderen hedder Jens. Moderen er ikke nævnt, og ellers er der ikke noget, der indikerer at det er den rigtige dåb.

Ved datteren Karen Maries dåb i 1777 (1765-1802 Ålborg Budolfi opslag 178) er forældrene nævnt som Niels Jensøn Nautrup, Rytter og Elsa Kandberg, men det har du sikkert allerede.

Vh
John

Teis Thomsen

Tak John,

Ja, at han var rytter passer jo sammen med at han var Dragon ved det Jydske regiment

Mon det var muligt at fortælle mig hvad du kan se på dette opslag? :) (256)

Jeg kan simpelthen ikke tyde noget af det  :-[

De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

John Hauerberg

Hej

Jeg læser.

Opslag 256

d. 30 blev Jens Nielsens
barn Niels døbt baaren af
Thomas Andreasen Snedchers
Kone, fulte med Hans
Pedersen Vejr? Møllers Kone.

Fadderne Oluf
Guldbrand Skredder
Peder Pedersen
Snedcher og Jens Budsk


Da datteren bliver døbt i Ålborg, må det vel først være efter 1777 at Niels Jensen kommer til Randers?

Vh
John

Teis Thomsen

Tusind tak John,

og tak for den kvikke iagttagelse, den sætter lidt mere på plads for mig, - tak.
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen