Norske Livregiment til Fods

Startet af Carsten R. Nielsen, 22 Nov 2010 - 18:11

Forrige emne - Næste emne

Carsten R. Nielsen


Jeg har netop fundet ud af, at min farfars farfars farfar, Niels Nielsen Elsborg (1780-1839) var musketer i Norske Livregiment ca. 1802-1810.

Når jeg søger i Daisy efter regimentets stambøger (i Rigsarkivet) står der, at arkivskaber er Kongens Jyske Fodregiment (7. Regiment), 2. Bataljon, der - hvis jeg har forstået det rigtigt - var regimentets navn, da det blev opløst.

Men, der er ingen stambøger for den periode, jeg er interesseret i. Regimentet hed Norske Livregiment fra 1764-1819, men den tidligste stambog jeg kan finde, er 1811 ff.

Betyder det, at der ikke blev ført nogle stambøger før 1811, eller at de er gået tabt? Og hvis ja, er der så nogen anden måde, jeg kan blive klogere på Niels Nielsen Elsborgs tid i regimentet? I 1810 var han musketer i 1. bataljon, 8. kompagni og forlader det samme år (eller i hvert fald året efter).

Jeg har endnu ikke prøvet at bruge lægdsruller (det skal jeg naturligvis), men får man andet at vide her, end ved hvilket regiment han gør tjeneste og hvad hans far hedder?

1. bataljon fra Norske Livregiment deltog i kampene under Københavns belejring i 1807, og jeg synes jo, det kunne være meget spændende at vide, om min farfars farfars farfar var med her.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Jørgen Green

Hej René

Ja, det betyder, at de er gået tabt. Men måske kan du finde oplysninger om den pågældende i andre arkivalier i Norske Livregiments arkiv. F.eks. under personalia  H. Personalia  1758-1870. Kig også i auditørens arkiv og i de andre arkiver, for regimentet, som dækker perioden. Nogle gange kan man være heldig at finde flere oplysninger end dem, som normalt står i stambogen.

Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk