Hvilken kirkegård i København 1893

Startet af Jytte Frank Dekov, 06 Apr 2012 - 12:25

Forrige emne - Næste emne

Jytte Frank Dekov

I begravelsesprotokollen fra 1893 på Københavns Stadsarkiv står der:

Begravet fra Nordre Kapel Joh. til Vestre Ass. Kirkeg. 

Hvilken kirkegård er det ?? Vestre kirkegård eller Assistens kirkegård ?
???
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk

Dennis B. Hansen

Hej Jytte

Jeg har selv tænkt over dette, og tror, at det handler om Vestre Kirkegård.
Der er to grunde til, at jeg tror dette.

I ældre tid blev begrebet "assistens-kirkegård" anvendt når en kirke fik en udflytter-kirkegårde (dette nævnes bl.a. i bladet Skalk, april 2011, side 29); og man kan gætte, at begrebes stadig blev anvendt i 1893. Forkortelsen "Ass" behøve derfor ikke nødvendigvis henviser til Assistens kirkegården på Nørrebro.

Den anden grund til at jeg tror, at din reference henviser til Vestre Kirkegård er, at der findes et Nordre Kapel på Vestre - medens kapellet på Assistens Kirkegården ligger i den helt sydlige ende af kirkegården.


Altså ikke noget håndfast bevis - men samlet set en indikation af, at det handler om Vestre Kirkegaard.
... jeg håber, du  kan bruge disse tanker til noget.


Med venlig hilsen
Dennis B. Hansen

Jytte Frank Dekov

Jo tak, jeg kan godt bruge dine overvejelser og har gjort mig lidt af de samme tanker, for begge de omtalte kirkegårde er jo assisterende kirkegård. Det der fik mig til at grunde over det er, at familien på tidspunktet for dødsfaldet bor i Nansensgade og da ville det jo være nærliggende at blive begravet på Assistens kirkegård, altså den på Nørrebro.
På den anden side er der jo ikke noget i vejen for at det er Vestre kirkegård, og jeg har aldrig hørt om en "vestre" del af den på Nørrebro.
Du skal i hvert fald have 1.000 TAK for dine tanker herom.
GOD PÅSKE.
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk

Dennis B. Hansen

#3
Hej Jytte

Det slår mig, at jeg har adgang til alle de gamle numre af avisen Politiken.
Der er dødannoncerne pænt opsat med kirkegård og kapel; og annoncerne er helt entydige.

Hvis du kan oplyse mig navn og omtrentlig dato fra begravelsesprotokollen i 1893 - så skal jeg gerne checke dødsannoncerne i Politikken for de dage, der gik forud.

... med lidt held kan vi finde din ane og få afklaret spørgsmålet om kirkegården ad den vej.


Med venlig hilsen
Dennis B. Hansen

Jytte Frank Dekov

Hej Dennis.

Du får her hele ordlyden fra begravelsesprotokollen fra 1893:

Lørdagen den 30 Septbr. kl. 1 begraves Lokomotivfyrbøder Dithmars Hustru Marie. 43 Aar gl. Bopæl Nansensgade 7, død d. 23/9. Gift. Af Septichamia. Fra Nordre Kapel Joh. til Vestre Ass. Kirkeg.

Navnet Dithmar kan også staves Dithmer og afdødes navn er Sidse Marie f. Knudsen, f. 5. Juli 1850 i Slaglille.

Tak fordi du vil gøre dig denne ulejlighed. Med venlig hilsen Jytte
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk

Dennis B. Hansen

Hej Jytte

Det lykkedes!

Jeg finder Marie flere gange i Politiken.

Første gang tirsdag d. 26. september 1893, hvor hun findes under rubrikken "Døde i Kjøbenhavn. Den 25. Septbr. " (der står faktisk 25. og ikke 23. i avisen). Avisen noterer:
Lokomotivfyrbøder Dithmars Hustru Marie

Fredag d. 29. september er der indrykket følgende under Bekendtgørelser:

At min elskede Hustru, vore
4 Børns opofrende Moder, Marie
Dithmar
, født Knudsen, er
afgaaet ved Døden d. 23. ds.,
bekendtgøres herved sørgeligst
for Slægt og Venner.
Kjøbenhavn, 25. Septbr. 1893
J. Dithmar,
Lokomotivfyrbøde.
Begravelsen finder Sted fra
det nye Kapel paa Vestre Kirke-
gaard Lørdag d. 30. ds. Kl. 1.

Lørdag d. 30. september står der følgende under rubrikken "Begravelser. Den 29. Septbr.":
Fra Nordre Kap. paa Vestre Kgd.: Lokomotivfyrb. Dithmars Hustru Marie, 1

Så det var altså Vestre Kirkegård.
Og jeg håber, du her har fået lidt mere kød på slægten  :)


De bedste hilsner
Dennis B. Hansen


Kirsten Andersen

Hej Jytte.

Jeg ved ikke, om du har set i kirkebogen?

København, Sokkelund, Skt. Johannes
1892-1894 - Døde Kvindekøn - Opslag 198
Nr. 496

Der står, at Marie Dithmer er død på Kom.Hosp.,
men hvordan begravelsesstedet skal tolkes, ved
jeg ikke helt.
Venlig hilsen
Kirsten Andersen
3650 Ølstykke
Medlem af Danske Slægtsforskere
(DIS-Danmark) siden 1993

Jytte Frank Dekov

Hej Dennis.

Tusinde TAK for din indsats, så fik jeg det på plads og jeg er meget taknemmelig for din hjælp. Så jo jeg har fået lidt mere kød på slægten!
Tak for den fulde ordlyd af annoncen i avisen, det er et godt arbejde du har lavet for mig, både begravelsesprotokollen og kirkebogen er enige om at dødsdagen er d. 23. Tyrkfjel er jo både før og siden set i aviser 8-)

Hej Kirsten.

Jo jeg har fundet hende i kirkebogen og nu har jeg så med hjælp fra Dennis fået bekræftet at hun er blevet begravet på Vestre kirkegård.

Så rigtig tak til jer begge og mange venlige hilsener fra Jytte
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk