Er Fødselsstiftelsen (Kbh) et "sogn"?

[John LarssonJodalela]

Hej!

Jeg har fundet en ane, som har født et barn (som ikke er min ane) på Den Kongl. Fødselsstiftelse i Kbh. I det der tilgængeligt på nettet er hun født "anonymt"; der står kun datoer for fødsel og dåb samt barnets fornavne. Via de bagved liggende "protokoller" har jeg kunnet sikre mig at det virkelig er min ane, som har været moderen.

Nu er så spørgsmålet: Er disse børn, som fødtes på Fødselsstiftelsen ikke tilhørende et fysisk sogn, eller fungerer Fødselsstiftelsen som et "virtuelt" sogn? Grunden til at jeg spørger, er at man jo normalt regner stavemåden for barnets navn som korrekt i kirkebogen "Fødte"; der kræves jo en særlig procedure for at ændre en fejl der. I mit tilfælde staves navnet på én måde i Fødselsstiftelsens "Fødte", mens der bruges en anden i de protokoller som findes på Rigsarkivet; det er også den stavemåde barnet bruger senere i livet.

Men spørgsmålet er altså om Fødselsstiftelsens "Fødte" regnes som en officiel "kirkebog" eller om barnet også blev noteret i kirkebogen i det fysiske sogn, som barnet kom til at tilhøre?

Venlig hilsen
John

[Lissa Pedersen]

Hej John,

Et eksempel er min mor, som blev født i 1906 på Den Kgl. Fødselsstiftelse. Hun er også noteret i Mariendal sogn, hvor min mormor nok boede/hørte til på det tidspunkt, men det stod i kirkebogen for Den Kgl. Fødselsstiftelse.

Det er dog nok ikke helt svar på dit spørgsmål.

Hilsen Lissa

[Anne Mortensen]

Mon ikke dette link giver svar vedr. kirkebog, født og dåb

http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/fodselsstiftelsen_-_en_vejledning

[Lise Svane Christiansen]

Hej Anne.Også jeg har været i tvivl om, den" kgl. Fødselsstiftelse" var et kirkesogn?,da børn der bliver døbt på fødselsstiftelsen ikke fik noteret  nogle" faddere", som ved alm.dåb?.Ligeledes hvorfor barnet ikke blev indskrevet i kirkebogen, i det sogn, hvor moderen var bosat ved fødslen?.Undskyld Anne,jeg lige blander mig,men du er så sød til at hjælpe.Mvh.Lise Svane Christiansen.

[Lise Svane Christiansen]

hej igen.Lige en lille tilføjelse til mit spørgsmål ang.dåb på den kgl.fødselsstiftelse,og hvorfor jeg spurgte ind til, om det var et selvstændigt kirkesogn.
Min far blev i sin tid både født og døbt på fødselsstiftelsen.Min farmor tjente dengang hos en familie i Hellerup.
Mange år senere kontaktede min far rigshospitalets kordegne kontor,men han fik ikke andet at vide dengang, end at det var en pastor Grested der havde døbt ham, heller ikke i de gamle journaler fra den kgl.fødselsstiftelse jeg har undersøgt , har der været notert noget om, hverken en gudmoder eller gudfædre ,så det har man måske af hensyn til de mange annonyme fødene? udeladt i dåbshandlingen.mvh. Lise Svane Christiansen.

[Lise Svane Christiansen]

Den kgl.Fødselsstiftelses kirke anno 1910.

Den 5 jan.2007 skriver jørgen Green i det gl."Dis-Danmark", som svar på en forespørgsel ,og jeg citerer,"
På det angivne tidspunkt var der ingen kirke hverken på fødselsstiftelsen eller Rigshospitalet.De kirkelige handlinger foregik i en operationsstue på afd.C.på Frederiks hospital eller på afdelingerne,hvor børnene blev født.Der var et præsteembede knyttet til Fødselsstiftelsen og til Rigshospitalet.Så man bør skrive ,at de pågældende børn er døbt på fødselsstiftelsen ,ikke noget med kirke,hvis det fremgår af dåbsattesten at et barn er født og døbt på den kgl. fødselsstiftelse.Tilsvarende gælder for rigshospitalet,".

Den kirkesal,som i dag findes på Rigshospitalet,stammer fra 1978.
Det var dejligt at finde svaret på" det gl.Dis -Danmark" ,ikke mindst for alle os, der har haft en pårørende der blev født og døbt på den kgl.fødselsstiftelse eller rigshospitalet .Mange tak til Jørgen Green for et fint og udførligt svar..Mvh.Ingelise Svane Christiansen.

[John LarssonJodalela]

Hej Lise!

Tak for dine fine indspark! Det er ret spændende med disse børn der er født kanten af det etablerede samfund. Jeg har haft lejlighed til at gøre mig mange tanker, når jeg har forsket i min kones slægt i Kbh., hvor der er både ekstreme "social climbers" og nogen der absolut ikke har set samfundet fra den lyse side. Min egen slægt i Sverige er præget at en solid samling af selvejende bønder. De var meget kirkelige og der er ikke en eneste der er født udenfor ægteskabet eller "for tidlig"! Det mest spændende er at min farfar var ret innovativ og købte egnens første traktor i 1920'erne; jeg har selv kørt den i 1950'erne (hvor der godt nok var anskaffet nyere modeller; den gamle Bolinder-Munktell måtte ikke køre på almindelige veje, da den havde jernhjul med kæmpestore "pigge", og så skulle den varmes med en blæselampe i ti minutter, før den kunne startes!) Det er jo ikke specielt spændende at "rode" i sådan en slægt!  ;-)

Omvendt kom jeg lidt uforvarende til at hjælpe en såkaldt "tyskerpige", som var født på rigshospitalet i 1942, hvor moderen på 18 år blev "gelejdet" hen af venlige mennesker i den svære tid. Efter at barnet blev født, spidsede tingene til og faderen sørgede for at både datter og kæresten kom til hans familie i Tyskland; selv kom han til Østfronten, blev krigsfange og kom først hjem i slutningen af 1940'erne. Datteren kom hjem i marts 1945, hvor der skulle mange fortielser til for overhovedet at få et arbejde som syerske, altså for moderen. Datterens problem for 15 år siden, var dels at hendes fødselsattest var blank; der skulle en retssag til for at få faderen på! Jeg fik også opsporet faderen på et plejehjem i Sydtyskland; datteren var ikke ret god til tysk! Hun kom så derned og besøgte ham nogle måneder før han døde! Den slags slægtsforskning er der bare noget ved!  ;-)

Venlig hilsen
John

[Lise Svane Christiansen]

Hej John.Tak for din hilsen,spændende læsning.Din hjælp til den datter af en "Tyskerpige", var virkelig flot,det kan du være stolt af.Ja der var mange skæbner dengang,husker da Lotte Tarp,skrev om sin søgen efter sin Tyske far ,og hendes møde med familien der i Tyskland.

Ang.den Kgl. Fødselsstiftelse,og de børn der blev født og døbt der,så var der mange grunde til deres mødre kom der,de behøvede ikke være usle eller komme fra samfundets" yderste grænser",der var også mange pæne piger, der valgte føde deres barn på fødselsstiftelsen,hvor de var i gode hænder, og hvor der var diskretion og mulighed for føde annonymt.

Min farmor eks. Hun mødte sin skæbne,da hun fik job i et fornemt hjem på Frederiksberg,i 1902.Farmor tjente der flere år.Desværre blev hun og husets unge søn stormende forelskede i hinanden.Det var fra starten et umuligt og ulykkeligt forhold,for nok var min farmor også selv kommet fra en gl.pæn slægt, ,men det var slet ikke nok  til ,blive gift ind i de "kredse."Så de to var hemmelige kærester i 8  år,,ingen måtte vide derom,det har bestemt været hårdt .

Da  min farmor  i efteråret 1909 opdagede at hun var gravid igen,og hun ikke een gang til ville gå til sin familie , besluttede hun at udvandre til U.S.A.(,farmor havde familie i San Francisko),.Så en kold Januar dag i 1910,da farmor var tre måneder henne,pakkede hun sin kuffert, tog ned i Frihavnen og gik ombord i S.S." United States".Farmor mødte ombord på S.S." United States" en solid dansk håndværker, de blev gode venner,og senere gift.De venligste hilsner.Lise Svane Christiansen.

[Lise Svane Christiansen]

Hej John.Mange tak for din email.Jeg blev lidt  overrasket,ide vi jo ikke have aftalt skrive privat sammen. Det var en meget spændende beretning du sendte mig,som også sagtens kunne have haft interesse for andre i dette" forum".Mvh.Lise Svane Christiansen.

[John LarssonJodalela]

Hej Lise!

Tak for det, men det var nu bare en lille "opfølgning", som føltes relevant i forhold til dine kommentarer her; Der var jo ikke noget om slægtsforskning i det jeg skrev til dig, og et eller sted skal vi nok i et forum som dette ikke komme med alt for omfattende personlige fortællinger; det er vel derfor at man tilbyder muligheden for at skrive til hinandens private mail-adresser? Og, jeg har nu aldrig skrevet til nogen for at udbede mig en tilladelse til at henvende mig privat! ;-)

Venlig hilsen
John

[Lise Svane Christiansen]

Hej John.Tak for dit svar.,.Jeg kender ikke noget til de såkaldte" Tyskerpiger",kun hvad jeg har læst mig til,derfor kan jeg ikke så godt følge dig, i din store" deltagelse" og medynk, der var jo trods alt ingen der tvang de piger til blive kærester med de tyske soldater.
.Derimod ved jeg meget om de frygtelige lidelser vore søfolk kom ud for under krigen.Der var næsten ikke et hjem eller familie i min barndomsby Marstal, der ikke mistede en far,bror eller søn,også i min familie.De rædsler, de der var så heldige at overleve krigen,kom hjem med" i bagagen",kom de arme søfolk aldrig over.
Jeg ved ikke om dette jeg nu skriver til dig også er "upassende" for dette forum?.Jeg har været medlem her efterhånden en del år,men jeg passer mig selv,skriver sjældent og beder om råd,så hvis min lille  beretning om min farmor har været" for meget" for nogle medlemmer her på" Dis"?,må jeg pænt bede moderator slette den,længere er den ikke.Mvh.Lise Svane Christiansen.

[John LarssonJodalela]

Hej Lise!

Ja, du har selvfølgelig ret i at det kan være rigtig svært for børn som må vokse op uden en forsørger; sådan var det jo også for de fleste af de såkaldte "tyskerbørn"! For dem kom der jo så den ekstra "stigmatisering" oveni, som jo bl. a. Lotte Tarp beskriver! Ynk eller "medynk"? Mit eget lille engagement i den sag var vel bare et udtryk for almindelig empati!

Venlig hilsen
John

[Lise Svane Christiansen]

Hej John. jeg tror du følte du gjorde en forskel,da du hjalp den pige,og det gjorde du ret i,det skal du ikke fortryde,det var pænt af dig.
Der var nogle særdeles stride typer iblandt de såkaldte" tyskerpiger",som intet skyede, heller ikke at stikke folk i modstandsbevægelsen, de piger var voldsomt hadet,men der var så også, de naive romantiske piger, der kærestede med soldaterne. Da freden kom gik hadet  desværre også hårdt ud over dem.

For en del år siden var der en dansk spillefilm der hed" Den korte sommer",den fortale  om en enlig mor, der under en sommerferie i Vestjylland, forelsker sig i en Tysk løjtnant, og via ham kommer ind i det" miljø" af" tyskerpiger", af den mere" hårdkogte" type, jeg syntes det var en god film, der også fortæller lidt om tiden dengang.  Mvh.Lise Svane Christiansen.

[John LarssonJodalela]

Hej Lise!

Ja, jeg tror ikke at vi kan blive uenige om at den tyske besættelsestid var meget vanskelig, hvor loyaliteterne ikke altid var så klare, som eftertiden gerne har villet gøre dem. Den her piges unge mor, hun var vel lige blevet 17, lærte den 13 år ældre tyske mand at kende i sommeren 1941, hvor der næppe var noget man kan kalde modstandsbevægelse nogen steder og i hvert fald ikke i på Holstebroegnen, hvor det her foregik. Ja, der var naive piger, og som du skriver også nogen der var "hard core", men jeg synes at man skal passe på med at dømme dem alt for hårdt; med tiden som krigslykken skiftede for tyskerne, voksede modstanden og så blev disse piger pludselig "stigmatiserede" ude i befolkningen! I øvrigt var der jo også naive unge mænd, som nok havde stået sig bedre ved ikke at lade sig lokke ind i fx. Frikorps Danmark! De danske soldater som faldt på Østfronten er vist i øvrigt et lidt vanskelige at finde i de danske kirkebøger!

Ja, det var meget svært for mange. Mærsk McKinney Møller, som på dette tidspunkt bisættes i Holmens kirke, mistede jo sin tyske svoger i slaget ved Stalingrad og hans far kunne jo ikke helt undgå at komme på listen over de såkaldte værnemagere, men senere, i 1944 støttede han diskret modstandsbevægelsen, så der kunne anskaffes en stor ladning svenske maskinpistoler. Apropos "værne", så er det næsten lidt pudsigt at "værnemagt" var den betegnelse man i begyndelsen af besættelsen alment brugte for det vi i dag kalder "forsvaret". Senere, i hvert fald fra en gang i foråret 1943, var det den tyske besættelsesmagt man mente med "værnemagt"! I dag kalder man den slags ord "pendulord"!

[Lise Svane Christiansen]

Hej John.Ja vi må glæde os over hver dag at vi er så heldige vi lever i et dejligt land,hvor det ikke er forbudt at tænke tro og tale frit.
Jeg tror nu  ikke, der er så store meningsforskelle mellem os to,når det kommer til stykket.Vi er begge vokset op lige efter krigen,så alt hvad vi ved, er vi blevet fortalt,vi har læst mange bøger, og set film fra den tid,men vi har ikke med egne øjne oplevet krigen.!!

I de senere år er flere arkiver blevet tilgængelige,der er kommet mange ting frem fra den gang, vi intet anede noget om,det er kun meget godt, for ikke alt den gang var åbenbart, enten sort eller hvidt ,der er kommet mange flere" farver på paletten."

Men nu syntes jeg vi skal stoppe den her "Tråd",det har været en spændende "debat",fra vi startede og, vi har fået "luftet" mange synspunkter.tak for denne gang, John.   Mvh.Lise Svane Christiansen.