Becks Kro ved Tissø

Startet af Michael Klejs, 01 Apr 2012 - 00:09

Forrige emne - Næste emne

Michael Klejs

Nogle af mine aner var krofolk på Becks Kro ved Tissø (fra ca. 1800-1830) og derfor kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om denne kro og dens oprindelse.

Jeg er derfor meget interesseret, hvis nogen ved noget om denne kro's oprindelse og fx hvem Beck er?  

Kroen lå på landevejen mellem Kalundborg og Sorø/Slagelse/Ringsted og man kan finde den i folketællinger fra 1787 og frem til slutningen af 1800-tallet. Den fremgår også af Wessels kort over Vestsjælland fra 1771. Men den er desværre ikke en af de klassiske landevejskroer, der er omtalt i gængse bøger om danske kroer. I hvertfald ikke dem jeg har fundet.    

Forfatteren Karoline Graves omtaler kroen nogenlunde fra det tidsrum, hvor mine aner boede der, men det er altså viden om tiden før jeg særlig er på udkik efter.

Venlig hilsen
Michael Klejs
.  

 

Gustav Jørgensen

Hej Michael
Hvor lå kroen i forhold til Tissø, Jordløse, Sæby, Gørlev.
Hilsen Gustav Korsør

Egon Hansen

Ved Sorø - Kalundborg landevejen, mellem Hallebyåens udløb i Tissø, og der hvor vejen drejer væk fra søen, og op mod Jerslev. formentlig  i Jordløse sogn.
Kroladen ligger der endnu, på venstre side, når du kører mod Kalundborg. Krobygningen , overfor, er inden for de senere år erstattet og en større villa.
Mvh Egon

Michael Klejs

Ja, det er nemlig placeringen, og  det i er Jordløse sogn.

mvh
Michael 

Leif Thor Olsen

Hej Michael.

Der må være et lokalarkiv. Det er selvfølgelig der, du finder oplysninger om kroen.

Mvh. Leif

Egon Hansen

Jordløse sogn hører under lokalarkivet i Hvidebæk. Det ligger sammen med biblioteket i Ubby, og er en del af Kalundborg kommunes lokalarkiver.
Mvh Egon

Michael Klejs

Tusind tak for svar.

Jeg vil hurtigst muligt tage på besøg på Ubby bibliotek.

Venlig hilsen
Michael

Jette Mejnertsen

#7
Som barn skrev jeg stil, om det område. Det eneste jeg husker, men det er vist også rigtigt, var at laden blev brugt, som et sted, hvor de rejsende skiftede heste, når de skulle videre til f.eks. Sorø.
Det har været en ret stor kro i sin tid, selvom den lå lidt afsides, jeg mener, at den hørte til Selchausdal.
Men det var vel det,  alle krolader blev brugt til.

mvh
Jette Mejnertsen

Gustav Jørgensen

Hej Michael
Prøv heri og søg i personsøgning, søg "E Beck Holbæk" så kommer nogle op fra området
http://scangen.se/start.htm
Mvh. Gustav

Michael Klejs

Hej Gustav

Tak for ideen. Der er flere Beck'er på listen, som ser interessante ud. Det vil jeg gøre noget ved i påsken.

mvh
Michael