Børn født uden for ægteskab

[Søren Bay Kastrup]

Hej,

Jeg har et barn der er født uden for ægteskab, og hvor faderen er angivet som kreatur handler Frederik Jakobsen, rejst til Amerika.

Vi snakker om Rønninge Sogn 1881

Vil der være tale om alimentationsbidrag eller registrering i over præsidiet etc. ?

venlig hilsen

Søren Bay KAstrup

[Jens Viliam Froulund Villumsen]

Hej Søren.

I registret for 1881 i Københavns Overpræsidiums AJ-journaler er der ingen Frederik Jakobsen.

[Jørgen Green]

Sagen indbringes kun for Københavns Overpræsidium, hvis enten barnets mor eller barnets far opholder sig i København på tidspunktet for alimentationssagens behandling. Uden for København skal sagen søges i amtets arkiv.

Selv om manden var rejst til udlandet er der ikke noget i vejen for, at moderen til barnet kan rejse og også få medhold i en faderskabssag. I så fald vil amtet fremsende sagen til retten, som vil afgøre sagen på grundlag af de vidner og andre beviser, som moderen kan fremlægge, hvorefter sagen går tilbage til amtet som fastsætter et evt. bidrags størrelse og varighed.

[Peter Kristiansen]

Rønninge er på Fyn - så der skal vel ikke søges sager i København?

[Egon Hansen]

Sagen skal rejses på den udlagte barnefars bopæl.
Min oldemor fik 4 børn uden for ægteskab. For de to første (som blev afleveret hos hendes forældre) rejste sognet gennem Holbæk amt fadderskabssag,henholdsvis i Randers og i Holbæk,
Da hun fik det tredie barn, noterer kirkebogen at barnefaderen "var rejst til Amerika". pigens forældre "overtog "også dette barn, men der findes ingen oplysninger om inddrivelse af bidrag selvom bedsteforældrene sikkert også har fået hjælp fra sognet til dette barn.
Ved det fjerde barns dåb udlægges "forvalter Iversen på Holbæk ladegaard" som far( moderen tjente 10 månedsdagen på ladegaarden.
Moderen forlader ladegården 1/11 1869. barnet fødes 23/4 1870.
Ladegården får også ny forvalter 1/11 1869. Til og afgangslisterne nævner ingen Iversen som rejst fra Ladegaarden. Han er ikke i sognet ved folketællingen 1870, og ikke i lægdsrullen fra 1861 til 1870.
Der rejses ingen fadderskabssag. Som sine ældre søskende afleveres dette barn også hos pigens forældre.
Oldemor rejser til København i Maj 1870, og kommer tilbage til Holmstrup sogn, til forældrene og børnenes bopæl i august 1871,og bliver gift med en ældre mand i nabohuset i 1872.
Samtidig ophører børnepengene fra Holbæk amt, til de to ældste børn, født hhv. 1865 0g 1867.
Det yngste barn er min mormor, og foreløbig har jeg kun "forvalter Iversen" som fader.
Der er ingen notater i godsarkiverne som omtaler en forvalter som hed Iversen!
Har jeg flere muligheder for at få hans indentitet fastslået?
Mvh Egon

[Jørgen Green]

Hej Egon

Det er korrekt, at faderskabssager skulle rejse dér, hvor faderen boede.

Men øvrigheden (dvs. amtet, Københavns magistratKøbenhavns Overpræsidium) var forpligtet til at bistå moderen og barnets forsørgelseskommune med at rejse sagen og finde faderen, så sagen vil som absolut hovedregel starte der, hvor moderen og/eller barnet opholder sig.

Da en del udlagte barnefædre ofte forsvandt fra området, inden sagen blev rejst, så havde man jo også det praktiske problem med at få fastslået, hvor faderen opholdt sig, og hvor sagen skulle rejses mod faderen.

Med hensyn til forvalter Iversen, så vil jeg foreslå, at du kigger i lægdsrullen, hvis han fortsat er i den værnepligtige alder.

En anden mulighed er at kigge i Politiets Efterretninger, som startede i 1867 og bl.a. bragte efterlysninger på forsvundne alimentanter.

[Egon Hansen]

Altså lægdsrullen. den gennemsøgte jeg da den blev tilgængelig for 1870. Efter råd fra vagthavende betjent på RA, som havde lægdsrullerne på dette tidspunkt, søgte jeg hele perioden fra 1861 til 1870, idet jeg fik at vide at efter "nyordningen 1861" var personen kun anført første gang vedkommende flyttede til, eller nåede den pligtige alder.
Ingen Iversen overhovedet i Tveje Merløse sogn!
Tveje Merløse kirkebog har een af de fineste, og let læselige af og tilgangslister og jeg har kunnet følge Oldemor fra hun første gang kom til Ladegården, tiden hvor hun var "pa barselophold", og kom tilbage til gården, til hun på grund af ny graviditet flytte derfra 1/11 1869.
Ingen fraflyttet "Iversen" i 1869 eller 1870 !
Fra lægdsrullen ved jeg også at Ladegården fik ny forvalter 1/11 1869, Ivar Quistgaard, som kom fra en stilling som officer af reserven i København!!
Men han er jo uden for mistanke! Har oldemor angivet et tilfældigt navn som barnefar, fordi hun vidste at der ingen forvalter Iversen var på ladegården i somren 1869? er hun evt blevet betalt for ikke at angive den mand som havde besvangret hende, eller rejste hun til København for på egen hånd at finde manden?
Jeg har gennemsøgt politimandtallerne på Københavns rådhus for 1870 og 71, uden held.
Hvad er politiets efterretninger og hvor kan de findes?
Mvh Egon

[Jørgen Green]

Hej Egon

Danske Politi Efterretninger fra 1867 blev oprindelig udgivet af Københavns Politi, men dækkede hele landet.

Bladet blev udsendt 3 gange om ugen til alle politimyndigheder og indeholdt efterlysninger af personer, oplysninger om anholdelse, løsladelser og udviste personer, forespørgsler om straffeattester, efterlysning af tyvekoster m.m.. Blandt de efterlyste personer er der mange personer, som blev efterlyst på grund af verserende alimentationssager (bidragssager) eller manglende betaling af bidrag samt personer, som var udeblevet fra session eller indkaldelse.

De findes bl.a. på Det Kongelige Bibliotek og på Københavns Stadsarkiv, hvor de er opstillet på publikumsreolerne. Der er fine navneregistre til dem, fordelt på de forskellige årgange. I de første bøger fordelt på københavnere, andre danskere samt udlændinge m.m.

Jeg ved ikke om de også findes på nogle af Landsarkiverne og de store biblioteker.

[Søren Bay Kastrup]

Hej Alle,

jeg siger tusind tak for de gode indlæg, jeg har fået en del at arbejde med.


venlig hilsen

Søren Bay Kastrup