Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel

[Regelsen]

Hej

Provst F. Hjort:

"Udrag af familien Korsebjergs stamtavle (Kaarsberg) stamtavle:

Hans Andersen Korsebjerg, personel kapellanen i Nakskov der var årsagen til striden mellem
borgmesteren/provsten. (Han blev senere præst i Fuglede, ~ med Sidse Pedersdatter Widsted)!

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Carsten
Ja jeg siger også velkommen til. Jo flere hænder, jo bedre.
De sjove "knæk og bræk"-slægtslinier er jo meget interessante, men som du selv siger, måske ikke så pålidelige. Jeg har flere aner, der "stammer" fra Gorm den Gamle - og Faraonere og Alexander den Store er såmænd også velkomne. Vi er ikke kedelige her på tråden.

Der gemmer sig adskillige præsteslægter på min hjemmeside se http://www.klarskov.org - og her kan du se lidt af slægten Lohmann og familier. Der er ingen gedcom-slægtstræer, men du kan bruge hjemmesidens navneregisteret til søgning på personer.

Hvis du søger et bestemt navn hurtigt her på tråden, bruger du måske din browser (Explorers) søgefunktion under "rediger" eller "edit" funktion i stedet for at læse det hele igennem.

Måske skulle jeg lave et samlet navneregister for alle slægtslinierne - efter Nytår altså.

Hej Christian
Tak skal du have for to Lohmann og Hans Brink Lohmann. Gode spor. Tønder er et relevant Lohmann-område for tråden! Men jeg kan ikke relatere dem til de Lohman'er vi har, endnu. Navnet Brink optræder flere steder i slægten, bl.a. hos Seidelin og Humble/Farbricius i Norge (Laurvig).

Hej Regelsen
Tak for dine mange henvisninger til bl.a. Rhodius- og Korsebjergspor og -boghenvisning.
Og desuden er jeg interesseret i Svane/Svanninge-slægten (Klarskov-aner) og dermed også Sommer-Lohmann og Humble-aner!

Hej Karin
Atter skal du have tak for de mange nyttige koordineringer!

Venlige hilsner
lis

[Carsten Lasak Pedersen]

Hej
Lis, Karin Regelsen og alle andre på tråden, jeg har både lyst og mulighed for at give en hånd med,
og syntes ideen med "projektet" er god.

men må erkende, at det er umuligt at følge projektet, jeg tror flere mennesker har det på samme måde, og som jeg føler sig "dum" og usikker på, om det jeg nu har "fundet" er blevet nævnt før,

jeg har derfor et forslag til strukturering. det er "hurtige" tanker som kan tilpasses efterhånden som ideerne og erfaringen melder sig.

hvis man forestiller sig, at det var muligt at lave et samarbejde med "MODERATOR" hvilke jeg tror
det er, det skal selvfølgelig være på en måde, så det ikke er Moderator der skal lave alt arbejdet.

så kunne side antallet blive reduceret væsentligt, ønskeligt ned til 1 max 3 sider. efterfulgt af en eller flere  side, hvor redigerede oplysningerne stadig er samlet under DIS således at oplysningerne ikke går tabt, hvis den brugte hjemmeside nedlægges.

Jeg forestiller mig, at der på forsiden er, et slægtstræ. kan evt. være en henvisning til en hjemmeside som www. klarskov.org hvor Lis har redigeret og tilpasset indholdet, Hjemmesiden fortjener et kompliment, det er en PÆN side, med mange oplysninger, som der er lagt et stort arbejde i, Tak for det Lis.

Formålet med reduction af side antallet, er at lette overblikket og derved øge muligheden for at flere kan hjælpe til.

det ville også være ønskeligt, med en kort oversigt over de personer eller den slægt, som der pt. arbejdes med.
i Programmet er idag er indlagt 30 min til redigerering, det vil måske være muligt for programmørerne at oprette en "gruppe" med øgede tid til redigering. for enkelte personer. evt den som opretter tråden.

Venlig Julehilsen
Carsten Lasak Pedersen

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Carsten
Tak for dit tilbud om hjælp og de mange gode forslag, som jeg gerne vil svare på, uden at gøre dette til en diskussion i sig selv, da tråden her skal bruges til slægtsforskning:

1. Tråden er (blevet) lang, fordi den forsker i både Lohmann-slægten og relaterede familier, aner og efterslægt, alle mere eller mindre ukendte for os i udgangspunktet.

2. Det startede småt og blev større, fordi vi arbejdede med sagerne og fik hjælp fra andre som dig med yderligere spor.

3. Da vi beder om hjælp fra andre og selv mangler vigtige oplysninger, kommer oplysningerne ikke målrettet og struktureret. Slægten gemmer sig oftest grudigt og findes kun ved at sammenkoble mange tilsyneladende tilfældige spor, der tilsammen giver et resultat. Det samler jeg på min hjemmeside på et tidspunkt som personhistorier, uden praktiske slægtstræer. (Hjemmesiden er ikke en spejling af trådens oplysninger a la Wolf-tråden).

4. Finder man ikke det, man leder efter, kommer der oftest noget andet brugbart frem, der fører videre i vores søgen.

5. Derudover er der slægtsforskere, der tilslutter sig for at hjælpe og selv få hjælp. Det er uvurderligt for trådens trivsel med både små og store spor, direkte og indirekte.

6. Desuden har dette Forum frabedt sig, at man opretter tråde separat om personer, der indgår i en tråd i forvejen. Det vil også være uoverskueligt at finde relaterede tråde!

7. Moderator kan ikke påtage sig arbejde med tråden. Vi kan ikke redigere på tråden selv, fordi den mulighed er taget fra os af foreningen.


Måske en interaktiv tråd vil blive en naturlig ting i fremtiden, hvor man kan gøre lidt af det, du foreslår.
Eller har redigeringsmuligheder som f.eks. på http://www.ftb-forum.dk/index.php. Og måske skal du i virkeligheden henvende dig til Forum.

Meningen med denne tråd er at være et sted, hvor man kan samle mange oplysninger, der også kan være nyttige spor for andre end lige os selv:
* alle kan google på internettet og det søgte navn kommer op
* alle kan søge på denne tråds enkeltsider vhja. browsers søgefunktion for sider
* alle kan søge efter navne med dette Forums søgemuligheder (2)

Slægtstræer er en dejlig mulighed for forskere, der er på jagt efter spor af hele slægter, men denne tråd er en dejlig mulighed for at forske sammen med andre, der heller ikke kan finde spor - alene.

Sammen har vi fundet adskillige glemte og gemte slægter, som du bl.a. kan læse om på www.klarskov.org.

Venlige hilsner
lis

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Jeg støtter fuldt op om Lis´ indlæg, men vil lige nævne, at vores forskning egentlig begyndte med lignende tanker og idéer til mangfoldiggørelse som du skitserer her. Se her: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,470152,page=1

Jeg synes, at vi er gode til at udnytte de eksisterende muligheder og projektet er stadig det samme, at finde Lis´s og mine (og har det vist sig mange andres ) fælles aner.

Det er svært, også for os at, holde styr på alle indkomne oplysninger - men sådan er det vel med slægtsforskning ???

For mit eget vedkommende er det meget sjovere at grave oplysningerne frem i lyset og lægge dem offentligt ud, end at bruge oceaner af tid på at få det til at se flot og læsbart ud, så jeg priser mig lykkelig over at Lis synes, at hun har tid og ikke mindst lyst til det.

Derfor Lis - som også nævnt på Humble-tråden - så er der lidt juleguf til dig på
http://www.ftb-forum.dk/index.php/topic,1061.msg3766.html#msg3766 svar 4 og 5.

Mange julehilsner og alle gode ønsker til alle på tråden

Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej allesammen 

Jeg vil også ønske alle her en glædelig jul og godt nyt år og vil gerne sige hver af jer mange tak for dejligt samarbejde her på tråden med stort og småt. Det er spændende at lukke op for noget godt!!!

De venligste julehilsner
lis

[Karin Andersen]

                                               Hej på tråden


                             *****  Glædelig jul til alle på forum  *****                                    
                                og en stor tak til alle på vores tråde.

                                               Med venlig hilsen
                                                      Karin

                                                 ***************
                                               

[Regelsen]

Hej

Vedr. Hitler skanse - (Rendsborg): I commerceråd Voigts testamente av 12. juli 1743 sies det bl.a.:
"Meiner seeligen Schwester Tochter Hetevig Nicolai, an kriegs Rath Høling verheiratet, behælt allein
ihre Mutters Theil....

Hr. Krigs Raad og Provians-Forvalter Samuel Christopher Høling på Hitler Skantz i Holsten, han
døde i embedet 1758. Han var søn af den Poul Høling som fra 16.04.1708 til sin død 08.12.1716 var
proviantforvalter på Hitlerskanse, og efterfulgte faren i dette embede (Hirsch)."

Er dette testamente/skifte undersøgt nærmere?

Kilde: PHT, 1 - 1975

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Næh, commerceråd Voigts testamente af 12. juli 1743 kender jeg ikke nærmere. Der kunne være et nyttigt spor her. Kender du mon conteksten eller bare oplysninger om kilden, hvor det kan læses?

Venlige hilsner
lis

(Tilbageblik her på tråden for nye læsere:
Vi er nu tilbage på trådens tidlige sider omkring Høhling/Høllingslægten. Den første side indeholder alene 19 forekomster ved søgning på navnet: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,328.0.html og f.eks. http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,328.60.html)

[Regelsen]

Hej Lis

(Kaptein Johan Voigts børn - nr. 2a-9h)

2a: Johan Nicolai Voigt, * 03.02.1664, død 12.07.1743, 79 år & 5 mdr. i sit hus i Præstø på S.,
begr. 19.07. s.å. i svigerfarens - Jens Lauritsens gravkjeller i Præstø kirke.

Frederik IV var 1709 på rejse i Italien, hvorfor bestallingen som commerceråd er dateret Venedig
17.01.1709., Johan gift  03.02.1709 med Anna Margaretha Jensdt. Lauritsen, - han fik da hovedgården Nysø (379 tdr. land).

Den 18.01.1713 oprettede de gjensidigt testamente, konf. 25.11 (Dansk Kancelli, Sjællandske
registre 1713, fol. 244b-247, Rigsarkivet). På sit dødsleje - nyt testamente, underskrevet 12.07.1743,
samme dag som han døde, test. conf. post mortem 22.11.1743. (D.K. Sj. 1743, fol. 1007b-1011b).

(J.C.W & Kay Hirsch: Officerer i den dansk-norske hær 1648-1814, Kgl. Bib.)

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Tak skal du have for de supplerende oplysninger! Er det om de ukendte forældre?

Denne Hr. Krigs Raad og Provians-Forvalter Samuel Christopher Høling på Hitler Skantz i Holsten blev altså gift med commerceråd Voigts Meiner seeligen Schwester Tochter Hetevig Nicolai, hvis jeg forstår dig rigtigt.

Det er denne person vi snakker om?
http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/s-c-hoelling-krigsraad.htm
Han var bror til Adam Levin Hølling, der opkaldte sin søn efter ham, jf. http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/adam-levin-hoelling.htm eller?

Denne Adam Levin Høllings forældre samt broderen Hr. Krigs Raad og Provians-Forvalter Samuel Christopher Høling på Hitler Skantz i Holsten skulle så være "den Poul Høling som fra 16.04.1708 til sin død 08.12.1716 var proviantforvalter på Hitlerskanse, og efterfulgte faren i dette embede"???
Jeg kan ikke finde Personalhistorisk Tidsskrift (bind 1?) 1975 på bibliotek.dk ???

Jeg har bestilt Hirsch: Fortegnelse over danske og norske Officerer vedr. Commerceråd Voigt, der  var gift med Anna Margaretha Jensdt. Lauritsen, datter af Jens Lauritsen. Dem kender jeg vist ikke?

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej Lis

PHT- 95. årgang. 16. række 3. binds første halvbind, på Dansk (1975, 1.halvbind)

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Du skal have rigtig mange tak for at maile de ovennævnte sider med oplysninger om Høling og commerceråd Voigt i Pers. Hist. Tids  . Jeg vil sætte det på min hjemmeside.

Jeg kan ikke hjemlåne "Hirsch, J. C. W: Fortegnelse over danske og norske Officerer med Flere fra 1648-1814", der kun kan læses på det Kgl. Bibl, så PHT-siderne kom lige tilpas.

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

Har vi været omkring Viborg Landsting i 1665?

Uddrag - ** var skikket monsieur Andreas Rhode, KM notarius, wohnhaftig i den kongelige fri rigsstad København, på sin egne og medarvingers vegne, deres fuldmægtig Niels Pedersen på Ballumgård og .....

[Peter Berényi]

Hej Regelsen,

Både jeg og Karin vil väre dig taknemmelig hvis du kan kommer med
flere oplysning om den her Andreas Rhode.

Peter

[Regelsen]

Hej

Hermed:

** var skikket monsieur Andreas Rhode, KM notarius, wohnhaftig i den kongelige fri rigsstad København, på sin egne og medarvingers vegne, deres fuldmægtig Niels Pedersen på Ballumgård og havde stævnet Hans Jacobsen i Enslev, herredsfoged i Hovlbjerg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 27/4 sidst imellem ham på den ene og velb Jørgen Friis til Lindholm, nu residerende på Hagsholm, på den anden side dømt har, anlangende gælds tilkrav efter rigtig obligations videre bemelding, og i samme sin dom skal have dømt, at når rigtig afregning velb Jørgen Friis og de Rhoders arvinger bliver imellem gjort efter den højeste rets kendelse, og da hvis, hans velbårenhed på hans obligation kan med rette skyldig blive, at betale med rente og omkostning, eller derfor ved gode mænd at gøres udlæg ved indførsel i hans velbårenheds bo og gods, med hvilke hans dom Andreas Rhode formener sig og sine medarvinger at være forurettet, idet han ikke har fulgt den højeste rets dom, som for ham har været i rette lagt: da efterdi den højeste rets dom i sin slutning formelder, at de 200 tønder rug skal betales efter den pris, som rugen da i København gjaldt, der Hans Kellinghusens regning af proviantskriveren Hans Hansen til Knud Urne i betaling blev udlagt, og her fremlægges to beviser på rugens værd på de tider, den ene meldende om 9 mark den anden om 15 mark, hvilken store forskel ikke sees at kan rejse sig af andet end af varernes godhed eller ringhed, da vidstes ej tjenligen middel heri at findes til den højeste rets doms fyldestgørelse, end at følge den takst, for og efter hvilken samme rug på provianthuset til Knud Urne på Hans Kellinghusens regnskab i betaling er udlagt, som skal beløbe sig 489 rigsdaler, hvilke pendinge bør fra kapitalen at afdrages, så at renten der efter formindskes, efter højeste rets doms slutning, og eftersom for omrørte højeste rets dom ikke forbyder noget videre på samme kapital at afkortes, og her fremlægges to Andreas Rhodes beviser hver på 200 rigsdaler, hvori dog intet meldes, at samme kapital skulle være for nogen sær gæld eller rente, Andreas Rhode heller ikke beviser nogen anden regning imellem Jørgen Friis og ham at have været, endog det er nu fast mere end et halvt år siden, at samme beviser for ting og dom har været fremvist, og hovedobligationens påskrift udtrykkeligen melder, at renten er betalt til 11/12 1656, og dog ikke i nogen måder kasserer for omrørte beviser eller melder om nogen sær bevis på samme rente udgiven, ligesom beviserne i sig selv heller aldeles intet melder om rente, sees ikke rettere end fornævnte 400 rigsdaler bør jo Jørgen Friis fra annammelsens dato på kapitalen at kvitteres, og derefter renten at formindskes, hvad sig det øvrige belanger, og den prætention Jørgen Friis på samme håndskrift har anlangende hvis Hans Kellinghusen ham skyldig er, da efterdi Andreas Rhode er til Københavns byting og rådstue gåen imellem Jørgen Friis og Hans Kellinghusen og til forpligtet sig, at alt det, som Hans Kellinghusen på samme obligation annammede, skulle afskrives på håndskriften og hos Jørgen Friis validere, hvorpå Hans Kellinghusen har erbudt sig det at lade afskrive på Jørgen Friises obligation, som han da i hænde havde, så vidt Jørgen Friis hos ham med rette kunne have at fordre, og det bevises med Hans Kellinghusens egen hånd, forløfte og kontrakt, at han på de tider en anselig summa penge til Jørgen Friis skyldig var, hvis betalings termin alt for rum tid tilforn var forfalden, sees ikke rettere end slig Hans Kellinghusens gæld, som han til Jørgen Friis på de tider skyldig var, jo bør på håndskriften at afskrives og godtgøres, efterdi Hans Kellinghusen på de tider han slig tilbud for ting og dom gjorde, var håndskriften således berigtiget med de Rhoders egen vilje, og uden deres mindste imodsigelse, at han kunne på håndskriften lade afskrive hvis han til Jørgen Friis skyldig var, og eftersom vi formedelst slig omstændigheders skyld ikke kunne se Jørgen Friis at blive noget skyldig til Andreas Rhode, vidstes ikke nogen indvisning hos Jørgen Friis at kunne udstedes.

[Peter Berényi]

Tusind tak til Regelsen!

//Peter

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Se det var jo nytårsguf at høre noget om Andreas Rode. Han er én af Steffen og Marie Rodes sønner - og en af dem vi ikke har ret megen info om - endnu. Tusind tak regelsen.

Med NYTÅRS-hilsen

Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Jeg har skrevet "lidt" om Hommel/Rhode i Nautrup sogn, Viborg amt på Humble-tråden http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg140890.html#msg140890  

Til Carsten Lasak Pedersen: Og der er også lidt vedr. Deichmann/Rhode, som måske ligger i dit område? Det ville være spændende, hvis du har nogle oplysninger her ???.

Til Regelsen: jeg melder mig også blandt de taknemlige vedr. Andreas Rhode, KM notarius!

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER B 1616-1664

** Jens Juel til Keldgård befalingsmand på Ålborg slot havde hidkaldt sandemænd af Års herred at udlægge et dødt menneskes bane, som er fundet begravet i Laurids Jensen Rode i Sjørup hans lade, som man mener Laurids Jensen skal have ombragt. eftersom sandemændene berettede at sagen var dem ganske mørk for at omtove, begærede de at sagen måtte bero, hvorfor den blev opsat til næste landsting efter sankt mauritius.

** mester Johan Rodius, konrektor i Århus domskole, med opsættelse 20/1 sidst forleden havde stævnet Niels Pedersen i Viby for en dom, som han imellem ham og menige Mårslet sognemænd afsagt har, men ikke endeligt har dem imellem dømt, anlangende deres sognetiender, som de 1657-59 imod mange påmindelser har indeholdt, hvilken tiende ham som 5.lektiehører til hans løn af KM har været forundt. til sagens bestyrkelse blev fremlagt den svenske øverste krigskommissær Siltmand hans udgivne hånd og segl, at der er KM til Sverrig hans befaling, at alle gejstlige hospitals kirke og skoletjenere proficio skulle nyde deres sædvanlige tiender, som hidindtil sket er, dateret Århus 6/9 1658. derefter blev fremlagt hr Rasmus Nielsen sognepræst i Mårslet hans missive, at de onde mennesker tog alt hans fæ bort, og bønderne havde fået bud at yde 3 tønder mel og korn af hver gård samt at levere rug på herregården, dateret Mårslet 26/10 1658. ydermere blev fremlagt hr Knud Christensen Friis sognepræst i Nordby sogn på Samsø og hører i Århus skole hans underskrevne kundskab angående KM anpart korntiende for 1657-58, som skolen ikke var blevet stillet tilfreds for. hvorimod at svare var mødt Eske Øvli i Langballe på menige Mårslet sognemænds vegne og fremlagde Anders Nielsen forrige ridefoged på Skumstrup hans kundskab om den bedrøvelige tilstand, både da fjenderne og de allierede polakker og brandenborgske lå her, var de stakkels folk udpresset med beskatning røveri og plyndring, mange fra hus og hjem og mistede gods og formue og tit livet. derefter blev afsagt, så efterdi det befindes, at Mårslet sognemænd har haft den omtvistede tiende i fæste, og ikke bevises dem lovligt samme tiende sig at have frasagt, så sees ikke birkefogdens dom, så vidt han Mårslet sognemænd tilfinder at svare for samme tiende, at kunne fragåes men ved magt at blive, men at birkefogden dømmer, at de skal komme til afligning med mester Johan Rodius, og enhver pro kvota efter billighed fornøjer ham hvis, de med rette af samme 3 års tiende kan med restere, dertil seer dommerne ikke ham nogen føje at have haft slig uendelig dom at udgive, hvorfor han bør samme sag for sig igen at tage og endeligt kende hvor meget, mester Rodius skal have af enhver.

(248)

** Peder Grønbæk rådmand i Ebeltoft på sine egne og medejere på Ebeltoft mark deres vegne havde stævnet Jens Rasmussen Roed sst for en uendelig dom, han har forhvervet til landstinget over en anden uendelig dom til bytinget anlangende nogen rådne egetræer, Jens Roed om nattetide kom kørende med i byen. derefter blev afsagt, så efterdi ikke bevises Jens Rasmussen Roed at have røvet nogen koster eller dermed på ulovlige steder befundet, da kunne dommerne ikke kende samme vidne og dom så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(95)

** Claus Sidenborg, rådmand i Viborg, efter en opsættelse 20/9 sidst forleden havde ladet stævne Erik Kås til Restrup for gæld, som han til Jørgen Pors til Fredbjerggård efter hans gældsbrev skyldig var, som Jørgen Pors har overdraget til Claus Sidenborg, og som skulle have været betalt, hvorfor Claus Sidenborg har indstævnet Erik Kås til sit værneting Rinds herreds ting, hvor herredsfogden har tilfundet ham sin forpligt straks at betale, eller derfor ved gode mænd at lide indvisning, og nu blev udnævnt to mænd til at gøre Claus Sidenborg indvisning for 44 rigsdaler i Erik Kåses løsøre eller jordegods.

(437)

** Claus Sidenborg rådmand i Viborg havde stævnet Jørgen Pors til Fredbjerggård for 307 rigsdaler han er ham skyldig efter hans efterskrevne obligation, som han til Gislum herreds ting er tildømt at betale, eller ved gode mænd at have indvisning i hans bo, og nu blev tilnævnt to gode mænd til at gøre Claus Sidenborg udlæg og betaling i Jørgen Porses løsøre og jordegods.

(167)

[Regelsen]

Hej Karin

Du har vel Rohde fra Kbh. der optræder i Randers ?
(RANDERS BYFOGED TINGBØGER 1573 - 1698)

[Peter Berényi]

Regelsen,

Både jeg og Karin vil väre meget taknemlig hvis du kan fortälle mer om den her Rohde i Randers, vi har flere Rohde i Randers.

Hilsner
Peter (og Karin)

[Regelsen]

Hej

RANDERS BYFOGED TINGBØGER 1573 - 1698.

** Morten Tygesen rådmand her sst på hans principaler de Rohder i København deres vegne. Mads Andersen Møller i Aldrup ? og Las Lassen her sst vidnede, at da Hvide mølle blev først opbygget, og da blev plankeværket, som gårdsrummet til bemeldte mølle er indplanket, opsat, som de var med for salig Mogens Nielsen rådmand sst at ophugge, og Anne Lasdatter sst vidnede, at hun havde boet i samme mølle i langsommelig tid, og for 15 år siden, da hun og hendes salig mand kom til møllen, da har bemeldte plankeværk stået på det selv samme sted, som det nu står.

(161)

** Christen Jensen Volstrup hospitalsforstander fordrede dom over Morten Tygesen rådmand her sst og fremæskede adkomstbreve og hvad rettighed, de har til det plankeværk at opsætte i hospitalsgården ved den mølle, som kaldes Hvide mølle, eller Sygestue mølle, som han fornemmer en del af hospitalet tilhører, og højligt beklagede, at der findes ingen bro over vandværket til hospitalets kirkegård, hvilket med synsvidne af bytinget 20/11 bevises, broen til møllen i forrige tider at have været vedligeholdt, og de kan kun med stor besværlighed få hospitalets lemmers lig til kirkegården. varsel til Morten Tygesen og de Rohder i København. sagen blev opsat 6 uger.

** Peder Knudsen her sst. synsmænd afhjemlede syn på en fiskegård i fjorden vest for broen, de Rohder i København tilhørende.

** Anders Sørensen Bay borger her sst stævnede Peder Jensen, foged på Clausholm, på hans herskab grev Reventlows vegne for vidner angående det ringe fiskeri, som falder i den halve laksegård, Anders Bay har i fæste, Møllegården kaldet og Clausholm tilhørende, og fremlagde Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, som har den anden halve part af samme fiskegård i fæste, som tilhører de Rohder i København, hendes attest, at Anders Bay havde meget ringe fiskeri i sin halvpart af fiskegården, og 1691 fik han slet ingen laks, hvilket Rasmus fisker, som har fisket i laksegården siden 1687, bekræftede.


** Peder Pedersen i Hvide mølle lod læse et købebrev, hvormed Jens Bartolomeusen Rohde, barnfødt i Randers, sælger til ham hans salig forældres begravelse i skt Mortens kirke i den søndre gang vest for den søndre kirkedør, beliggende i længden fra salig borgmester Mikkel Tygesens og til salig Søren Jensen møllers begravelse, og i bredden fra Maren Madsdatter, salig assessor Jens
Poulsens til Søbygård, deres begravelse på den søndre side og til den næste pilles grund norden for i kirken.

(204)


** de Rohder i København lod fremlægge en skriftlig stævning og begærede synsmænd, hvorimod svarede Peder Nielsen på forrige amtskriver Mikkel Sørensens vegne og formente, at ikke samtlige salig Maren Jespersdatters arvinger var lovligt stævnet.

(85)

** Frands Rohde i København og Peder Pedersen i Hvide mølle stævnede borgmester og råd for vidner at påhøre, angående tingsvidne, Peder Møller på sin husbonds vegne agter at tage beskrevet om Hvide mølles dam og dæmning, og Anders Pedersen af Grensten, som mindes 80 år, vidnede at da gravene var ved magt, da gik vandet rundten om Randers til Slotsmøllen og dæmningen, som kaldtes volden i de tider, men der var en bro over, et bøsseskud eller to fra fladbroen, som kaldtes Højebro, og gik landevejen derfra og norden om neder Hornbæk, og siden Hvide Mølle blev bygget, var der en lænke for ved sygehuset, som intet blev benyttet, uden når Randers indbyggere kørte der igennem med deres hø fra og til engene ubehindret, og ellers måtte de gå og ride på volden, så mange de ville, om de kunne komme om svingelen, som stod lige for Hornbækgårde, vidste og erindrede, at alt det vand, som faldt i gravene og gik til slotsmøllen, kom til Hvide mølle, siden slotsmøllen blev øde, og har ingen anden dam ved det samme, og at det bedste vand, som falder i gravene, kommer fra Overst mølle og til Hvide mølle, og Rasmus Jensen, boende i toldhuset ved Åbro, vidnede i lige svoren ed, at han en ti eller 11 år har haft Hvide mølle i fæste af Frands Rohde, førend Peder Møller fik den, og da havde han dam og dæmning fra Højbro og indtil Hvide mølle, og det med husbondens tjenere ved lige holdt, og når der var højt vande, gik vandet igennem den stenbro ved vesterport og løb til Hvide mølle tilbage, og det enten det var højt eller lavt vande, og han brugte det til møllevand, og stod der, imidlertid han var ved møllen, svingel på volden, og ligesom de huggede den i stykker, så satte han den op igen, og blev han af dommeren tilspurgt, om ikke Karen Madsdatter, von Sprechelsen og så mange i Randers, som havde enge uden for Hvide mølle ved volden, havde fri og ubehindret fra og tilkørsel til samme enge, hvortil han svarede ja, og når de ville køre over broen ved Hvide mølle, lagde de selv fjæle i broen, ellers havde de deres køring over Nederskør igennem, ellers pantede han bønderne, når de kørte på volden, og var det forbudt, at ingen måtte køre derpå, undtagen byens indvånere og andre vedkommende, som har deres enge med deres høbjergning og enges reservation, vidnede og at for en 30 år siden stod der vindestigborde på volden ved Flasken.

(208)

** Frands Rohde i København lod læse en landstings stævning 15/11 1697, hvorved en dom af Støvring herred 18/8 1697, afsagt om Hvide mølles dam og dæmning, er indstævnet til landstingets konfirmation.

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Jamen....regelsen. Du er en sand "Trooper" - tusind tak for det. Det ender nok med, at jeg skal se at "vende næsen hjem mod Randers" igen. Der er jo snart stof nok til en hel roman. Dejligt.

...og endelig nogle "sager"...undrede mig over, at vores slægt var så "lovlydige". Ikke for det - men et lig i laden er måååske ikke lige noget at prale med?

Til Lis

Jeg har (ligesom du – på Humble-tråden) kikket lidt på Deichmann/Rosenmeyer – Rhode forbindelsen.

Som det fremgår at nedenstående citat fra H.T. vedr. studehandlen er der ingen tvivl om at bekendtskabet (– familieforholdet?) mellem Rosenmeyer og Rode- folket er af ældre dato. Med ældre menes her, at Steffen Rode og Henrik Rosenmeyer handler med hinanden så tidligt som i 1642.

Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 1 (1918 - 1920) 1
Steffen Rodes Regnskabsbog over Studehandel 1637—1650.
Af ALBERT OLSEN.
"Steffen Rode og hans Enke har haft studehandelen som en gren indenfor forretningen, idet man leverede silke, klæde og kram varer mod stude4, hvorved man samtidig erhvervede sig et aktiv, som på denne tid sikkert ofte var højst fornødent, og som gav en dækning, som altid kunde gøres i penge. Tegnebøgerne viser, at Johan Bram, Henrik Rosenmeyer o. a. handlede på ganske samme måde med kongen. Malmø toldregnskaber 1642 oplyser, at Jacob Hansen Dreyer dette år fik Jochum Becks stude, Assens bilag, at Herman Issenberg fik Ebbe Ulfeldts; mon ikke disse adelsmænd, der, når de handlede med Steffen Rode, altid leverede stude som dækning for en fordring, ikke har gjort det samme overfor andre købmænd?"

Gentager denne dåbshandling der foregår ca. 19 år senere (1661) og viser at tilknytningen er længerevarende.

Bopælen er Peder Rodes gang og et kik på fadderne og mine indsættelser i [ ] viser at fadderne er Rosenmeyer og Rode-folk.

Kbh. A., Sokkelund H., Holmens sogn. 1648-1670.
Opsl. 207. 28. aug. 1661. Nr. 2 og 3. David Sotkiedel Bodsmand i Peder Rodes Gang og Karen Biørnsdatters tvillinger døbt Abel Kirstine og Dorothea.
Mandefaddere:
        Michel Andersen.
        Tøjmester, Jodochs? Vliesin,
        Anders Pedersen,
        Karel van Mander junior.
Kvinde faddere:
        Anna [Pedersdatter], Carl Rosenmejers,
        Margrethe [Rosenmeyer] Hans Mattisens,
        Karen [Rosenmeyer] Laurent Kloumands,
        Kirstine Jens Sørensens, [Renteskrivers?]
        Mallene Rode, [Steffen og Marie Rodes datter].
        Anna Rode. [Steffen og Marie Rodes datter].

Lige for at ridse familielinjen op igen:

Margrethe Carlsdatter Rosenmeyer (1648-1698), datter af Carl Henriksen Rosenmeyer og Anna Pedersdatter. Gift med Jacob Villumsen Deichmann.
Carl Henriksen Rosenmeyer (før?1630-1670) er søn af Henrik Hansen Rosenmeyer (ca. 1590-18. aug. 1638) og Margrethe Pedersdatter (1586-1655).
Henrik Hansen Rosenmeyer er søn af Hans Rosenmeyer.

Til Peter.
Dejligt med en hjemmeside der fortæller om Roderne. Har du reklameret lidt (et link til din hjemmeside) her på tråden?

Mange hilsner

Karin

[Peter Berényi]

Hej Regelsen (og Lis samt Karin)

Hvad spännende läsning! Tusind tak og disse vil jeg sparer i http://www.roderne.n.nu/ som er en samlingspunkten for alle Roderne som vi har skrivet i DIS og FTB og jeg håber at det er brugbar for alle.

Peter

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Mange tak til jer alle for de spændende og nyttige oplysninger, der ikke kan være for mange af!!!
Og resten ligger til fri afbenyttelse...

Det er en stor støtte og inspiration at få sådan god hjælp til slægtsforskningen 

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

1.del:

ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702

** Bonde Jacobsen, borger sst, med opsættelse her af tinget 13/9 næst afvigt havde stævnet magister Villads Sidenborg, sognepræst til Levring og Hørup sogne, og tiltalte ham for hvis hans salig formand Henrik Borcher ham skyldig var, som beløb sig 79 sletdaler, hvorpå han regnskab til hans hustru på Kærsholm 18/5 1681 har leveret, og satte i rette om han ikke på sin hustrus vegne bør samme fordring at betale, hvorefter blev afsagt, så efterdi salig Henrik Borchers arvinger ikke er stævnet, og at han burde at have krævet over skifte, og da det ikke bevises, at gælden er gjort her i byen, da vidste byfogden ikke deri at kende, men denne sag til den søgendes værneting henfinder.

** Bonde Jacobsen, borger sst, havde stævnet magister Claus Sidenborg for vidner, hvorefter han i rette lagde Peder Hansen Kryssing og Jens Jacobsen Skivholme, borger sst, anordnede formyndere for salig Niels Jensen Udsens børn, deres udgivne kundskab og attest, at ifølge den salig mands bog fik Henrik Henriksen på Silkeborg 25 alen fin rød klæde a 5 skilling.

(7)
** Jens Hvas kapitelsridefoged sst på magister Johan Rodius, konrektor ved domskolen sst, havde i Randers stævnet Mads Nielsen Murmand, forrige indvåner sst, for opkrævelse, syns og vurderingsvidne at tage beskrevet, hvorefter synsmænd fremlagde deres efterskrevne syns og vurderingsforretning, eftersom de af tinget var opkrævet at syne hvis murarbejde, Mads Nielsen nu forgangen vinter havde gjort på Johan Rodiuses ny hus på Skolegade, da var de 3/4 1676 på åstedet og granskede hvis arbejde, Mads Nielsen hidindtil havde gjort, og der stod kun lidt tilbage at gøres.

** Jens Hvas for magister Johan Rodius fik 1.ting til dele over Eske Snedker for 10 skilling.

** magister Claus Andersens tjenestekarl, Niels Jensen, på sin husbonds vegne fik udmeldt mænd til at syne hans egen og salig magister Johan Rodiuses gårdes brøstfældighed.

** Niels Nielsen studiosus, boende sst, æskede vidne. Jørgen Bertelsen, underdegn ved domkirken, i rette lagde magister Claus Andersen Trondheim, sognepræst til domkirken, hans til Niels Nielsen udgivne efterskrevne revers, som lyder, efter salig magister Johan Rodius var skyldig, da han døde, til theologiæ studiosus Niels Nielsen, efter hans obligation, 300 sletdaler med rente siden nytårsdag 1679, hvorfor han har pantsat ham hans gård, og eftersom Niels Nielsen har overdraget Claus Andersen og hans arvinger dette pant, da bepligter han sig og sine arvinger, som selvskyldnere på salig Johan Rodius hans arvingers vegne, at betale Niels Nielsen samme kapital med rente.

(188)
** Niels Nielsen studiosus, boende sst, havde stævnet magister Claus Andersen Trondheim, præst til Århus domkirke, for vidner og forbud, og i rette lagde efterskrevne forbud mod at sælge salig magister Johan Rodius hans gård, før pantet fra Niels Nielsen bliver indløst, og han får nøjagtig betaling.

** Tomas Rasmussen for admiral de Witte fik udmeldt mænd til at syne salig magister Johan Rodius hans gård, om den således er forfærdiget, som mester Claus har lovet admiralen.

** Tomas Rasmussen prokurator på admiral de Witte hans vegne havde stævnet mester Claus Andersen Trondheim, præst til Århus domkirke, for synsvidne anlangende brøstfældighed på salig magister Johan Rodius hans gård, hvorefter synsmænd fremlagde deres efterskrevne synsforretning.

(15)
** Erik Jørgensen for hr Melchior Sommerfeld havde stævnet magister Claus Andersen Trondheim, sognepræst til domkirken, for syn på salig Johan Rodius hans gård, og synsmænd blev udmeldt til at syne gårdens brøstfældighed.

(65)
** Erik Jørgensen prokurator, fuldmægtiget for hr Melchior Sommerfeld, kapellan ved Århus domkirke, havde stævnet magister Claus Andersen, sognepræst ved Århus domkirke, for syn på salig magister Johan Rodius hans gård, og synsmænd i rette lagde deres efterskrevne syn af hvis brøstfældighed, som fandtes på den gård på Skolegade, som salig Johan Rodius tilforn ejede.

** Erik Jørgensen for Jens Madsen i Rindelev havde stævnet Rasmus Nielsen murmand og Mikkel Pedersen sst og fik 1.ting til dele over dem for gæld.

(68)

* Jørgen Bertelsen, underdegn ved domkirken sst, fuldmægtiget fra hr Melchior Sommerfeld, øverste kapellan til domkirken sst, æskede vidne og i rette lagde efterskrevne indlæg, at eftersom skifteforvalteren efter salig Peder Villadsen, forrige byfoged på Christianshavn, har begæret kundskab om Peder Villadsens salig hustru Elsebeth Henriksdatters salig søster Anne Henriksdatter, doktor Erik Graves, hendes børn, da har doktor Erik Grave, biskop over Århus stift, fremsendt efterskrevne attest, at hans salig hustru Anne Henriksdatter, doktor Erik Graves, har ingen flere børn og arvinger end hr Christen Eriksen Grave, en datterdatter Karen Nielsdatter Drostrup, item to døtre i sit 1.ægteskab, af hvilken den ene Magdalene Christensdatter, salig magister Johan Rodiuses, er død, og har efterladt sig tre børn en søn og to døtre, den anden Lisbeth Christensdatter, magister Knud Utrechts, som endnu lever. Århus 18/8 1687 Erik Grave.

** den sag, Hans Mikkelsen Barsebæk kontra Jørgen Rodius hører, er opsat 14 dage.

** den sag, herredsfoged Hans Mikkelsen kontra Jørgen Rodius angående hans salig fars obligation. Jørgen Rodius møde med et skriftligt indlæg og kopi af registrering efter salig Anne Grave, mons Brochmands. sagen blev opsat 14 dage.
..................
14/11 1689.

** den sag, herredsfoged Hans Mikkelsen kontra Jørgen Rodius angående hans salig fars obligation. Jørgen Rodius møde med et skriftligt indlæg og kopi af registrering efter salig Anne Grave, mons Brochmands. sagen blev opsat 14 dage.

** Jørgen Snøde stadsprokurator, fuldmægtig på Jørgen Rodius, 5.læsehører her ved Århus domskole, hans vegne havde stævnet Hans Hansen Brochmand, nuværende på Kollerup, for vidner at påhøre angående hans lod og del i Jørgen Rodiuses salig far magister Johan Rodiuses gård her i Århus, hvorefter blev afsagt, så såsom Hans Brochmand protesterer, at da han er indstævnet til vidners påhør, men ikke mentionerer for ord eller gerning, som loven befaler, da kan ingen tingsvidner stedes, før lovligt varsles.

(75)
** biskoppen doktor Johan Braem hans famulus, Niels Friis, begærede på hans højheds vegne om 8 mænd på biskoppens residens at syne og ansætte dens brøstfældighed. Jørgen Rodius, 5.læsehører her i domskolen, var på egne og medarvingers vegne samme varsel gestendig, hvorefter blev af retten opmeldt synsmænd.

** Peder Sørensen prokurator, fuldmægtig for Laurits Rasmussen fremkom med opsættelse her af tinget 8/6 næst afvigt og lod læse og påskrive et tingsvidne i sagen, her af tinget 8/6 næst afvigt, og i rette lagde magister Jens Mundelstrup rektor og magister Jørgen Rodius konrektor deres begæring til borgmestre og råd med deres resolution, dateret rådstuen 7/3 1698, angående ungdommens forførelse med drik eller dobbel. så blev de indstævnede personer tre gange påkaldt, men som intet svar skete, blev sagen opsat 14 dage.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Atter et pletskud med mange kilde-oplysninger, der ikke er nemme at komme til! Tak skal du have for dem  .
Det må undersøges nærmere. Undskyld ulejligheden, men har du evt. en bogkilde til ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702 ???

Der er lidt om f.eks. Claus Sidenborg, Jørgen og Johan Rodius. Disse to Rodius'er kender jeg vist ikke. Hvad med dig, Karin?

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

Vedr. svar # 635:

Dorte Marie Prom, ~ 2.g. 21.02.1754 i Herfølge med forpagter af Billesborg, derefter
1773-79 ejer af Eskemosegaard, Birkerød sogn, senest forpagter af Almerhøjgaard,
Gørslev sogn mellem Ringsted & Køge, Jens Weibel Roed, (søn af sognepræst
i Herfølge & Sædder - Lyder Roed & Marie Cathrine Weibel), døbt 29.04.1729
i Herfølge, begravet 27.12.1788 i Gørslev. I hans sidste år levede de hver for sig, han
på Almerhøjgaard, hun på hovedgården Højstrup - Lyderslev sogn, Stevns, hos en datter
af hendes første ægteskab, som var gift med gårdens forpagter.

Hun ~1.g. med Peder Sivertsen Neergaard (1714-1753)

[Peter Berényi]

Det kan muligtvis handler om Johan Rhodius - http://gudmand.se/gudmandaner-jan11-1/1418.htm
og http://www.roderne.n.nu/navneregister;

Hans (Johan) Jørgensen Rhode. (1625 i Kettinge - 1679 i Viborg)
Født i Kettinge på Als som søn af Capellan Jørgen Jensen Rhode. 1691. Sognepræst i Aaby ved Århus. Gift første gang med Ceclile Fransdatter Rosenberg. Gift anden gang med Magdalene Christensdatter Borchgrevinck. Boede bl.a. i Viborg.
http://tom-stryhn.com/viberg/navne/r-spa/Untitled-7.htmHans Pedersen Rhode. (1709 i Roved-1776 i Kbh.)
Født i Anst sogn. Gift 1731 med Lene Jørgensdatter. Gift 1769 med Kirstine Jeppesdatter. http://www.niwich.dk/fejoe_web/af_20.html#2