Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin
Dejligt med alt det spændende du finder!

Jeg sidder i Maribo amt og roder rundt efter Lohmann i beg. 1700-tallet og finder pudsigt nok en masse Apoteker Seidelin-faddere og min Humble-præsteslægts efterkommere i Nykøbing Falster, der åbenbart har kendt hinanden til private fester.

Jeg kigger videre efter Lohmann på Lolland-Falster...

Tak til alle her på tråden for det store arbejde og de spændende historier, I finder - det er utroligt! 

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org

[Karin Andersen]

Hej Lis .

Det lyder som om du har gang i noget spændende på Lolland - Falster, jeg krydser fingre for at du finder "guld."

(Vi har vist p.g.a. vores nye "barn" Hans Christian Lohmann allerede erobret Bornholm).

Ja, jeg finder lidt småting, mee...en det er pt. lidt spredt. Forhåbentlig får vi lidt samling på det når vi når lidt længere tilbage.

I forbindelse med Skanderborg A., Nim H., Tamdrup sogn. 1727 - 1742.
Opsl. 120. 1733. 1. marts i Tamdrup. Begravet Liùtnant Hÿllings Frue af Kiòrup.

har jeg overvejet hvilke forbindelser der evt. kunne være til "vores" og her kommer Trappaud muligvis ind i billedet (igen).

En lille "småting" jeg er faldet over er Trap Danmark for Skanderborg A. 5. udgave s. 725.
Om Tamdrup Bisgaard kan læses at "1683 tilhørte den rentem. Henrik Müller, og 1690 blev den af præsident, etatsråd Hans Nansen skødet til Frederik Olufsen Svane (død 1725), der 1700 af oberst-løjtn. Trappaud købte Tamdrupgd. og 1723 af kongen reluitionsretten til en del gods, bl.a. B(10 tdr. hartk.) og T.(9). Hans enke Else Marie Thorup ægtede Jens Olesen Mandix (død 1744) der 1732 tilkøbte 62 tdr. hartk. gods".

Ægteskabet mellem Else Marie Thorup og Jens Olesen Mandix er også interessant. Jeg har lige for nylig på en af de hjemmesider jeg har været på set en Høhling (var det vist) gift ind i Mandix familien....men, hvor var det nu jeg lige så det???

Jeg kan huske, at jeg i sin tid undrede mig over, at flere af Johan Heinric Ernst Sommer og Sophie Amalia Lohmann børn rejste til bl.a. København, men efter at have fulgt Sommerfolket og ikke mindst
nu Höllingerne, så er denne gren af min slægt noget anderledes end de andre jeg har arbejdet med. De andre kom sædvanligvis ikke mere end højst 2 sogne væk fra fødesognet.
Det ser ud til at Sommer/Höllingefolket har en lang tradition for at bevæge sig endda ret meget rundt både i kongeriget og syd for grænsen, så jeg vil ikke undre mig hvis også "resten" af vores Lohmann´er skal findes overalt i Danmark.

Hilsen Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin
Finder man svar i øst, så opstår der endnu flere sprørgsmål i vest 

Lohmann
... jeg har kigget Nykøbing Falster, Falster Sønder, Maribo (1705-1750) igennem fra 1715-1730 - opslag 54-144, og der var ingen Lohmann-spor før okt. 1730 her.

For selvfølgelig var der sidst i 1730 opslag 145 med Gittes Lorent Loemans Corporals hjemme døbte Søn kaldet Thomas. Thomas Loeman blev døbt den 6. okt. 1730 i Nykøbing, baaret af Vagtmester Bergers (?) Hustru.

I tiden mellem 1715 og 1730 var der masser af militærfolk i området, mest ryttere, officerer. Det vrimler også med efterkommere af min Humble-slægt, så det må jeg kigge på en dag.

Lindstov
Jeg kiggede også efter evt. oplysninger om major Lindstov og fandt (opslag 75, 76, 78) ryttere under Lindstou's Compagnie, 1720 og 1721.
1723 Ritmester Lindstov og opslag 140 major Lindstov i 1730.

Der var måske ikke så meget nyt under solen her, men det var lidt kilde-værk. Så er der bare at kigge alle de andre sogne igennem systematisk... Hvem ved, hvad vi finder der

Skeel - et sidespring her på tråden!
1725 general major Scheels Regimente, opslag 107, i Nykøbing! apropos Skeel/Scheel, så var der også en guldsmed Anders Jensen Skeel, født o. 1641, død 84 (?) år gl. den 26. martii 1725 i Nykøbing F. opslag 276. Han var gift med Ingeborg Baltsardatter Maschvedel, der også hører til min Humble-præsteslægt på Lolland-Falster.

Guldsmed Anders Jensen Skeel og Ingeborg Baltsardatter Maschvedel fik børnene
Hans Andersen Skeel (blev guldsmed)
Christopher Andersen Skeel
Agathe Birgitte Andersdatter Skeel * 1699 (iflg. Im. Barfod: Den
Falsterske Geistligheds Personalhistorie, Nykøbing Falster 1851, side 171)

Og tak til Finn Holbek for det hurtige svar: Guldsmed Anders Jensen Skeel er ukendt i hans Skeel-genealogi.

Mere sidespring: Måske er der andre, der kender noget til Guldsmed Anders Jensen Skeel?

Venlige hilsner
lis

[Gitte Lohmann]

Hej

Rart at høre at der hele tiden dukker nye ting op

Lige en lille ting, der måske kan hjælpe i eftersøgningerne

Jeg har haft kontakt med Museum Lolland Falster, ifølge dem hørte Falster Rytterdistrikt under kronen i 1700 tallet, det betyder at mange papirer fra dengang er på Rigsarkivet.

Hilsen
Gitte

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Gitte
For at vi ikke skal kigge de samme kirkebøger igennem, vil jeg spørge dig, hvilke du har kigget på udover Nykøbing F?

Venlige hilsner
lis

[Flemming Willum Petersen]

Hej igen på tråden

Hvis nogle skulle være interesseret i efterkommere af Christian Gotfred Ditlev Lohmann
der får sønnen Hans Christian i Rønne, Bornholm i 1821 kan jeg oplyse at der i Sanderum på Fyn i 1903 konfirmeres en Jakob Aage Elias Lohmannn, søn af mejeriejer Viggo Ditlef Gotfred Lohmann.

Navnesammetræffene er iøjenfaldende.

Angående Lohmann på Lolland-Falster før 1730
kan jeg oplyse at der intet findes i landsbysognene Tirsted, Bregninge og Toreby da jeg har gennemlæst de kirkebøger i forbindelser med andre slægter.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Tak Flemming for tilbagemeldingen om gennemsete kirkebøger. Jeg har heller ikke fundet meget i Nykøbing om Lohmann.

Men i 1731 døde corporal Loemans barn Fr. (?) Ludvig, der blev begravet onsdag d. 7. februar i Nykøbing F., Falster Sdr., Maribo amt (opslag 292). Har set alle begravelser indtil 1750 igennem i Nykøbing F. Har set alle vielser igennem indtil 1732.

Dagen efter blev en Oluf Sommer Rytter fra Vieregs comp. begravet (d. 8. febr. 1731, opslag 292).
Rytter Oluf Sommer var nygift. Han var blevet copuleret med Kirstine Mortensdatter den 9. dec. 1729. (opslag 422).

Ellers kun de oplysninger om corporal Lohmann, som vi allerede kender.

Venlige hilsner
lis 

[Gitte Lohmann]

Hej Lis

Jeg har endnu kun set fødte og viede i Nykøbing Falsters kirkebog igennem.

Det tager mig desværre lang tid,  både fordi jeg har svært at læse de gamle kirkebøger og fordi jeg har en lidt langsom internet forbindelse  det sidste bliver der snart gjort noget ved

På family seaech er jeg til gengæld faldet over Babra Lorentzen døbt 27.nov 1697 og i Nikolaj Kirke, København. Fadderens navn Lorentz Lohmann og moderen Babra Cathrine Smitz
Desuden en Hermand Lorens Lohmand døbt?, hvor?  forældre Lorens Lohmand og Babra Catatharina Smiden.

Jeg kender lidt til Lohmann slægen Sanderum i forvejen , da de har boet i samme områder som min Lohmann gren.  Derfor har jeg brugt en del tid på at skille dem ud fra hinanden:-)

Hilsen
Gitte

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Gitte
Jeg har scannet lidt i Skt. Nikolaj sogn og Holmen sogn efter det du har fundet på family seaech:

Babra Lorentzen døbt 27. nov 1697, Skt. Nikolaj Kirke, København. Faderens navn Lorentz Lohmann og moderen Babra Cathrine Smitz

Hermand Lorens Lohmand døbt 4. marts, 1685, Holmen sogn, forældre Lorens Lohmand og Babra Catatharina Smiden.

Men jeg har umiddelbart ikke fundet noget, så der må en grundigere undersøgelse til.

MEN... der er et meget stort tidsspring mellem Hermand i 1685, Holmen sogn og Thomas i 1730, Nykøbing F. Et spring på 45 år!!! Mon det er den samme Lorens Lohmand, der er tale om her, eller er det mon 2 generationer?

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

En bemærkning vedrørende Tamdrup Annexgaard/Bisgaard:

"Da Svane købte gården (o. 1700) var den delt i to halvgårde og beboet af to fæstebønder.
Else Marie Thorup og Jens Olesen Mandix efterlod sig kun Oluf Mandix, gården blev bortforpagtet
til hans to halvsøstre, indtil han selv blev gammel nok".

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Dejligt at du er tilbage! Hvad er din kilde her? Pudsigt nok, "forsøder" jeg min virus lige nu med at læse om lidt Svaneslægt fra Ribe.

Hej Gitte
Jeg har fundet Barbra Lorentzen døbt 27. nov 1697 i Skt Nikolaj sogn, opslag 29, København. Faderens navn Lorentz Lohmann og moderen Barbra Cathrine Smitz

Lorentz Lohmann var urmager i Vingaardsstræde (?). Der nævnes faddere, men ikke alder på hverken far eller mor.

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Den anførte tekst er fra: "Tamdrup - kirke & gård", red. af Ole Schiørring (Horsens Museum),
Foreningen til gamle bygningers bevaring - Skippershoved.

NB. Anders Grøn & sønnen Holger Andersen Grøn samt hans søn, Niels Holgersen var fæster af Bisgård indtil 1651.

14 dage i La & Las V.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Tak skal du have! Håber du havde en fin tur! Noget nyt om Arthur og efterslægt?

Hej Gitte
Trods en irriterende influenza er det lykkedes mig at slæbe mig henover kirkebogsiderne for Holmen sogn for at lede efter dåben af Hermand Lorens Lohmann og her er han:

Holmen sogn, 1671-85, opslag 335 Øv. th., side 305: Urmager Lorens Lohmand og Barbra Catharina Smiden fik deres lille søn Hermand Lorens Lohmand - sådan staves det her - døbt den 4. Martii 1685. Der er faddere.

Jeg havde svært ved at finde ham, fordi jeg søgte i slutningen af kirkebogen, men denne del var helliget de "u=ægte børn", der kom efter de lovformelige børns dåb!

Denne Hermand Lorens Lohmann kunne teknisk set godt være den Lorenz Lohmann, der fik børn i Nykøbing f. omkring 1730.

Er Herman et navn, der optræder i efterslægten?

Venlige hilsner
lis

[Gitte Lohmann]

Hej Lis

Tak for det og god bedring

Desværre har jeg ingen Hermann i efterslægten   men godt at du fandt oplysningerne det er rare at have hvis der dukker noget nyt op senere

Jeg fandt lige tilbage i tråden, hvor regelsen skrev:

"Den Danske Hærs Historie og Den Norske Hærs Historie ", Kjøbenhavn 1876.

Herman Lohmann, bind II side 731
Korsør fæstning (mellem 1730 og 1742)

Frederik Lohmann, Bind II side 763
Chef i Det Bergenhusske Regiment (oprettet 1628). Chef for det Bergenhusske Regiment fra 6. juli 1742 - 25. nov. 1743.

Kristian Lohmann, bind II side 767
Chef for den Bergenhusske Skarpskyttebataillon (oprettet 1810).
Fra 1812-1813.

Lige et sidespring, som barn boede jeg nabo til til Tamdrup Bisgaard,
hvor min far var ansat

Hilsen
Gitte








ls
Gitte

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Gitte
Tak for dine gode ønsker - det hjælper alt sammen!!  

Jeg har bogen stadigvæk (se mit indslag fra 1. okt. på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,663972,page=8) men kan ikke tilføje noget yderligere, bortset fra, at Herman Lohmann blev kommandant i Korsør - og at han nok havde Herman som kaldenavn, ikke Lorens. Så det er vist ikke ham, der er din forfader.

Her er en "Linstows Regiment" i bogen "Den Danske Hærs Historie og Den Norske Hærs Historie", Kjøbenhavn 1876, på side 782, "en fortegnelse over endel Artilleri og Fodfolk (Geh.-Arkiv, Fuchs's Breve til Kongen. 26de November 1625." Nåh nej det er nok 100 år for tidligt!

Her er måske lidt spor at kigge efter på Lolland-Falster:
Bogens side 18 bind II fortæller, at rytterdistriktet på Lolland, Falser og Møn var delt i to (1720-1730): Det Lollandske og det Falsterske.

Det Lollandske var Aalhom, Fuglsang, Maribo Kloster, Højbjerggaard, Bremersvold, Rødby, Sakskøbing, og Nysted, hver med 1 Kompagni. Det sjællandske nationale Rytterregiment under Oberst Prehn.

Det Falsterske var 1ste sjællandske Rytterregiment under Oberst Brockenhus med 4 Kompagnier i Nykøbing. 2 i Skørringe og Stubbekøbing, 1 i Korselits og 1 i Nørreladegaard.  

Det lyder spændende med Tamdrup Bisgaard - kan du ikke skrive lidt om det?

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Gitte
Lidt logik. Jeg kom til at tænke på, at din ane Hans Jørgen Lohmann blev født 11-6-1730, Nykøbing Falster, men han døde på Fyn d. 6-9-1818, Brylle sogn, Odense Amt

Hans far Lorentz Lohmann var corporal i Lindstows compagnie og iflg. apoteker Seidelin på Falster var der kongeligt besøg i 1732 på Falster i Nykøbing. "Samme Aar i October Maaned fick det Brochenhusiske Cavaillerie-Regiment, som laae her i de Kiøbstæder og paa de Kongl: Gaarde i Falster, Ordre at flytte til Fyen (se mit indlæg http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,663972,page=7 Indsendt af: Lis Klarskov Jensen (IP Logget) Dato: 07/09-10 22:14

Da ... major Adam Levin Linstow (1688-1757), blev 1749 Oberst og Chef for fyenske Rytter-Regiment og 1755 Generalmajor. (Kilde: side 198 i MEMOIRER OG BREVE, APOTHEKER CLAUS SEIDELINS OPTEGNELSER OM SIT LEVNED 1702-1782, GYLDENDALSKE BOGHANDEL, NORDISK FORLAG.KØBENHAVN 1915) så er der stor sansynlighed for, at Lorentz Lohmann fortsatte sin karriere på fyn, hvor han har efterslægt. Mon han også er død her?

Venlige hilsner
lis

[Karin Andersen]

Hej på tråden .

Dejligt at se at i bestiller noget mens jeg tager en slapper

Kære Lis, hvor er det træls for dig - skynd dig at blive rask

Til Gitte. Det lyder spændende med din forbindelse til Bisgaard. Er der den vej fra du har dit Lohmann?. Skulle du på nogen måde ligge inde med gamle/nye billeder fra stedet/området  som du vil dele, så vil de være rigtig spændende.

Til regelsen: Du glemte da noget! (thi, hi...du har en stor kuffert og jeg fylder altså (næsten)ingenting, a ve mæ..... ).

Mht. Kørup/Bisgaard mv. så har jeg pt. rod i mit computerarkivskab, så jeg kan stadig ikke finde mine notater om området. Det forekommer mig, at området er interessant ikke bare med hensyn til Hölling/Lohmann navnene, men også med Parsberg.

(Parsbergerne har jeg iøvrigt været ved at kikke på, men skal lige have checket nogle data inden I får det).

Lidt "kød på" Ide Elisabeth Schøller - og der må sakses hvis nogen har lyst.

Ifølge den Seidelinske slægtsbog vides ikke noget om Ide Elisabeth før hun nævnes som Ide Skøller, Leutnant Hyllings af Hylke ved en dåb i Fruering - Vitved sogn i nov. 1722. Det vides dog, at hun er født i Sædding sogn på hovedgården Slumstrup. Hun er født før sognet får sin første kirkebog i 1703.

Ved at stykke flere oplysninger sammen fra bl.a. andre kirkebøger kan vi danne os et lille billede af hendes liv.

Adam Levin Hølling var fra 7. februar 1718 løjtnant ved "Jydske og fynske nationale dragonregiment", Skanderborg Eskadron. Som løjtnant har Adam været lidt "finere" indkvarteret en de almindelige soldater. Parret har muligvis været indkvarteret i Præstegården i Hylke, hvor præstefamilien var slægt til Ide.
Ide får muligvis allerede sit og Adam Levins første barn Poul Adam ca. 1720. Hvor vides endnu ikke, men de er formegentlig ankommet til Hylke med et lille barn. De næste børn kommer til verden i Hylke i 1721 og 1723. Anne Dorthe og Cathrine Mette. Som løjtnant er Adam nok ikke meget hjemme, men det vides, at familien i 1724 har en pige til at hjælpe i husholdningen. Som det sker for mange forældre på den tid dør et af deres pigebørn Anne Dorthe kun 3 år gammel og begraves i Hylke1724.
   
Fra Amtmandsbrevene kan vi fornemme at livet i Hylke ikke har været nemt for alle.

(985). Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Eftersom Skoleholderen i Grumstrup har klaget over, at Brørup Bymænd i 2 år, stadig ikke har givet ham det han kan tilkomme, og Bymændene i Hylke og Ustrup også mangler noget, uanset Lægdsmanden Søren Mortensen i Båstrup, efter ordre, har pålagt dem, at gøre det. Så har Lægdsmanden endnu denne gang for alle, at pålægge dem straks, at erlægge det resterende, sker det ikke, skal det uden videre ved execution eller udpantning blive inddrevet. 10. januar 1724.
Påtegning: At forkyndelse er sket. (http://www.sitecenter.dk/kkermit/4115/)

(999). Fra flere underskrevne mænd i Fruering, Hvolbek, Svinsager, Virring og Fastrup. Klager over Skanderborg Ladegårds mænd, som har forment dem adgang til en vej, som de ellers så længe nogen kan mindes, har kørt på fra Fruering til Ladegårde. Krigsråden [Gyberg] har ved Lægdsmændene ladet dem vide, at såfremt de vil undgå udpantning og ført i fortræd, må de ikke længere anvende vejen, men i stedet køre omkring Vester Mølle og forbi Skvæt Mølle, og derefter til Ladegård eller mod Skanderborg. Håber på Amtmandens hjælp. D. 30. juli 1725. (http://www.sitecenter.dk/kkermit/4115/).

(992). Fra Land Etat General Kommisær, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, og sender i den forbindelse March Passer, for den Underofficer og 20 Gemene Mand af Rensborg Garnision, som har været kommanderet til arbejde på Skanderborg Slot, hvilke Amtmanden bedes levere videre.
22. december 1725. (http://www.sitecenter.dk/kkermit/4115/)

Det er i de tider at vores lille familie forlader Hylke. Deres næste barn bliver født i august 1725, det vides pt. ikke hvor.

Om det kun er vores lille familie der er flyttet et par gange vides pt. ikke. Men er det hele regimentet eller kompagniet så kan det være foregået nogenlunde som på denne facon. (Kilde: Hector Boeck: 12. Bataillions historie).
Efter mønstring af regimentet begyndte marcherne. Marcherne tager tid. Man bevæger sig mellem 15 – 22,5 km om dagen, med indskudte hviledage. Med regimentet følger et stort opbud af heste, vogne, militærudstyr, telte, proviant, husdyr, en mængde kvinder og børn samt officerstjenere og kuske. Officersfruerne har finere ekvipager. Soldaterkonerne må nøjes med den befordring som haves til rådighed. Hvert kompagni marcherer for sig med sin fane i spidsen og til lyden af skalmejerne (ligner en blokfløjte) og trommernes trommen. Vejene er dårlige, men fremad går det. Middagshvilet er langt, da der først skal skaffes forplejning. Efter middagshvilet bevæger man sig igen fremad og om natten camperes i teltene. De syge har det ikke godt. Man kendte ikke til nutidens sygepleje eller hurtigvirkende medicin. På grund af marcherne, vejrforhold eller sygdom bukker mange under på den lange vej.
s. 46. Vel ankommen til bestemmelsesstedet blev soldaterne indkvarteret privat hos byens borgere. Gade op og gade ned flyttede soldaterne og deres familier ind hos stedets borgere. Det var ikke altid lige populært at få en sådan byrde pålagt, men det var sådan tiden var. Nogle officerer ejede selv ejendomme på bestemmelsesstedet. Officererne hørte til byens "højere aristokrati" og havde ofte midler. De unge officerer fik udelukkende deres uddannelse ved regimentet og civile kundskaber måtte de selv skaffe sig.
I 1729 dukker familien op igen da Anders Langballe d. 3. p. Epip. (16. jan?) får sin søn døbt. Både "Leutenant Hÿllings kone og Leutenant Hÿlling er med ved dåben. Ide Elisabeth bærer barnet og Adam Levin står fadder.
Det nævnes her, at familien bor på Våbensholm (senere kaldet Væbnersholm) i Føvling sogn. Våbensholm ejedes fra 1694 af Kronen der lagde den ind under Skanderborg Rytterdistrikt.
I både 1725 og 1727 havde parret fået endnu to sønner.  Samuel Christopher og Nicolai hvis fødesteder vi heller ikke pt. kender. Det næste og sidste barn Christian fødes og døbes i 1729 i Føvling sogn. Ved denne dåb står en af Adam Levins brødre fadder. Det er antagelig Christian der dør ½ år senere i 1731.
Ved denne begravelse er Adam Levin sandsynligvis ikke hjemme, idet det vides, at hans kompagni i 1730 er i Norge, så Ide Elisabeth må klare skærene alene. I 1732 er Adam Levin blevet forfremmet til Premierløjtnant ved "Det Nordenfjælske hvervede Regiment til fods."  Hans regiment stod i perioden 1730 -42 i Kristiania. Hans chef var fra 1730 til 1733 generalmajor Johan v. Øtken. (Fra 8. juni 1733 Generalmajor Johan Frederik Frøhlich).
Der er lidt mere optimisme at spore på Føvling egnen end der var i Hylke, hvis man altså kan lægge et enkelt Amtmandsbrev til grund for en sådan antagelse. Men der er driftige folk på egnen
(1122)"Fra Beboerne i Føvling Våbenholm, Ring, Åstrup og Hårup. Angående den Kongelige Skole som efter beslutning skal opføres i Åstrup, finder de alle meget ubelejligt, da det er ganske uden for distriktet, ønsker den i stedet opført i Føvling, uanset at det der er Proprietær Gods, findes der dog også en plads som er Kongen tilhørende, hvorpå Skolen kunne bygges. Håber Amtmanden vil være dem behjælpelig. 26. januar 1727. Signeret. Påtegning af Thygesen, Mattrup" (http://www.sitecenter.dk/kkermit/4115/)

Om der på det tidspunkt bliver bygget en skole i Åstrup ved jeg ikke, jvf. Trap Danmark har der senere været skoler i Hårup og Føvling. Hvilken der kom først ved jeg ikke, men det har sikkert været i sognets skole at Adam og Ide Elisabeths børn har fået deres første skolekundskaber.

Efter en tid på Våbensholm flytter Ide Elisabeth og børnene i Kørup i Tamdrup sogn. Her kunne det tænkes at familien bor på en af de større gårde, Bisgaard, Kiörupgaard eller Tamdrupgård der på dette tidspunkt lige har tilhørt en slægtning til Adam.

Hvad der sker af begivenheder der fører til at Ide Elisabeth dør i 1733 ved vi ikke, men lige pludselig er de 4 børn "helt alene" i verden. Deres mor er død og deres far er langt væk.
Der er sikkert ret hurtigt sendt besked til Adam Levin i Norge og det vides, at han d. 25. juli 1733 fik 6 måneders orlov til "udi egne Affaires" at rejse hjem til Danmark. Umiddelbart ser det ikke ud til at der har været nær familie lige i nærheden, så han har skullet hjem for at lave arrangementer for børnenes videre opvækst.
Hjemrejsen ender dog tragisk. På en Galiot fra Horsens ført af skipper Ole Dahl stævner han ud fra Norsk kyst. På grund af et stærkt efterårsuvejr skal han d. 16. sept. 1733 være "forulykket og bortebleven".

Det ser ud til, at de 4 børn der er i alderen fra 5 til 13 år, derefter spredes for alle vinde.

Med venlig hilsen

Karin

[Karin Andersen]

Hej igen

Jeg ledte efter en anden, men faldt lige over denne:

Kbh. A., Sokkelund H., Trinitatis sogn. 1813 - 1841. Opsl. 567.
1835. No. 170. Viet Hagen, Christian Godtfred, ungkarl. 23 Aar. Gartner i Gjentofte. Frøken Frederikke Charlotte Wilhelmine Hóhling, Skidentorvet 228, 24 Aar. Forlovere: Capitain L. H. Hóhling. R. af Dbr. Skidentorvet 228 og Meelhandler A. poulsen, Rosengaarden 128. Vielsesdatoen 15/10 i kirken.

Jeg har ikke lige en L. H. Hóhling i databasen (endnu) - han er jo ridder af Dannebro, så han MÅ jo være en af vores(ti, hi) - selv om han ikke bor på byens aller pæneste adresse.

Nu bliver hun gift med en Hagen - det har vi en anden Høhling der også bliver dog 23 år senere nemlig Ernst Ludvig Gottlob Høhling der d. 24. jan. 1858 bliver gift med Christiane Bonanette Hagen.

L. H. - tjaaa, et gæt kunne jo lyde på at det kunne være en Lorens Herman, men det må tiden vise.

Hilsen Karin

redigeret ind lidt senere:

en mulig søster? (samme forlover som før??)
Kbh. A., Sokkelund H., Trinitatis sogn. 1813 - 1841. Opsl. 574.
No. 213. 1835. Christensen, Niels, ungkarl 25 Aar. Skrædersvend. Borgergade 95. Pigen Florentina Christina Hylling, 22 Aar. ibid. Forlovere: Høker A. Poulsen, Pilestræde 94 og Skræder I. Holstz, Landemærket 170. Vielsesdatoen d. 20/11 i kirken.

[Regelsen]

Hej

Lis: intet nyt om Arthur, flyturen på 10.000 km gik fint, der blev indhentet diverse gl.
familiebilleder af den bedre halvdels slægt.

NB. iøvrigt var det min slægt der var fæster af Tamdrup Bisgård!

Nim herred hørte jo under Stiernholm Len indtil 1661, har kigget lidt i lenets forvaltning
i perioden 1603-1661, der er ikke nævnt personnavne Høhling/Lohmann!

Karin: mangler?

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Reglsen
Det lyder godt med et "foruftigt" udbytte af turen - og så alle oplevelserne   

Hej Gitte
Så har jeg nyt om Lorentz Louman. Han blev ikke ret gammel.
Han døde natten mellem d. 9. og 10. Maji kl. 12. MDCCXXXV (1735) i en alder af 35 år.
Han blev begravet d. 11. Maji i dend fri jord med Jordpaakastelse ved Garnisionskirken i Odense. Han var corporal ved Major Linstows compagnie under General Major Brockenhus' Regiment. (Kilde: Kirkebogen for Odense 1722-1774, Garnisonskirken, opslag 283)

Ingen dødsårsag, ingen yderligere opysninger.
Lorentz Louman må være født ca. 1700.

Venlige hilsner
lis

[Flemming Willum Petersen]

Hej Lis

Den oplysning er rigtig værdifuld for mig

At han er født ca. 1700 og kaldes Louman og ikke Lohmann ved begravelsen, støtter
min idé om at han er bror til min ane der kaldes Lougmand og får børn omkring 1730.

Fandt vi ud af hvor kompagniet befandt sig før Nykøbing Falster?
Måske har min Lougmand også været noget inden for militæret...

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Flemming
Næh, jeg tror ikke det har været diskuteret, hvor det fynske rytterregiment var før tiden i Nykøbing Falster o. 1730.

Men det kan være, at regimentet holdt til i Garnisonskirkens sogn, Odense. Der er en hel del militære personer i denne periode repræsenteret som faddere. Måske kan du finde noget her.

Jeg fandt lidt om nogle Lohmann personer i Odense, men jeg vil vende tilbage med resultaterne i morgen senere.

Venlige hilsner
lis

[Karin Andersen]

Hej på tråden .

Det bliver spændende at se hvordan Lohmann og Fyn hænger sammen.

regelsen Hvad jeg mangler? Ud over en tur til US så mangler jeg........nej listen bliver vist alt for lang. (ti, hi)

Med hensyn til Stiernholm, så skal en evt. forbindelse måske søges i Parsbergslægten. De her er "lige i nærheden".

Valdemar Parsberg (død i maj måned 1607), var en dansk adelsmand og lensmand. Først lensmand til Riberhus Len, senere til Skanderborg (med Aakær). Gift med Ide Lykke. Oprettede hovedgården Jernit (nu Frijsenborg) d. 18. oktober 1584.

Hilsen Karin

[Regelsen]

Hej Karin

Valdemar Vernersen Parsberg, til Jernit (Frijsengborg), Bonderup (Lerkenfeld), Stadsgård (Constantinsborg) & Brejnholm. 1597-1604 lensmand på Skanderborg,
Jernit, 28.05.1583 ved mageskifte med F.II mod Stadsgård.

[Gitte Lohmann]

Hej Lis

Tak for de oplysninger om Lorens, jeg er imponeret over hvor hurtig du finder oplysningerne i de gamle kirkebøger 8)


Hej Karin

Mine aner kommer ikke fra Horsens området, jeg sender dig en privat mail med billeder fra Tamdrup Bisgård senere, hvis min far kan finde nogen.

Lige lidt oplysninger om hvad jeg har om Lohmann fra Fyn, så vi ikke bruger tid på dobbelt arbejde

Mine Lohmann aner kommer fra Glæsborg, Randers Amt, Stege, Præstø amt, Stige, Brylle, Jordløse, Broby,  Odense på Fyn. Desuden slægt i København, Græse, Kyndby og på Langeland.

Familien i Åsum har taget navnet i først i 1900 tallet. Familien hed Rasmussen før. Jeg har ikke undersøgt, om der evt. har været en tidligere kvindelig ane, som har heddet Lohmann

Familierne i Flødstrup, Landet og omkring Svendborg, vil jeg tro er efterkommere fra Bornholm. Denne familie har også været været i Glæsborg, Randers amt samtig med min.

Bare spørg hvis I ønsker yderligere oplysninger


Hilsen
Gitte





 

[Regelsen]

Hej Gitte

Er du i familie med: Hønseavleren Lohmann (Rasmussen), Fam. Lohmann Rasmussen, Åsum,
Tvillingerne Bjarne & Erling, alt på Fyn?

[Gitte Lohmann]

Hej Regelsen

Nej, det er jeg ikke efter de oplysninger jeg har

Så vidt jeg kan se har Kristian Rasmussen,  født 22/4 1852 i Aasum, først fået lov at bruge navnet Lohmann i 1901 (jf kirkebogen, jeg har desværre ikke fået noteret opslagsnummeret ned)

Hilsen
Gitte

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Gitte

Godt du kan bruge oplysningen om Lorentz Lohmanns begravelse i 1735 

Hvis du skal bruge din nye viden om hans militære baggrund til at finde spor om hans personlige baggrund, kan du kigge i hans lægsrulle-oplysninger.

Dette er ikke nogen let sport, men det er besværet værd. For herigennem kan du finde spor, der ikke nemt kan findes nogen andre steder.

Du kan læse mere om lægdsruller og om hvordan man finder dem hvorhenne i den nye bog af Jørgen Green "Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver", Forlaget Grifo 2009. Den kan også lånes på biblioteket.


Venlige hilsner
lis

[Flemming Willum Petersen]

Hej Lis

Såvidt jeg ved, indførtes lægdsrullerne da først med værnepligten i 1788?

Før 1788 er det da nogle helt andre arkivalier eller militærarkivet man skal bevæge sig rundt i?

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Flemming
Det har du ret i. Det er fint du bringer det op, for det tænkte jeg ikke på i skrivende stund!

Det er ikke lægdsrullesytemet efter 1788, der skal søges i for 1701, da samfundet var struktureret anderledes før stavnsbåndets opløsning i 1788.

Jørgen Green har oplysninger om lægdesystemet bl.a. i starten af bogen
Det er fantastisk med overskuelig oplysninger, man her får om arkivaliers hvem hvad hvor (før 1788), og der er mange billeder af bl.a. uniformer. Det er værd at bruge noget tid her.

Jeg har sakset lidt fra landsarkivets hjemmeside:
Lægdsruller og søruller gennem tiden
Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige:

1701-1788:
Amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren var ansvarlige for at udfærdige lister og ruller over den pågældende egns værnepligtige mandskab.


1788-1869:
Den lokale lægdsmand, oftest sognefogeden, fra 1841 sogneforstanderen, udfærdigede rullerne over de værnepligtige i lægdet. Lægdsforstanderen sammenskrev rullerne for et helt udskrivningsdistrikt (oftest et herred), hvilket var retsbetjentens, og frem til 1849 også den private godsejers, myndighedsområde. På sessionen udtog krigskommissæren, amtmanden og herredsfogeden eller godsejeren, de egnede værnepligtige fra rullerne. Danske Kancelli sammenskrev rullerne på landsplan og var den kontrollerende myndighed. Opgaven blev fra 1848 overtaget af Justitsministeriet.
Sakset fra http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/lagdsruller_-_en_vejledning.

Og et andet link:
Lægdet
Ordet "lægd" kommer af ordet "sammenlægning".
Det har siden 1600-tallet været brugt som betegnelse
for det antal gårde, der i fællesskab skulle stille én
soldat. Siden 1701, hvor landmilitsen blev oprettet,
var landet inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn.
Hvert lægd skulle som udgangspunkt stille én soldat
til rådighed.

I 1788 blev landets udskrivningsvæsen ændret, og
landet inddelt i 1656 lægder. Hvert lægd blev på landet
stort set identisk med et sogn og fra 1843 i
byerne identisk med en købstad. Lægderne blev
fortløbende nummerede inden for hvert amt. Det vil
sige, at det første lægd i hvert amt fik lægdsnummer
1 og så fremdeles. Soldater skulle ikke længere
udskrives på baggrund af lægdets antal hartkorn men
ud fra lægdets folkemængde.
(http://www.sa.dk/media(729,1030)/LAK-L%C3%A6gdsruller.pdf)

Det var lidt hurtigt for i dag, for min lungebetændelse skal passes  8)

Venlige hilsner
lis