Lægdsrulle for Jacob Crane f. 23.aug 1772. Hordan finder jeg ham?

Startet af Jytte Nielsen, 25 Mar 2012 - 11:00

Forrige emne - Næste emne

Jytte Nielsen

Hej.

På Rigsarkivets hjemmeside om lægdsruller står der:
1701-1788
"Amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren var ansvarlige for at udfærdige lister og ruller over den pågældende egns værnepligtige mandskab".

Hvordan søger jeg så Jacob Friderichsen Crane født 23 aug 1773 Frydendahl sogn, Tuse herred holbæk amt.

Hvad skriver jeg på Daisy, for at finde frem til det rigtige. Jeg vil utrolig gerne finde ham.

Mvh. Jytte Nielsen.

Egon Hansen

Ja disse lister har jeg med den  skrivelse om  dette som i sin tid var i ,jeg tror nok det var i "Slægten" for flere år siden efterlyst på RA, men ingen forstod hvorfra bladet havde den oplysning!
Hvis du ved hvor personen opholdt sig i 1788- 1792, kan du finde ham i de første lægdsruller, også kaldet "ekstrasessionsprotokoller". Jeg har selv fundet to personer, født i Ulfborg sogn i 1762 og 1765 og 1767. Ja ham fra 1765 kendte jeg ikke engang fra Kirkebogen, der var en lakune i indførdslerne fra dette år!
Historien bag, er at faderen til de tre drenge døde i 1772, Han havde måtte afstå sit fæste et par år før, og jeg har ingen ide om hvor enken og drengene opholdt sig, til jeg fandt den ældste søn (min Ane) som tjenende på Nørre Vosborg i 1787 !
Held og lykke med eftersøgningen. Lægdsrullerne står på RA selvbetjeningsmagasin
Mvh Egon

Jytte Nielsen

Hej Egon.

Jacob Crane er en af de aner, jeg nogle gange tager frem for at se,om jeg kan finde noget om hans første leveår. Jeg mener, jeg har set i selvbetjeningsafsnittet i lægdsruller fra 1788, men jeg prøver igen.

Du skal have tak for din hjælp.

Mvh. Jytte Nielsen.

Egon Hansen

hvor var han i folketællingen 1787? Det vil være det første sogns lægd jeg ville søge
Mvh Egon

Jytte Nielsen

Hej Egon.

Jeg har aldrig kunnet finde ham i ft 1787 eller 1801. Men han bliver konfirmeret 15/4 1787 i Kundby og viet 1796 i Farum, derefter ved jeg en del om ham, han var omrejsende væver.

Men jeg har gerne villet finde ham i Lægdsrullen.

Hilsen Jytte.

Egon Hansen

Mærkeligt at han ikke er i folketællingen 1787, når du har ham konfirmeret. Var han hjemme hos forældrene ved sin konfirmation?
Du må også kunne finde ham i Farum i 1796.
Husk, når du søger i Lægdsrullen er det faderens navn du søger på. f.eks. "N.N.'s søn Jacob". Kan du ikke finde ham i Kundby eller omliggende sogne( eller var fadderne ved hans dåb familie som boede et andet sted, evt en væver som kunne have taget ham i lære?)
Navnet Crane får mig til at tænke på, "var han af bondestand?( eller af een af de håndværkere som arbejdede for bønder? for byfolk ,sognepræster og degne m.fl var jo først værnepligtige fra 1849.)
Mvh Egon

Jytte Nielsen

 Hej Egon.

Jacob Crane er født som et uægte barn af Anna Olufdatter ( udlagt fader Niels Pedersen)

Ved hans konfirmation i Kundby står der, at hans mor er død og han er opfødt af den gamle Rasmus Rytter og hans kone.

Jeg har ham alligevel i FT 1787. DEr er han Tjenestedreng og Væverdreng, står som Jakob Frederiksen i Holmstrup By Holbæk amt. (Hvis det er den rigtige)

Jeg har ham ikke i 1801, på trods af, at han får en søn 1797 og en datter i 1803, begge er født i Kundby.

Det undrer mig, at han ikke er til at finde i lægdsrullen. Men det var måske som du skriver, fordi han rejste rundt som håndværker.

Tak for din interesse for sagen.

Mvh. Jytte.