Hvordan finder man den rigtige kilde i hærens arkiver om lejesoldater

Startet af sanne rasmussen, 23 Mar 2012 - 12:52

Forrige emne - Næste emne

sanne rasmussen

Jeg skal en tur til København næste uge og har tænkt mig at aflægge Rigsarkivet et besøg for første gang. Jeg har læst mig til at man kan bestille kilder over Daisy, men her er så mit spørgsmål:

Hvilke kilder skal jeg bestille når jeg ønsker at vide mere om 3 aner der kom til Fredericia som lejesoldater( geworbende soldater) fra Tyskland og senere avancerede til corporaler. Jeg er mest interesseret i at kende deres præcise fødselssted i Tyskland, deres hustruers baggrund og evt noget om deres forældre og selvfølgelig militære oplysninger, der har vist deres liv.

Det drejer sig om:
1.Johann Stichler f ca 1752 i Bayern- kommer ca til Fredericia mellem 1780-1786. Har måske først været i Århus.
Hans hustru Maria Apollonia Kampf f. ca 1757 i Bayern.
De er gift da de kommer hertil, da deres første barn er døbt i Bamberg i Bayern

2.Friederico Martiningo der ihvertfald opholder sig i Fredericia i 1803


3.Johann Friedrich Gottfried Kunckel, der kommer til Fredericia i 1780'erne. Han har først været i Ebeltoft
Hans Hustru Theo Karen Arentz


Mvh Sanne Rasmuusen




Jørgen Green

Hej Sanne

Ved du hvilket regiment, de gjorde tjeneste ved. Det er det første, som du skal vide, helst inden du tager til København, da regimenternes arkiver befinder sig på fjernarkiv og først ankommer 2-3 arbejdsdage efter bestillingen.

Da de har været underofficerer vil jeg foreslå, at du på DIS's hjemmeside under opslag spørger om der er nogen, som vil slå op i:

Arkivskaber: Forsvarets arkiver
Arkivserie: Kartotek over Fodfolkets underofficerer og spillemænd

Hvis de findes i dette kartotek, som vil deres regiment være angivet. Endvidere vil der stå, hvor oplysningen er hentet fra.

Hvis du kender deres regiment og hvornår de har gjort tjeneste, så oplys det, så kan vi bedre hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

sanne rasmussen

Hej Jørgen

Tak for det

Jeg har fundet Regimentet og kilderne i Daisy. Håber så det er det rigtige, når jeg kommer til Rigsarkivet

Mvh
Sanne Rasmussen