Feltlæger i Tyskland anno 1810

Startet af Ernst Jørgensen, 17 Mar 2012 - 17:14

Forrige emne - Næste emne

Ernst Jørgensen

Hej Alle!
På min fars side er jeg stødt på en Julius F. Hermann Løhr fra Parchim.Han bliver i en meget ung alder
antaget og midlertid uddannet til lazarettjeneste under krigen mod Napolion Bonaparte og var med til mange slag og herunder videreuddannet til kirug. Primetivt , men sadåan var det vel?
Efter denne krig kommer han til København og gør sin eksamen færdig og derefter bliver læge i
Slagelse by til sin død.
Hvordan blev de uddannet? Skulle de senere gøre hele uddannelsen færdig? Hvor kan jeg finde ham i et lægearkiv i Nordtyskland?
Håber på et godt svar!
Med venlig hilsen
Ernst Jørgensen

Jakob Ramlau

Blot to Bemærkninger:

1: Prøv at finde Christian Carøe: Danske Læger og Chirurger. Den dækker fra Universitets Oprettelse til Slutningen af 1800-Tallet. Oprindeligt 4 Bind. Senere fotografisk Genoptryk i eet Bind. Staar vistnok paa de fleste Arkiver. Hvis han praktiserede i Danmark, som antydet, burde han findes der.

2: Uddannelse. Som altid i Danmark tiltror man visse udenlandsk Uddannede særlige Evner (en Forsker, han være sig nok saa ringe, der har opholdt sig i USA, antages at være meget bedre end hans knapt saa flyvske Kolleger--- det var et Æselspark) --- og i Krigschirurgien talte Erfaringer fra Slagmarken, ikke urimeligt, selvfølgeligt godt paa Curriclet. Dernæst var Arméen sparsommelig og havde ondt ved at bekoste Uddannelse af Chirurger i Fredstid. En Dansk Barbérchirurg stod i Lære hos sin Mester (og det er jo et Haandværk) og kunde derefter blive ansat som Compagnichirurg. Vilde han avancere til Bataillons- eller Regimentschirurg maatte han frekventere det chirurgiske Academi i København og specielt lære mere Anatomi paa Latin. Bestod han Examen kunde han saa avancere i Arméen eller blive Distrikts- eller Amtschirurg.
I 1834 slaar man saa den universitaire Lægeuddannelse sammen med chirurgiske og man kan faa Examen som "cand. med. et chir."

Jeg lyder nok ikke synderlig respektfuld for mine datidige Embedsbrødre -- men Medicinen var noget bedaget og byggede paa lidet naturvidenskabelige Tankesystemer. Chirurgien var, før Bedøvelsen, et Fag, der gav Præference til en Kombination af Raahed, hurtig Fingerfærdighed og Handlekraft. Og da Bedøvelsen kom før den aseptiske Hygiejne gik det rent galt .

Ernst Jørgensen

Hej Jacob!
Mange tak for Dit  fine svar. Her er mange aspekter til videre studier.
Jeg havde mange tanker om min forfader sådan med kort uddannelse kunne blive udsendt i krigstjeneste. Han var ca. 16 år- uha hvilken måde at blive voksen på. Jeg vil på erhvervsarkivet i Århus finde de omtalte bøger og dermed søge bredere forståelse om emnet. Med hensyn til bedøvelse
før amputation/operation mente jeg, at man på den tid brugte opium som bedøvelse men jeg kan jo tage fejl! Medicinen kunne jo være af små portioner til for mange op. og dermed de barske op..
En ting der ærger mig er, at da jeg var portør på O.H. mens det skulle nedlægges. Da skulle alt på loftet pakkes ned og sendes til Viborg. Her var der nemlig en meget gammel bog om kirugien og dens instrumenter, jeg var ærlig og lod den være.
Men en stor tak for Din hjælp.
Med venlig hilsen
Ernst Jørgensen

Jakob Ramlau

Hvis jeg laa paa Valpladsen og skulde behandles af en 16-aarig vilde det nok gibbe lidt i mig.
Men naar man saa tænker sig lidt om, er det alligevel ikke saa forbløffende.
Den vordende Chirurg stod jo i Mesterlære som alle andre Haandværkslærlinge. Og Læretiden begyndte hurtigst muligt efter Konfirmationen. Og undertiden lidt før.
Og "learning is by doing". Tja? Saa det er aldeles ikke saa usandsynligt at han, allerede godt inde i sin Oplæring, er kommet i Felten som 16-aarig. Trommeslagere var ofte ganske unge ogsaa.
Nu var jeg ikke meget rosende for Datidens Chirurgi -- i den Franske Armé havde man en Chirurg Dominique Larrey som helt klart skilte sig særdeles godt fra Opgaven. Hvis man googler "Larrey" og "surgeon" er der mange Hug -- og de kan give et Indtryk af hvad en Chirurg under Napoleonskrigene kunde præstere.