Aneefterlysning i Australien

Startet af Kirsten Bergstrøm Rossen, 17 Mar 2012 - 17:18

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Bergstrøm Rossen

Er der nogle, der har erfaring med søgemaskiner i Australien?

Jeg søger oplysninger om min farfar Frederik Wilhelm Bergstrøm. Han er født 01-08-1861 i Hylstrup Sogn, Sorø amt.Han er søn af Jens Chr. Bergstrøm født 24-10-1832 i Vigerslev sogn, Odense amt og hustru Kirsten Jørgensen født 1831 i Hylstrup sogn.
I sommeren 1898 emigrerede han til New Zealand, New Plymouth, hvor han startede en skrædderforretning. Han blev gift med min farmor i Wellington 29-01-1901, hvorefter hun rejste tilbage til Danmark. Fra avisen Taranaki-Herald fra 03-07-1902 kan jeg se, at han gik konkurs med sin forretning, hvorefter han rejste til Australien, Brisbane.
Han er død i Brisbane (muligvis Melbourne) ca. 1922-1924, ved sin død efterlod han sig 2 skrædderforretninger.
Da han emigrerede, brugte han efternavnet Jensen, der også var et familienavn.
Jeg har ledt på forskellige søgemaskiner i Australíen, men uden held. Hvis nogen kender til søgemaskiner i Australien, vil jeg være glad for at blive gjort bekendt med dem.
På forhånd tak
Kirsten Bergstrøm Rossen


Eva Morfiadakis

1926/C3342 Frederik Jensen  föräldrar: Jens Hansen Jensen Bophelia Rasmusson

Kan det vara han här? Död 1926.  Det är från Queensland.

Eva M
Eva M