Borgerlige vielser / Vejle Amt i 1925 og 1958 - Hvor finder jeg dem?

Startet af Mari-Ann Herløv, 11 Mar 2012 - 21:34

Forrige emne - Næste emne

Mari-Ann Herløv

Hejsa...

Hvor er det dejlig at, man nu kan søge borgerlig vielser i København på AO.
Det har hjulpet mig et par gange...

Men jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen vedr. det samme i det jyske..
Det drejer sig om to borgerlig vielser.

nr.1: 8. nov. 1925 i Skærup sogn, Holmans Herred, Vejle
nr.2: 3. maj 1958 på Vejle Rådhus, Vejle

Skal jeg en tur til Landsarkivet i Viborg eller er det Stadsarkivet i Vejle, der ligger inde med disse oplysninger? Eller måske et helt tredie sted ??

Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Hans Segalt Hansen

Ved ikke om stadsarkivet har det, ellers er det landsarkivet i Viborg (de har den i hvert fald), duplikat af ægteskabsbog.

Hilsen Hans

Mari-Ann Herløv

Hej Hans.

Tak for dit svar..
Nyttig viden, så man ikke kører forgæves afsted til det jydske.
Ved du om, det er en bog man skal "bestille" hjemmefra eller de finder den frem, imens man er på besøg?
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Jørgen Christensen

Begge de ægteskabsbøger, du har brug for, Mari-Ann, kan forudbestilles via Daisy. Hvis du har langt til Viborg, kan du ganske givet få en hjælpsom person til at slå op for dig. Jeg selv kommer ikke til Viborg før midt i maj måned, men til den tid vil jeg gerne klare opslagene, hvis du ikke har fået det ordnet før.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Lisa Hansen

Hej

Undskyld jeg spørger hvordan kan man søge borgerlige vielser, og er AO SA.dk?.

Hislen Lisa

Mari-Ann Herløv

#5
Hej Jørgen..

Tak for dit svar og venlige gestus vedr. opslagene.. Bor på Sjælland, så der er en bid vej derop.
Da jeg har samlet en bunke ting sammen (af forskellig art), har jeg selv planer om at, begive mig ud på en lille rejse. Tænker at det også bliver i maj, måske uge 18..

Jeg er ikke så vel bevandret udi brugen af Daisy, er der andre måder man kan forudbestille på??

Hilsen Mari-Ann

Hej Lisa..

Ja, AO = ArkivalierOnline.

Hvis du søger en borgerlig vielse i København, Frederiksberg, Gentofte, så er der lagt nogen ud her..

Se Link : http://www.sa.dk/ao/andre/Aegteskab.aspx

Du skal først søge efternavnet/fornavn i "Register til ægteskabsbogen (duplikat)".. Der finder man ud for navnet er Løbenummer..

Dette nummer skal du bruge til at slå op i "Ægteskabsbog (duplikat)"... Og volá.. finder du vielsen..

Håber denne forklaring er til at finde ud af..

Hilsen Mari-Ann
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Jørgen Christensen

Lidt hjælp til at bestille ægteskabsbogen fra Skærup i Daisy:

Gå ind på www.sa.dk.
Hvis du ikke allerede har en brugerprofil, skal du oprette den (venstre del af skærmbilledet, halvvejs nede).

Gå ind på Detaljeret søgning.
Skriv Skærup i feltet Arkivskaber.
Skriv Ægteskabsbog i feltet Arkivserie.
Klik på Søg.

Resten giver vist sig selv.

Når det gælder bogen fra Vejle, begrænser det søgningen, hvis du skriver Vejle købstad i feltet Arkivskaber.

Venlig hilsen,
Jørgen.


Mari-Ann Herløv

Hej igen,  Jørgen..

Jo, jeg har en profil og har forsøgt mig på Daisy, men uden held.
Jeg har ikke rigtig været klar over, hvad jeg skulle skrive i de forskellige felter..

Dejlig med din hjælp, tusind tak... Det vil jeg gå kødet på, imorgen  :) :)

Taknemlig hilsen Mari-Ann
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv


Jørgen Christensen

Det er en interessant henvisning, du har givet, Hans. Den kendte jeg ikke, men den må være nyttig i mange situationer.

Når det gælder borgerligt indgåede ægteskaber, skal man dog være opmærksom på, at der er mere "kød" på giftefogedernes ægteskabsbøger, hvor man bl.a. ser brudeparrets egenhændige underskrifter.

Så, Mari-Ann, jeg vil stadig anbefale dig at bestille ægteskabsbøgerne til din Viborg-tur.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Mari-Ann Herløv

Hej Hans..

Jeg syntes også det var en interresant side.. Den er dog lidt langsom når man skal bladre mange sider frem.. Men med lidt tålmodighed kom jeg frem til H..
Jeg fandt desværre ikke min farmor og farfar, men de blev nu også viet i Skærup sogn, Holman Herred, Vejle Amt.. Sådan så jeg forstod din besked og linket er det for Vejle (altså, købstaden)..

Jeg fandt dog en anden person i Marriage index. Ham har min far omtalt flere gange.. Men da jeg skulle slå nummeret op i den "anden bog", kom der en fejlbesked "Pleace try again later".. Nå ja, så må vende tilbage til siden senere..


Hej Jørgen

Jeg fået søgt de to ægteskabsbøger frem og gem søgningen, så jeg er klar til at bestille dem, når jeg ved datoen for min tur.. Hvor længe i forvejen kan/skal man bestille dem.

Endnu en tak til Jer begge to. Det har, formig, været en meget lærerig tråd..

Med venlig hilsen

Mari-Ann
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Jørgen Christensen

Det er klogt at bestille 8 - 10 dage før arkivbesøget, for i visse tilfælde kan ekspeditionstiden være en uges tid.

Held og lykke med det.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Mari-Ann Herløv


Tak- Tak.. Det er godt ar vide.. Og god tur til dig, Jørgen når du tager turen til Viborg.

Mener nu at, jeg har fået de oplysninger, jeg skal bruge i denne sag.. Og se derfor denne tråd så LØST..

Stor hilsen fra Mari-Ann
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv