Ane Kirstine Jensdatter 1848 K. Stillinge

Startet af Bent Breiner Andersen, 09 Mar 2012 - 10:11

Forrige emne - Næste emne

Bent Breiner Andersen

Jeg leder efter Ane Kirstine Jensdatter født 16-jan-1848 (KB Kirke Stillinge, Slagelse, Sorø, 1840-1852, opslag 86). Hvor blev hun af? Konfirmeret? Gift? Børn? Død?
Fundet:
•   moderen med sit andet ægteskab KB Slagelse Skt Mikkel 1845-1861 opslag 439 nr 13.
•   moderen Ane Cathrine Madsen(/datter) i en FT 1860 Slagelse købstad opslag 10 nr 10 med sit
•   andet barn Birthe Marie (konfirmeret Slagelse Skt Mikkel 1861-1872 opslag 309 nr 7)
•   Maren Kirstine, barn(KB Slagelse Skt Mikkel 1845-1861 opslag 201 nr 2) med ny mand Hans Hansen (død i 1857).

Mvh
Bent

Inge Hedal

Hej
Kan dette være hendes mor og mormor i FT-1850?
Sorø, Slagelse, Gerlev, Gjerlev, Falkensten, 70 et Huus, FT-1850, B6080
Karen Rasmusen   56    Enke(mand)      Huuskone,lever af sit haandarbeide,huusmoder   Hudevad,Odense Amt
Ane Catrine Madsen   29    Ugift      Hendes datter.   Hudevad,Odense Amt, sammesteds

Jens Pedersen, Ane Cathrine Madsdatter og Ane Kirstine Jensdatter rejser fra Kirke Stillinge til Solbjerg? sogn i 1848, se afgangslisten på AO Sorø, Kirke Stillinge 1840-1852, opslag 212, nr. 4, 5 og 6.
Solbjerg sogn i Holbæk amt er helt umuligt mht. tilgangslister, men jeg har fundet Ane Catrine Madsdatter i tilgangslisten i Gerlev, AO Sorø, Gerlev 1834-1855, opslag 99, nr. 4 i 1848. Hun kommer åbenbart uden datteren og uden Jens Pedersen. Hun kommer fra Slots Bjergby, se afgang AO Sorø Slots Bjergby 1827-1855, opslag 361, nr. 16. Der står, at hun tager til moderen Karen Rasmusdatter i Falkerslev.
Jeg kan ikke finde hende i tilgangslisten i Slots Bjergby, som er meget uordentlig.

Ane Kirstine Jensdatter rejser altså kun med moderen kort efter fødslen. Kommer hun i pleje, eller er hun død? Har du set hende nogen steder som voksen?
Mvh. Inge



Bent Breiner Andersen

Jeg kommer til Ane Cathrine Madsdatter via Birthe Marie (Ane Kirstines lillesøster) født KB Tårnborg, Sorø 1841-1857 opslag 92 nr 18. Det er min oldemor. De gamle i familien taler om at der skulle være efterkommere til Ane Kirstine Jensdatter.

I 1849 samme Tårnborg opslag 219 nr 37 ankommer Jens Pedersen og hustru og et pigebarn.
I 1851 samme Tårnborg opslag 289 nr 16 flytter Jens Pedersen med hustru og et ???? pigebarn til Hillerup ved Slagelse. Mærkelig nok omtales lillesøster Birthe Marie selv i nr 17.

Jeg har Ane Cathrine Madsdatter fra Gerslev Holbæk 1813-1850 opslag 136 nr 6 og dermed forældre Mads Hansen og Ane Pedersdatter.

Mvh
Bent

Inge Hedal

Hej igen
I 1851 tror jeg, at der står "og et ældre Pigebarn". Du har ret i, at det er mærkeligt, at Birthe Marie er opført for sig selv, men ikke den ældre søster, som vel kun kan være Ane Kirstine?
Det er også mærkeligt, at der står ved vielse nr. 2, at Ane Cathrine er født i Stillinge, og at der har været korresponderet med provsten der. Hun er ikke opført i Kirke Stillinges kirkebog, og i Gerslev sogn står der ikke noget om, at hun er født et andet sted. I FT-1860 står der også, at hun er født i Stillinge sogn.
Og hvor søren er Ane Kirstine henne i FT-1860 - 12 år gammel?
Mvh. Inge
PS. Jeg kan godt se, at jeg havde fat i en forkert Ana Cathrine før.

Bent Breiner Andersen

Hej igen

Jeg har tidligere fået tydet skriveriet om Ane Cathrine til:

Enke af første ægteskab Anne Cathrine Madsdatter
Født i Stillinge Sogn, døbt 28 aug 1823, vaccine
ret, confirmeret, første gang gift med Jens Pedersen
Pxx Skifteretsattest d.26 april A.C og attest xx (Manden + febr.1855) [skrevet ovenover linjen]
fra Præst? Zahle af Stillinge Sogn xxxxxxx
eftergivende Jens Pedersen xxxx Understøttelse

Men det bringer os ikke videre med Ane Kirstine Jensdatter!

Mvh
Bent

Judith Olsen

#5
Hej Bent

Starter lige med oplysninger fra en tidligere tråd om samme familie:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?action=printpage;topic=11458.0

Sorø, Slagelse, Slagelse Købstad, , Galdemarken No. 10, 59, FT-1860, C3834
Chatrine Masen 40 Enke Sye og Spinde Stillinge Sogn, Sorøe Amt
Birte Marie Jensen 10 Ugift Hendes Børn [Chatrine Masen] Corsør
Marie Kirstine Hansen 4 Ugift Hendes Børn [Chatrine Masen] Corsør
Lars Olsen 48 Enkemand Væver Niløse Sogn, Sorøe Amt!!



FT-1855, Slagelse Købstad, Slagelse Marker, opslag 314 på AO:
Jens Petersen, 32, Gift, Hillerup Sogn, Arbejdsmand
Ane Cathrine Madsen, 34, Gift, Gierslev Sogn, Holbæk Amt, Hans Kone
Ane Kirstine Jensen, 8, Slagelse, Deres Børn
Birthe Marie Jensen, 5
Jens Peter Jensen, 1


Og - prøv at kigge i KB Slagelse Skt. Mikkel 1845-1861, opslag 539, nr. 21 - her fremgår, at Anne Kirstine Jensdatter er død den 24. maj 1855 - datter af Jens Pedersen og Anne Chatrine Madsdatter - og 7 år gammel.

Du finder hende også nævnt i skifteprotokollen for Slagelse Byfoged 1849-1858, opslag 351.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Bent Breiner Andersen

Tak.

Så Ane Kirstine Jensdatter er altså død i 1855!
Forklarer jo at hun ellers ikke kan findes nogen steder.

Tak for referencen bagud, burde selv have sat den ind.

Mvh
Bent