Ændring af efternavn i starten af 1900-tallet.

Startet af Camilla Junge, 08 Mar 2012 - 18:14

Forrige emne - Næste emne

Camilla Junge

Jeg har 3 aner, der har ændret efternavn, hvilket er indført ved deres fødsel:

1: 16/1 1914 i kbh. (ses: valsølille 1873-1891 opslag 36)

2: 16/9 ? i kbh (ses: st paul 1867-1876 opslag 17)

3: 23/12 1905 i Ålborg (ses: torup 1843-1883 opslag 10)

Mig bekendt er de to sidstnævnte slægtsnavne, mens Ørnbo er et købenavn.
Jeg ønsker dog nærmere information om disse navneændringer, og mit spørgsmål går derfor på, hvorledes jeg finder disse informationer?

Jørgen Green

Hej Camilla

Det vil afhænge af om ændringen er sket ved kongelig bevilling eller ved øvrigheds bevilling. Kig i kirkebogen og se, hvad der står ud for de pågældende navneændringer.

Hvis der står noget om kgl. bevilling, så er ansøgningen blev videresendt af amtet – i København af Københavns Overpræsidium – til Justitsministeriet til evt. godkendelse frem til 1961.

Kig i amtets/Københavns Overpræsidiums arkiv og i Justitsministeriets arkiv efter oplysninger.

Hvis der ikke står noget om kgl. bevilling, så er ansøgninger fra 1903-1919 behandlet og godkendt af den lokale øvrighed (retsbetjenten, dvs. byfogeden eller herredsfogeden). Fra 1919-1961 af politimesteren. For Københavns vedkommende af Københavns Overpræsidium. Kig i politimesterens arkiv.

Hvis det drejer sig om københavnere i Københavns Overpræsidiums arkiv.

Husk, at enhver ansøgning om navneændring indeholder en ansøgning og ofte også en række dokumenter, så husk også at kigge efter dise i den samme myndigheds arkiv, som har behandlet ansøgningen (amtet, retsbetjenten, politimesteren eller Justitsministeriet).






Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk