Mysteriet: Karla A.M.Hansen f. 13.1.1911 + søn f. 15.3.1931

[Jette Elkjær]

Karla Alfrida Marie Hansen f. 13. januar 1911 får en søn Erik Axel Christian Hansen den 15. marts 1931 med Karl Orla Vilsø Adolfsen f. 1. december 1905. Jeg har dem senest i AJ-sag 1931, opslag 5, j.nr 2822.

Da drengen er omkring 1 år forlader hun Stoense med ham og drager til Jylland - "til et eller andet sted på Thy-egnen". Historien er, at han dør ved et uheld - for hendes hånd kan man vel sige - for hun kom til at lægge sig på ham i søvne og kvæle ham. Da jeg simpelthen ikke med min vildeste fantasi kan forestille mig, at man kan "komme til det", vil jeg jo gerne grave lidt i det og i hvert fald finde hans dødsdata, men hvor pokker skal jeg starte - og kan det overhovedet lade sig gøre uanset om jeg går i arkivet eller søger online, når jeg ikke ved, hvor på Thykanten hun befinder sig? Vi må jo være omkring 1932/33... og hvis hun bare har givet ham væk og løjet, kan man så overhovedet finde ud af noget som helst?? Han har aldrig haft et cpr.nr. har jeg fået oplyst, så sandsynligheden for at han evt. kunne være bortadopteret ved en lovlig adoption og være i live er lille iflg. Folkeregisteret i Odense. Men hvad så ved en ulovlig bortgivning??

Hvis en mand betaler bidrag til et barn og barnet dør, vil han så ikke blive informeret om det? Eller stoppede de bare med at opkræve bidrag uden at oplyse hvorfor? Jeg har en velbegrundet fornemmelse af, at den gode Karl ikke anede hvad der var sket med hans søn, før han genoptog forbindelsen med Karla i slutningen af 40'erne - den bid af historien var ingen hemmelighed.

Alle input er velkomne; jeg er lidt træt af Karla og hendes "forsvindingsnummer". Jeg har fægtet rundt i perioder de sidste 3 år online uden at finde noget reelt - og også haft en despatch på arkivet i Svendborg, men da var bl.a. faderskabssagen ikke frigivet. Så jeg havde håbet, der måske var oplysninger i den, men det ser ikke sådan ud, for der er hun jo altså stadig i Stoense Udflytter - men måske er der bare ikke gravet dybt nok eller de forkerte steder?

På forhånd tak for hjælpen
Jette Elkjær

[Lajla Yvonne Dight]

Blot et forslag - Hvis du kender lidt til historien har den måske været offentliggjort.  Hvad med at kigge i avisarkiverne fra det pågældende tidsrum og se om der skulle være en notits om sagen. Enkelte aviser kan ses Online med abonnement, andre på lokale biblioteker.

Good luck.
Lajla

[Jette Elkjær]

Ja, det kunne selvfølgelig være, men jeg ved ikke hvor drengen døde, fordi jeg ikke præcist ved, hvor hun var. "Thy-egnen" er jo et vidt begreb. Jeg ved faktisk heller ikke om hun overhovedet har været anholdt. Og igen, hvis jeg ikke ved, hvor hun var, så kan jeg vel ikke finde ud af disse ting?
Men tak for ideen - den havde jeg ikke selv overvejet!
Venlig hilsen
Jette

[Eva Morfiadakis]

DiagnoseVuggedød er defineret ved dødsfald blandt spædbørn der ikke kan forklares hverken efter obduktion, efter undersøgelse af dødsfaldet eller på grund af barnets og familiens sygdomshistorie. Spædbarnet bliver oftest, men ikke altid, fundet død efter at have sovet. Det viser ikke tegn på at have haft smerter i dødsøjeblikket. Eftersom der ikke kan gives nogen forklaring på hvorfor barnet er dødt kan det være en meget traumatisk oplevelse for forældrene.

[redigér] Statistik og historikVuggedød er et forholdvist nyt fænomen inden for lægevidenskaben. Dermed ikke sagt at fænoment som sådan er nyt, blot at det før i tiden sandsynligvis er druknet i den høje spædbarnsdødelighed. Retsmedicineren Preben Geertinger skriver i sin erindringsbog "Af en retsmediciners bekendelser" at beskrivelser af vuggedød i obduktionsrapporter kunne findes tilbage til de første rapporter fra Retsmedicinsk Institut i 1911. Dengang var begrebet dog endnu ikke navngivet. I 1927 blev vuggedød anerkendt i England, mens for eksempel Sverige først anerkendte begrebet i 1960'erne.

I Danmark er udviklingen i vuggedødsfald faldet fra 1,5 - 2 promille om året i 1980'erne til under 0,5 promille i slutningen at 1990'erne. Det menes at skyldes at Sundhedsstyrelsen fra 1991 begyndte at anbefale at spædbørn skulle sove på ryggen.

[redigér] RisikofaktorerFølgende faktorer menes at forøge risikoen for vuggedød. Det er dog stadig uklart hvor stor en indflydelse de enkelte faktorer har.

Sovestilling på maven
Blødt soveunderlag
Flerlingsfødsler
For tidlig fødsel
Spædbørn hvis søskende døde en vuggedød
Rygning under graviditeten
Narkotikamisbrug under graviditeten
Teenagermødre
Børnefødsler med under et års interval
Fattigdom
Drenge er oftere udsat for vuggedød ligesom børn i alderen 2-4 måneder står for hovedparten af dødsfaldene. 90% af alle vuggedødstilfælde forekommer inden barnet fylder 6 måneder. Vuggedødsfald forekommer oftere om vinteren.

Att en moder legat ihjäl sitt barn är inte en ovanlig dödsorsak.

Eva M

[Jette Elkjær]

Hej Eva
Tak for input. Jeg har været så fokuseret på hendes egen forklaring at jeg slet ikke har tænkt i vuggedød. Men det er da oplagt! Nu kan jeg da få helt ondt i maven på hendes vegne!

Jeg ville godt nok gerne finde det barns videre skæbne efter de forlader Stoense... men jeg kan godt se, det er op ad bakke med de få informationer jeg har pt.

Venlig hilsen
Jette

[K. Thidemann]

Hej Jette

I gamle dage sov man i alkover - far mor og de mindste børn.

Som slægtsforsker finder man ofte børn der er døde i sengen ved forældrene.
Se nedenstående, hvor forældrene har fået så dårlig samvittighed over barnet død så de frivilligt lod sig absolvere. De har ikke haft det godt.


--------------
Skallerup-Vennebjerg 1719-1777, Vennebjerg herred, Hjørring amt, HMB C 64-1, kort 4/6 år 1751
d. 20 Dec.
jordede Ieg Iver Povelsøns og Anne Kirstine Andersdaatters Sands
datter fra Sønder Mølle Johanne gl. 3 uger.
...................
Skallerup, Vennebjerg sogn 1719-1777
C 64-1 kort 6/6
Ao. 1752
Dom Septuagesima absolverede Ieg Iver Poulsøn i Sønder Mølle og
hans hustrue Anne Kirstine Andersdaatter Sand som fandt at nag ant?
i dereis Samvittigheder fordi deris barn døde hos dem i sengen medens de sove.

[Jette Elkjær]

Py nej - det havde min mormor heller ikke, men hun troede virkelig fuldt og fast på, at det var hende der havde slået ham ihjel, det er der ingen tvivl om! Så der er nok desværre ingen omkring hende, der har ment andet... Og det varede i øvrigt 10 år før hun kastede sig ud i børn igen!
Jette