Bor Bartholinsgade, Kbhvn., hvor konfirmeret i 1912

Startet af Gerda Nielsen, 16 Nov 2010 - 17:51

Forrige emne - Næste emne

Gerda Nielsen

Hej

Ved FT 1911 0g 1916 bor Emil Schou i Bartholinsgade. Han var født 1898, altså skulle han

konfirmeres ca. 1912, men jeg kan ikke finde ham i Sct. Johannes, som gaden hører til.

Er der nogen der har et godt forslag til en anden mulig konfirmationskirke ?

Venlig hilsen
Gerda Nielsen

Peter Kristiansen

Skt. Andreas sg. (som gaden hører til i 1918) er oprettet allerede 1896. Har du set efter der?
M.v.h. Peter Kristiansen

Gerda Nielsen

Hej Peter

Jeg havde ikke set efter i Sct. Andreas - havde "bidt mig fast i", at det først var fra 1918.

Men desværre, han er heller ikke der.

Gemmer der sig andre muligheder ?

Venlig hilsen
Gerda Nielsen

Peter Kristiansen

Der er mange muligheder:
En helt tredje kirke -
er forældrene medlem af et alternativt trossamfund
er drengen ikke konfirmeret??

Kan du give henvisninger til fødsel, samt de folketællinger ?
M.v.h. Peter Kristiansen

Gerda Nielsen

#4
Hej Peter

Jeg kan desværre ikke henvise til fødsel, det var netop fødesognet jeg håbede at få oplyst ved konfirmationen, ved kun at han er født i Kbhvn.

FT 1911 er Bartholinsgade opsl. 36.   FT 1916 er Bartholinsgade opsl 79.

At forældrene skulle være medlem af et alternativt trossamfund er ikke sandsynligt.
Da faderen døde i 1927 blev han begravet fra Sct. Andreas kirke og moderen i 1944 fra Sions kirke.

Som du skriver kan det være en helt tredie kirke eller måske har drengen ikke ønsket at blive konfirmeret.

Venlig hilsen
Gerda

Anne Mortensen

Har du søgt i Den Kgl. Fødselsstiftelse ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Gerda Nielsen

Hej Peter

Det har jeg gjort nu og der var han ikke.

Men så har jeg fundet ud af, at familien ved FT 1901 og 1906 boede i Nyboder, Rævegade 16.

Nyboder hører til Sct. Pouls kirke, men der kan jeg heller ikke finde hans dåb.

mvh
Gerda


Anne Mortensen

Det har jeg gjort nu og der var han ikke.
Var det et svar til mig på Den Kgl. Fødselsstiftelse - så hedder jeg Anne.
----------------
Nyboder hører til Holmen - prøv der.
------------------
FT 1901
Rævegade 16 (husk opslagsnr.)
opslag 9
ses at faderen er snedker på Orlogsværftet - så prøv  Holmen.

Du kan også prøve at søge hans konf. i Holmen.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Mette Lund

Hej

Hans fødsel er her:

1892-1900, Holmen, Sokkelund, København, opslag 236. Boende i Suensonsgade 2.

Mvh.
Mette
Med venlig hilsen

Mette Lund
Moderator

Gerda Nielsen

Hej Anne

Undskyld at jeg ikke lige så, at det var dig der havde svaret, jeg var for hurtig, fordi jeg havde en "korrespondance" igang med Peter.
Tak for tippet med Holmen

Også tak til Mette for fødselsnotatet.

Venlig hilsen
Gerda.

Gerda Nielsen

Hej

Det er da meget sandsynligt, at Emil også er konfirmeret i Holmens kirke, men for 1912 er det

desværre kun pigerne, der er på AO, så jeg må vente med at få det opklaret til næste besøg på

Landsarkivet.

Til gengæld så fik jeg i tilgift forældrenes vielse.

Tak for al hjælp   :)

Venlig hilsen
Gerda