Oplysninger søges om danskere der deltog på tysk side under 1. Verdenskrig.

Startet af Keld Sørensen, 08 Feb 2012 - 12:03

Forrige emne - Næste emne

Keld Sørensen

Ikke dansksindede, der boede i Sønderjylland, men danske statsborgere.
Findes der et register eller andre oplysninger?
Mvh.
Keld Sørensen.

Christian Konstmann Autzen

Hej Keld

Danske statsborgere i "Sønderjylland" før 1920, altså før genforeningen, blev ikke indkaldt til tysk militærtjeneste - de var danske statsborgere ! Tror jeg det var.

Ellers blev alle indkaldt til tysk soldatertjeneste, som boede i Nord- og Sydslesvig, og det uanset om de var dansksindede eller tysksindede.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Keld Sørensen

Hej Christian,
Tak for dit svar.
Det handler om en person, født i Flensborg, men gift og boende i København. I FT-1916 ses personen ikke, men det er oplyst, at hans kone får »Tysk Militærunderstøttelse«. Så jeg antager, at husbonden er rejst sydpå, for at deltage i krigen på tysk side. Han vender i øvrigt tilbage, og ses i FT-1921.
Mvh.
Keld.

Inger Buchard

Det er korrekt, at danske statsborgere ikke gjorde tysk militærtjeneste under 1. verdenskrig; men:

Hvis han var født i Flensburg, var han efter tysk forståelse tysk statsborger og derfor indkaldt til militærtjeneste. Kigger man på Verlustlisten
http://wiki-de.genealogy.net/Verlustlisten_Erster_Weltkrieg
(hvor p.t. ca. 9 % af alle 6-8 mio. personregistreringer er tilgængelige)
vil du kunne finde ham, hvis han er blevet såret, forsvundet, taget til fange (eller faldet). Der er allerede registreret en god håndfuld med fødested Dänemark, Kopenhagen, Esbjerg osv.

Hvis du er 'heldig' og han blev alvorligt såret under krigen, søgte han som boende i Danmark  og efter 1920 dansk statsborger invalidepension efter krigen - og så kan du finde et resume af hans soldatertjeneste (og af pensionssagen) i Invalidenævnet for Sønderborg. Sagerne ligger i Aabenraa, men forsendes til statens arkiver, når du har fået identificeret den rigtige pakke. Det er sager, der slutter efter (2012 - 75 = 1937), så sagen skal gennemses af en arkivar, før du kan søge adgang og få den udleveret.

Når Arne Feldborg er færdig med sin forårsrengøring af www.dis-danmark.dk (se Forum Program-problemer), vil du finde to lister under DIS-Wiki med navne på pensionsansøgerne. Men vent et par dage, til jeg har fået lavet opslaget - lige nu kan jeg ikke komme på DIS-Wiki

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Keld Sørensen

Hej Inger,
Tak for din forklaring og henvisning. Jeg er næsten overbevist om, at han ikke blev såret eller taget til fange under sin tjeneste i forbindelse med 1. Verdenskrig.
Som jeg skrev i tidligere indlæg, ses han i FT-1921. Her havde han arbejde som skibsværftsarbejder på Burmeister & Wain.
Det har ikke været muligt pr. nærværende at finde ham i FT-1925 eller FT-1930 for yderligere oplysninger. Han flyttede meget rundt i København. Blev skilt og gift igen. Men jeg véd, at han døde i slutningen af 1940.
Mvh.
Keld.

Anne Marie Holck

Jeg er blevet lidt forvirret af at læse denne tråd, så bare lige et enkelt spørgsmål: Var man anset som tysk eller dansk statsborger, hvis man var født i Fiskholm, Arrild Sogn, Hviding Herred i 1878?

Christian Konstmann Autzen

Hej Anne Marie

Ja, så er man givet anset som værende tysk statsborger; - men det kunne dog være et spørgsmål, om forældrene til dette barn var født/kom fra det "gamle" Danmark, altså nord for Kongeåen.

Det er således lidt af et tricky spørgsmål, som vi så må håbe, andre mere kyndige kan besvare. Jeg tror iøvrigt, at der tidligere har været diskussion om dette spørgsmål i en tråd her på hjemmesiden.

Min svigerfar, som var født i Emmerlev sogn i 1910, havde åbenbart haft et problem da han blev gift i 1931; - han blev vist nok anset som tysk statsborger. Og dette kunne skyldes, at hans far var en narver, som kom fra det nu gamle Østtyskland - altså født som uægte barn med en reel tysk statsborger som far.

Hilsen
Christian


Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Inger Buchard

Tysk indtil genforeningen, for indtil 1898 var fødestedet grundlag for dansk statsborgerskab.
Efter 1920 blev folk med fødested i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab.

Worsøe skriver s. 62:
Grundreglen var, at alle, der på genforeningsdagen den 15. juni 1920 havde fast bopæl her og tidligere var tyske statsborgere, automatisk blev danske statsborgere, medmindre de var tilflyttet efter 1.  okt. 1918.
Derfor nævnes bopælen pr. 1. okt 1918 i de sønderjyske folketællinger.
Alle andre skulle igennem en godkendelsesprocedure - se 'Det nationale register' på LA Aabenraa. Og huske at søge; jeg har en slægtning, der ikke var i Sønderjylland omkring 1920 og ikke var opmærksom på, at grænseflytningen kunne få konsekvenser for ham. Han fik sig en slem forskrækkelse engang efter 1933, da Hitler indkaldte ham til militærtjeneste - og står nu nævnt i indfødsretsregisteret under Buchard  ;D

Og så har jeg ikke nævnt muligheden for at forblive dansk efter 1864 optere, men den var forbeholdt folk, der efter 1864 ønskede at forblive danske statsborgere, selv om de nu boede i Preussen. Børn, født af disse i preussisk tid, var tyske statsborgere.

Inger

Redaktør på DIS-Wiki

Christian Konstmann Autzen

Tusind tak til Inger.

I folketællingen for Emmerlev for 1921 er netop benyttet et skema, hvor der er mulighed for at angive opholdssted i 1918 (hvor min svigerfar således er registreret); men hvor der ikke er et felt til angivelse af statsborgerskab.

I folketællingen for Sønderborg for 1921 så jeg i går et skema, hvor der var et felt til anførsel af statsborgerskab; altså 2 forskelllige skemaer.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anne Marie Holck

Tak til såvel Christian som Inger for svar, nu er jeg ikke helt så forvirret mere :D