Lynov/Lyno/Lunøe samt Helmerskov/Helverskov København 1787 og før

Startet af Jens Styrup Rotne, 02 Feb 2012 - 14:41

Forrige emne - Næste emne

Jens Styrup Rotne

Goddag

"Min" hovedperson her er i og for sig kendt, fx fra Holger Hansens bog (1918) om slægten Kruse i Højelse og en anetavle over forfatteren Jens Kruse (af Gregers Hansen, PHT 1990)

Overjordemoder madam Karen Ørslev ses i fkt 1787 som boende på Frederiks Hospital. Hun er 44 år, gift og i første ægteskab (men jordemodermanden bor der nu ikke) og hun har sin mor, Anne Helmerskov, 60 år og enke boende sammen med sig. Hun kan også ses i Københavns Vejviser og i Oeders efterretninger (med det angivne navn, Hr. Oeder skriver lidt spidst om ægtemanden at han haver aldeles intet at bestille). Hun har været jordemoder ved hoffet og får senere på denne baggrund skaffet gode præstekald til sine to svigersønner.

Men hvor kommer hun og hendes mor fra ??

Som kloge mennesker her i dette forum altid siger, kig på forlovere og faddere!!

Hun bliver gift kort tid efter betaling af kopulationsafgift 7/5 1763 i Nikolaj kirke - men ægteskabsprotokol for kirken er ikke bevaret for dette år. ÆV!

Børnenes dåb ses i Helligåndskirkens dåbsprotokoller og der er min sandten to parallelle protokoller, en for 1743 - 1779 og en for 1760 - 1793

JOHANNE, døbt 4/5 1764 (og død/begravet 3/12 1765):
(1743 - 1779) opslag 101: Abraham Ørslev lærredsmand på Ulfeldts Plads og hustru Karen Lüno - øvrige faddere synes ikke relevante her; der er en oldermand for prammagerlauget, hendes svigerfar var prammand og stenfører
(1760 - 1793) opslag 28: samme oplysninger, hun kaldes Karen Lüno

INGER. døbt 30/6 1765 (senere præstekone i Højelse)
(1743 - 1779) opslag 109: hun kaldes Karen Lynov, og der optræder blandt fadderne en madam Anne Helverschou i Vestergade.
(1760 - 1793) opslag 37; hun kaldes Karen Lünov, og (hendes mor er det vel) kaldes nu madam Anne Helmerschou

ANNE JOHANNE, døbt 27/4 1767 (senere præstekone på Vallø Kloster)
(1743 - 1779) opslag 121: hun kaldes blot "og hustru" og blandt fadderne optræder Mad. Anne Helmerschou og en negotiant Peter Helmerschou
(1760 - 1793) opslag 47: hun kaldes Karen Lüno og de ovennævnte faddere kaldes mad. Helmerschou og Helmerschou, handelsmand

Efter ægtemandens død 1789 giftr hun sig med en officer Casper Bruenech og flytter til Larvik, Norge, og i fkt 1801 hedder hun Maren Ørsløv Lunøe

Skattemandtallet 1762 for København - der jo ikke blot oplyser om familieoverhoveder, men også giver koner og børn (næsten en folketælling, kan anbefales) giver mange muligheder med L(u/y)no(v/w), men ikke noget relevant for Hel(m/v)erskov og slet ikke negotianten Peter H.
Der er på nettet en stamtavle over forskellige familier Helverskov - men hverken ANNE eller Peter, handelsmand findes der. De er vel tilflyttet kort efter

Gode råd, især vedrørende Helmerskov, Helverskov søges. Er det flere slægter eller blot varierende stavemåde ??

hilsen Jens R

Jens Styrup Rotne

Hov

måske spurgte jeg for snørklet
så nu nøjes jeg med:
er der forskel på slægter med navnene Helmerskov og Helverskov
eller er det bare varianter af stavemåden

ærb Jens

Marianne Helverskov Jensen

Hej Jens

Prøv at se på dettet link: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,8451.0.html. Så kan du måske se om der er sammenfald med dine aner. Jeg har nemlig også søge efter helverskov dog som mellemnavn.

Hilsen Marianne