Böter när de bjöd för många till bröllop år 1610

[Andreas Karlsson]

Hej Danmark!
Jag läser i saköreslängd för Faurås härad år 1610. Följande skrivs:

"Den 30 Junij Afftingett Laurrdz Suendssønn i Suendstroup, och Pier Laurrzønn i Reuig och Kiersten Bendtss i Stade for dj bøde for mange folcke thill brølup, der for thill saagfaldt vj dlr"

Jag har inte stött på detta "brott" tidigare. Jag vet att det i slutet av 1600-talet i Sverige infördes vad som kallades för överflödsförordningar, det vill säga regler för att man inte fick slösa med resurser i samband med fester, dop, bröllop och liknande. Här fanns restriktioner för hur många som fick deltaga och dylikt. Fanns det något motsvarande under det tidiga 1600-talet i Danmark? Finns det någon som känner till detta?

Många hälsningar från f.d. Östdanmark,
Andreas Karlsson, Falkenberg

[Hans Poulsen]

Hej Andreas

I 1500- og 1600-tallet var der i Danmark *puritanere*, og på dette link kan du læse nogle få linjer om puritanismen uden for landets grænser.

Bemærk navnlig den allersidste sætning i citatet:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Anglikanske_kirke/puritanisme.

Om det så var puritanerne og puritanismen, der dikterede mådehold ved bryllupper og andre fester, ved jeg ikke, men jeg kunne godt forestille mig det.

Emnet er interessant, så jeg håber, at slægstforskere, der véd, hvad de taler om, kommer dig til hjælp.

Med venlig hilsen
Hans

[Arne Feldborg]

Se forordningen af "2 maij anno 1610" her:
http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_412.html
hvor det bla. bestemmes at bryllupsgilde højst må vare 2 dage.

Og også:
Item den store wordning, som er paafunden och optagen aff thienneste løse folck, arbeider, daglønner, sielffødinger och andre deris lige, som icke kunde eller formaa nogen bryllup at giøre, men alligeuell till deris æchteschabs sammenkommelse omstryge den gandsche bye och meenighed for pendinge at samble, saadant schall nu aldeelis her effter vere forbudet och affschaffet, saa at ingen aff dennom schulle effter denne dag bede flere end sex par folck at følge sig till och fra første predicken, som er brudgomen thre par mands personner och en encke brud thre par quinder, men er hun en vberøchtet pige eller møe, da gaa met flettet haar wsmøcket emellum thuo andre piger och bede thre par piger (foruden thre par quinder) dennom at følge. Findes nogen her emod at giøre, bøde i lige maade tuende fyrgetiuffge marck, formaa de dennom icke at vdgiffue, da schulle de i andre maade effter personnernis leiglighed och wilckor straffis.


Det her nedenfor stående kommer så mere end 100 år senere, men kan vel også være interessant i sammenhængen.

H. P. Hansen skriver i "Fra Gamle Dage" bind II side 91ff:
Det er næppe alle bekendt, at der i endnu ældre Tid blev udstedt kongelige Forordninger vedrørende, hvorledes Folk maatte og ikke maatte holde Bryllup.

Den 12. Marts 1735 udstedte den pietistiske Kong Chr, VI en vidtløftig Forordning om Sabbatens Helligholdelse. Alle, der ikke var lovlig undskyldte, skulde nu paa Søn- og Helligdagene samt de anordnede Bededage »flittig indfinde sig i Kirken, saave! til Højmesse som Aftensang, hvor den holdes«. Folk. der handlede mod Kongens Bud, skulde straffes med Bøder eller paa Kroppen med at staa i Gabestokken paa Kirkegaarden, første Gang 1, anden 2 og tredie Gang i 3 Timer.

I samme Forordning bestemmes ogsaa, at der i Købstæderne hverken maatte holdes Bryllup, Jaord, Gilde eller stort Gæstebud paa nævnte Dage. Derimod fik Bønderne paa Landet Lov til at holde Bryllup, Trolovelse og Barselgilder paa Søn- og Helligdage, »efterdi de fleste af dem dertil ikkun have disse Dage frie« — dog maatte enhver afholde sig fra al Uskikkelighed især fra Fylderi etc.

I en senere Forordning af 14. Decbr, 1736 hedder det, at det vel maa være Bønderne tilladt at holde Bryllup etc. paa Søn- og Helligdagene — »dog, at det sker uden noget Følge eller Samling af Folk, undtagen de nødvendige Vidner —«. Hvis man endelig vilde holde Gilde, maatte dette opsættes ti! en Søgnedag!

At det ikke passede Bønderne ret godt at lade Vielsen foretage om Søndagen og opsætte Festlighederne til en anden Dag, det forstaar man udmærket. Følgen blev da ogsaa, at man i Ribe Stift (vel ogsaa andre Steder), holdt Bryllup om Lørdagen og brugte Søndagen til anden Dags Bryllup — saa kunde Gæsterne følge med i Kirke, hvor de i Følge førnævnte Forordning jo skulde alligevel. Men en Gudstjeneste paa anden Bryllupsdagen for en Skare Mennesker, der havde ædt, drukket og danset hele Dagen og Natten forud, var kun for et Syns Skyld og kunde ikke godt blive til Opbyggelse for nogen af Parterne, Præst eller Menighed, for Bryllupsgæsterne sad naturligvis og snorksov i Kirken.

Biskoppen og Gejstligheden i Ribe Stift beklagede sig over Forholdet til Regeringen, og Følgen blev, at der den 21. Jan. 1778 blev udstedt et Re-script i Følge hvilket der ingen Bryllupper maatte holdes i Stiftet om Lørdagen! Først i et nyt Re-script af 14. Decbr. 1804 blev nævnte Bestemmelse ophævet — morsomt nok paa Grund af Tvistigheder mellem Præsteskabet og Sognefolkene i Stiftets Grænseegne. Kunde man ikke bevæge Præsten til at forrette Vielsen en Lørdag, saa henvendte man sig til en Præst uden for Stiftet, hvor Rescriptet ikke gjaldt, og hvor der intet var til Hinder for Vielsen. Men paa den Maade gik adskillige Præster jo Glip baade af Bryllupsmaden og Ofret, som de ellers rettelig kunde tilkomme, og saa blev Rescriptet som sagt hævet.

[Andreas Karlsson]

Hej!
Stort tack för den intressanta informationen. Detta är första gången jag stöter på ett dylikt rättsfall i de halländska handlingarna från vår danska tid.

Verkligen spännande

Andreas Karlsson
Falkenberg