Hvor blev Laurids Hansen Lauritsen af, han er omtalt i "Lillys Danmarkshistorie"

Startet af Hans Jørgen Mogensen, 29 Jan 2012 - 14:45

Forrige emne - Næste emne

Hans Jørgen Mogensen

Ham der bliver væk for mig er Pia Fris Laneths oldemor (hende der skrev Lillys Danmarkshistorie) Karen Marie fra Vorbasses lillebror og min oldefars nevø Laurids Hansen Lauritsen.

Han blev omtalt i "Lillys Danmarkshistorie" som ham der muligvis rejste til USA og måske efterlod en formue.

Han var tre år yngre end Karen Marie og blev født 23-10-1867 i Røj, Gesten sogn
AO Ribe - Anst - Gesten 1861-1875 opslag 17 nr. 16

Han blev viet i Billum Kirke 12-10-1888
AO Ribe - Vester Horne - Billum 1855-1891 opslag 23 nr 5

Han får en datter Marie Elfrida Lauritsen. Født 11-6.1889
AO Ribe - Vester Horne - Billum 1876-1891 opslag 45 nr 3

Han står i folketællingen 1890 AO Ribe - Vester Horne - Billum opslag 9 anden nederst.

Efter denne folketælling kan jeg ikke følge ham længere, om de flytter til et andet sogn, eller det måske er ham Pia Fris Laneth skriver om, som ham der rejste til USA - det er det jeg mangler hjælp til at finde ud af.

Venlig hilsen // Hans Jørgen Mogensen

thorkild kanstrup jensen


Måske det er ham her.

Navn:  Lauridsen, Laurids H. Stilling:  Hjulmager
Alder:  23 Bestemmelsessted:  N.Y.
Kontrakt nr.:  535900 Forevisningsdato:  8/8/1890
Fødested:  ? Fødesogn:  ?
Sidste oph.sogn:  Billum Sidste oph. amt:  Ribe
Sidste oph.sted:  Billum, Ribe Bestemmelses land:  USA
Bestemmelses by:  New York City Bestemmelses stat:  New York State
Skibsnavn:  Indirekte
IDkode:  I9091L1308

http://ddd.dda.dk/udvandrer/udvandr_soeg.asp?navn=Laurids+&stilling=&alder=&sidste_oph_sted=&s_sogn=&s_oph_amt=&best_by=&best_stat=&best_land=&kontraktens_nr=&aar=&maaned=
Med Venlig Hilsen
Thorkild Kanstrup Jensen 9500

Intet er umuligt, Det umulige tager bare længere tid.

Hans Jørgen Mogensen

Hej Thorkild.

Først siger jeg mange TAK for hjælpen. Der er nok ingen tvivl om, at det er ham, Pia omtaler ham jo også som værende udrejst.

Der er sket noget i 1890. folketællingen foregår normalt i februar, og han er rejst 8-8 -1890. Gad nok vide hvad der er sket med hans kone Kirsten Marie og deres lille datter Marie Elfrida, hvis de var taget med, ville deres navne jo nok være nævnt, eller måske et andet sted, jeg er ikke stødt på dem som værende døde, men intet er umuligt, som du siger.

De skal finde

Venlig hilsen // Hans jørgen

Else Skovbo Jensen

Hej
Jeg har fundet noget   , der kunne passe på din Laurits, men for at se det hele skal man være tilmeldt. Tilsyneladende kan man gratis prøve i 2 uger.


http://www.1930census.com/

Preview
Name: Laurits Hansen Lauritsen
Residence Year: 1892
Age: 23
Birth Year: abt 1869

There's more to see
A picture of the original document

And things like
Residence Place
Sign up now



View Image 

Preview
Name: Laurits Hansen Lauritsen
Residence Year: 1892
Age: 23
Birth Year: abt 1869

There's more to see
A picture of the original document

And things like
Residence Place
Sign up now



Name:  Laurits Hansen Lauritsen
Birth:  abt 1869
Residence:  1892 - Stanislaus, California, United States
 
California, Voter Registers, 1866-1898

med venlig hilsen
Else



Hans Jørgen Mogensen

Hej Else.

Du har nok også fat i den rigtige Laurids, selv om både fødselsår, alder og afrejse er forskudt to år, det er nok ikke ualmindelig, når det skal over Atlanten.

Jeg kender nu ikke den side, du har været inde på, men kan man se nogen steder, om han er rejst alene, eller om han har kone og barn med derover, jeg tænker på skibet han har sejlet med eller andet.

Jeg leder videre i AO, for jeg er tilbøjelig til at mene, at dengang rejste man alene, det kan jo også være noget i lokalarkiver fra Billum eller deromkring.

Venlig hilsen // Hans Jørgen

Egon Hansen

Der findes noget "udvandrehalløj" der vistnok hedder noget i retning af "Ellis Island". Jeg har aldrig brugt det, men både det du har fået her i tråden er fra FS
Det "census" er nogle amerikanske "folketællingslister"
Mvh Egon

Hans Jørgen Mogensen

Hej Egon.

Det er rigtig, der findes noget "udvandrehalløj", men jeg tror nu nok, det er den rigtige, der står i ddd.dda, (første svar) men det bliver nok svært at finde ham "over there".

Det er svært at vide, om han er en vildbasse, der bare er stukket af eller om han tar' hans kone Kirsten Marie Pedersen/Lauridsen og datteren Marie Elfrida med. Jeg har ikke opgivet endnu.

Venlig hilsen // Hans Jørgen


Bente Dahl Nielsen

Hej Hans Jørgen

Prøv at spørge efter hjælp i tråden "Hjælp til opslag i udlandet ", der er flere, som er rigtig gode til at finde, hvad vi andre ikke kan.

Iøvrigt en rigtig god bog, jeg er næsten færdig med at læse den.
Venlig hilsen
Bente Dahl Nielsen
Odense
Har aner på Skiveegnen, på Nordfyn, i Hjallese og i Åsum.

Hans Jørgen Mogensen

Hej Bente.

Det kan godt være vi skulle prøve det. Det kunne godtnok være sjovt, hvis vi kunne finde ud af lidt mere om ham. hvor blev han af, blev han gift i USA, hvor og hvornår døde han, spørgsmålene er mange.

Venlig hilsen // Hans Jørgen

Else Skovbo Jensen

Jeg er ikke længere så sikker på, at jeg har fundet den rigtige Laurits Hansen Lauritsen i de amerikanske folketællinger for 1930. Jeg har nemlig nu på www.familysearch.org søgt på navnet igen og fandt faktisk adskillige, der også havde mellemnavnet Hansen.

med venlig hilsen
Else

Hans Jørgen Mogensen

Hej Else.

Nej, det er jeg heller ikke så sikker på, men jeg er ret sikker på, at svar nr1 fra Thorkild Kanstrup er rigtig, da både alder, stilling og sidste opholdssted passer med det, jeg havde fundet frem til.

I folketællingen 1880 kan man se, at faderen er hjulmager, lige som Laurids også bliver det.
http://ddd.dda.dk/asp/vis_husstand.asp
Forældrene flytter til Egtved i 1890, kan jeg se i bogen "Egtved Sogn" af John Kvist, der bor de i Søndergade 49. Her dør faderen 15/7 1897 og moderen 8/12 1901, og sønnen Jørgen Peter Lauridsen Hellerup overtager huset.

I folketællingen i Egtved i 1901 (AO Vejle - Jerlev - Egtved opslag 201) er moderen Marie Margrethe Jørgensen nævnt som ejer af matrikel 7p, men da hun dør i december 1901, overtager Jørgen Peter Lauridsen Hellerup huset, men sælger det året efter.

I denne folketælling står, at hun er enke og har to børn, og to er døde. Det første barn var dødfødt, så dernæst kommer Karen Marie, Jørgen Peter og Laurids, en af dem skulle altså være død.

Vi ved, at Karen Marie bor i Vorbasse og dør 1/12 1923. Jørgen Peter overtager huset, men bor i Hellerup. Efter det skulle Laurids altså være død, det tror jeg nu ikke han er, men når han er rejst til USA, får hun ham nok aldrig at se mere, så for hende er han væk.

Vi er nu ret sikre på, at han er rejst til USA 8/8 1890, men jeg kan ikke finde ham på "Ellis Islands" hjemmeside, for der skulle alle emigranter, der ankommer til USA ellers være registreret. Er skibet gået ned, eller bliver han bare væk? Jeg ved det ikke.

Venlig hilsen// Hans Jørgen

Egon Sørensen

Hej!


Jeg mener at Ellis Island først har emigranter fra 1892.

Prøv denne side.

http://stevemorse.org/ellis/cg.html

http://genealogy.about.com/od/ports/p/castle_garden.htm

Mvh.

Egon Sørensen

Hans Jørgen Mogensen

Hej Egon

Jeg forstår ikke helt hvordan man søger på disse sider, men jeg føler mig også ret sikker på, at han rejste til USA i 1890. - Han kan jo også være død, da moderen i 1901 oplyser, at hun kun har to levende børn, men det tror jeg nu ikke på

Er der ikke nogen folketællinger i USA, man kan søge i, det mener jeg at have hørt om, men jeg ved ikke, hvordan man gør. Hvor finder man disse folketællinger?

Venlig hilsen // Hans Jørgen

Else Skovbo Jensen


I mit tidligere svar opgav jeg linket til de amerikanske folketællinger i 1930 . Du klikker blot på nedenstående. Men for at få alle oplysninger skal du være registreret - og normalt betale. Men jeg mener, at der stod noget om, at man gratis kunne prøve i to uger. Census betyder jo folketælling.


http://www.1930census.com/

mvh
Else


Hans Jørgen Mogensen

Hej igen Else

Ja, jeg har nu ikke prøvet endnu, men jeg troede bare, der var flere folketællinger end 1930, man kan søge i. Jeg mener også, at jeg for længe siden har set et sted, hvor man kan finde, hvornår nogen er døde i USA, såvidt jeg husker, står der kun måned og år men ikke dato, - er det ikke rigtig?

Venlig hilsen // Hans Jørgen